Klar politik og stærk musik
bi hêz bisekine, – tu li bakur bê şebek û rêheval î.
– stå stærkt, – du er ikke uden netværk og kammerater i norden.👊❤
Log ind for at svareAmineh Kakabaveh er løsgænger i den svenske parlament Riksdagen. Hun er kurder, der er flygtet fra Iran til Sverige.
I den anden ende af salen i Riksdagen sidder den svenske udenrigsminister, socialdemokraten Anna Lindh. Udenrigsministeren satte i slutningen af juni sin underskrift på en aftale med Tyrkiet og Finland om, at de to nordiske lande kan blive optaget i NATO.
– Anna Lindh har solgt kurderne til bødlen i Ankara, siger Amineh Kakabaveh til Arbejderen.
Vi er mange, der står på Tyrkiets liste over folk, der skal udleveres.
Amineh Kakabave, løsgænger i Riksdagen
Aftalen i Madrid taler konkret om, at Finland og Sverige skal arbejde sammen med Tyrkiet om “udleveringsbegæringer” af personer, mistænkt for terror.
Ifølge Amineh Kakabaveh mener Tyrkiet, at alle politisk aktive kurdere, der kæmper for deres rettigheder, er terrorister.
Få timer efter, at aftalen i Madrid var i hus, sagde den tyrkiske præsident Recep Erdoğan, at han havde fået alt, hvad han ønskede, hvilket blandt andet er et løfte fra Sverige om, at 73 kurdere vil blive udleveret fra Sverige til Tyrkiet, oplyser det kurdiske medienetværk Rûdaw.
Kurdere er bange for at blive udleveret
– Desværre har kurderne betalt en høj pris for NATO-ansøgningen. Der er foregået nogle absurde forhandlinger, hvor parterne tilsyneladende er blevet enige om, at kurderne er terrorister, siger Amineh Kakabaveh.
– Socialdemokratarna opfører sig barnligt. De kunne godt bruge kurderne til at bekæmpe Daesh (Islamisk Stat, red.) i Irak og Syrien, men nu er støtten væk. Og resultatet er, at der er opstået stor frygt her i landet blandt de kurdiske flygtninge, der fremover vil blive kaldt terrorister, fortsætter hun.
Den tyrkiske regering har i årtier beskyldt politisk engagerede kurdere for at være terrorister. Der bor 83.600 kurdere i Sverige, og en stor del af dem er politiske flygtninge, der i årevis har været beskyttet af svensk lov.
Amineh Kakabaveh kan ikke kende dét Sverige, som i mange år stod op for menneskets rettigheder og blev anset som en tryg havn for dissidenter og folk i nød.
- Født 6. december 1970 (51 år).
- Socionom fra Stockholms Universitet.
- Løsgænger i den svenske Riksdag indtil september 2022.
- Kalder sig selv “uafhængigt socialistisk medlem af Riksdagen”.
- Som 13-årig medlem af den kurdiske guerillabevægelse i Iran/Irak.
- Ramt af nervegas i Irak i 1988.
- Svensk statsborger, men kurder fra Iran, flygtet til Sverige i 1992.
- Repræsenterede Vänsterpartiet fra 2008-2019 i Rigsdagen. Meldte sig ud af partiet i 2019.
- Kalder sig marxist og NATO-modstander.
- Tidligere krævet udleveret til Tyrkiet.
- Forfatter til bogen “Ikke større end en Kalasjnikov – fra Peshmerga till svensk Riksdagmedlem”.
– Men nu har Sveriges regering simpelthen solgt en af sin egen grundlovs rettigheder. Regeringen har fuldstændig opgivet regler og konventioner, hvad menneskerettigheder angår. Ikke blot regeringen, men også Riksdagen har solgt ud af alt, hvad Sverige engang stod for, for at komme med i NATO, kritiserer Amineh Kakabaveh.
Hun er som sagt selv kurder fra Iran og kender udmærket den tyrkiske regerings holdninger til politisk aktive kurdere – uanset om det er i Iran, Irak, Syrien, Tyrkiet eller Sverige.
Tyrkiets ambassadør til Sverige nævnte i marts Amineh Kakabaveh som én af de kurdere, Tyrkiet ønsker udleveret fra Sverige, oplyser opsporingsmediet Nordic Monitor.
– Vi er mange, der står på Tyrkiets liste over folk, der skal udleveres. Vi bliver nævnt i de rapporter, som Tyrkiet laver over kurdere over hele verden, siger hun.
Partisan som 13-årig
Amineh Kakabaveh er opvokset i en kurdisk familie i Iran. Hendes forældre var analfabeter. Som pige fik hun blot lov til at gå to år i skole. Omkring 1980 begyndte den nye iranske regering sin chikane af kurderne, fortæller hun.
I en alder af 13 år søgte Amineh til bjergene i det nordlige Iran, hvor hun i ly af mørket sluttede sig til peshmergaerne, den væbnede kurdiske bevægelse, der havde træningslejre i Irak på den anden side af grænsen.
Venstrefløjen var større før i tiden, men nu gælder det tilsyneladende om at få ministerposter og magt.
Amineh Kakabaveh, løsgænger i Riksdagen
Hun blev med egne ord “marxist” og fastholder dén overbevisning den dag i dag, forsikrer hun Arbejderen.
I 1988 oplevede hun, hvordan Iraks regeringshær ramte en landsby og en peshmerga-lejr med nervegas. Hun forsøgte at redde radioen i lejren, men blev ramt af gassen, så i lang tid lå hun på hospital.
Som 22-årig besluttede hun at flygte til Europa og endte i Sverige i 1992 som kvoteflygtning. Hun var i sikkerhed.
Amineh Kakabaveh lærte svensk og uddannede sig til socionom på et universitet. Hun meldte sig ind i venstrefløjspartiet Vänstrepartiet og blev valgt ind i Riksdagen i 2008. I den forbindelse skrev hun også bogen “Ikke større end en Kalasjnikov – fra Peshmerga till svensk Riksdagmedlem”.
Amineh Kakabaveh forlod Vänsterpartiet i 2019, fordi hun ifølge eget udsagn blev “mobbet og frosset ude” af partiledelsen. Partiledelsen mente, at hun med sine generelt bramfrie udtalelser vedrørende mange politiske spørgsmål skræmte vælgere væk.
Amineh Kakabaveh fortæller, at hun forlod partiet, efter at partiledelsen havde indledt en eksklusionssag mod hende.
Løb fra aftale
– I dag er både Vänsterpartiet og Miljöpartiet tavse om Sveriges aftale med Tyrkiet om NATO, der direkte sælger kurderne for en slik. De har faktisk forrådt sagen, mener Amineh Kakabaveh.
Amineh Kakabaveh er ifølge sin profil på Facebook et “uafhængigt socialistisk medlem af Riksdagen”.
Som løsgænger har hun adskillige gange reddet regeringen i dens værste kriser, men også fået krav igennem til støtte for de sager, hun brænder for. Og hun var konkret tungen på vægtskålen, da Riksdagen sidste år skulle vælge Magdalena Andersson til ny statsminister efter Stefan Löfven.
Dengang krævede Amineh Kakabaveh, at regeringen skrev under på en usædvanlig aftale, der udstikker skrappe retningslinjer for svensk mellemøstpolitik. Dette blev vedtaget før Ukrainekrigen og på et tidspunkt, hvor svensk NATO-medlemskab var utænkeligt.
Den aftale forpligter helt usædvanligt den svenske regering til at støtte kurdiske organisationer i det nordlige Syrien.
I forbindelse med aftalen udtalte Socialdemokraternas partisekretær, Tobias Baudin, “at frihedskæmpere, som har kæmpet med eller sympatiserer med YPG/YPJ eller PYD, klassificeres af visse statslige aktører som terrorister, er uacceptabelt”.
YPJ står for Kvindernes Forsvarsenheder, YPG står for Folkets Forsvarsenheder, og PYD står for Demokratisk Foreningsparti – alle er aktive i det nordlige Syrien, hvor de blandt andet beskytter det autonome kurdiske område Rojava mod terrororganisationen Islamisk Stat.
Men med aftalen i Madrid forpligter Sverige sig nu til at stoppe forbindelserne med flere kurdiske organisationer – blandt andet i det nordlige Syrien. Svenskerne og finnerne skal ifølge aftalen afholde sig fra kontakt med YPG.
Tyrkiet anser YPG for at være en facade for den væbnede organisation Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er illegalt i Tyrkiet.
Desuden skal Sverige og Finland ifølge aftalen med Tyrkiet “demonstrere solidaritet med Tyrkiet i kampen mod al terrorisme”.
Piben har altså fået en anden lyd. Selv udtaler udenrigsminister Ann Linde, at aftalen med Amineh Kakabaveh er ugyldig.
– Aftalen gjaldt riksdagsåret 2021/2022, og nu er Riksdagen lukket, siger Ann Linde til det svenske dagblad Expressen.
Mistillidsvotum?
Amineh Kakabaveh er efterladt både frustreret, “ked af det” og “skuffet” over den socialdemokratiske regering. Hun opfordrer alle kurdere i Sverige til ikke at stemme på Socialdemokratarna ved valget næste gang.
Hun truer med et mistillidsvotum til Ann Linde i Riksdagen. Men hun mangler 35 mandater, for at det kan blive til virkelighed. Vänsterpartiet og Miljöpartiet støtter tilsyneladende ikke initiativet.
- Blev oprettet i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
- Militæralliancens vigtigste formål var at inddæmme de nye socialistiske lande i Østeuropa samt det daværende Sovjetunionen, som var alliancens fjende nummer ét.
- Da NATO blev oprettet, deltog Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
- I dag har NATO 30 medlemslande. Dertil kommer 39 partnerskabslande i Europa, Asien, Mellemøsten, Latinamerika og Nordafrika, der deltager i militæralliancens øvelser og bidrager til NATO’s militære missioner.
- Landene er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis et eller flere NATO-lande bliver angrebet.
- NATO er i dag verdens største militære alliance og opererer på flere kontinenter.
- NATO var hovedaktør i krigen mod Jugoslavien i 1999 og i Libyen i 2011.
– Hvis blot Miljöpartiet og Vänsterpartiet ville være med til at stille mistillid til hende i Riksdagen, ville jeg være tilfreds. Men de interesserer sig kun for valg og at deltage i regeringen eller at understøtte regeringen inden da og dermed gøre sig parate til at få ministerposter, siger Amineh Kakabaveh.
Våben til Tyrkiet
Aftalen i Madrid taler også om, at Sverige og Finland skal fjerne restriktioner på våbenhandel med Tyrkiet. Konkret står der, at de to nordiske lande skal “undgå restriktioner på våbeneksport og øge forsvarssamarbejdet”.
Gabriel Liljeval/CC 3.0
Det er næsten som om, at man over telefonen kan mærke, at Amineh Kakabaveh ryster på hovedet.
Kurdiske modstandsgrupper er ifølge adskillige presserapporter blevet ramt af kemiske våben, affyret fra tyrkiske fly over det nordlige Irak og i Syrien i de seneste år.
– Ja, nu kan Sverige sælge våben til Tyrkiet for fuld kraft. Tænk på, at Tyrkiet faktisk har anvendt kemiske våben mod kurderne i Irak og Syrien, siger Amineh Kakabaveh til Arbejderen.
Ifølge hende er kurderne ikke en trussel mod verdensfreden. Hun mener, at den svenske regering og de fleste regeringer i EU og NATO er helt galt på den.
– Nu handler det pludselig om kurderne. Hvad med Putin? Men jeg må minde om, at det var takket være kurderne, at Daesh (Islamisk Stat, red.) blev besejret i Syrien. Det er ikke kurderne, der begår terrorattentat i Europa eller i Tyrkiet, det er Daesh, fastslår hun.
Jens Stoltenberg lyver
Ved mødet i Madrid udtalte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg ellers, at Tyrkiet er hårdt ramt af terror.
– Ingen NATO-allieret har lidt under flere brutale terrorangreb end Tyrkiet, herunder terrorangreb fra PKK, lød det fra Stoltenberg.
Amineh Kakabaveh fnyser.
– Han lyver og ved ikke, hvad han taler om. Han er en meget brutal mand. De største ofre for terrorisme i Tyrkiet har været kurdere og unge progressive tyrkere, ramt af attentater mod især partiet HDP, siger Amineh Kakabaveh.
HDP står for Folkets Demokratiske Parti. HDP er venstreorienteret, pro-kurdisk og Tyrkiets sjettestørste parti i parlamentet med 55 mandater.
I 2015 detonerede en selvmordsbomber fra Islamisk Stat en sprængladning mod et HDP-stævne for unge i Suruç i det sydøstlige Tyrkiet, hvor 32 døde. I oktober samme år sprang to selvmordsbombere deres bomber under en HDP-demonstration for fred i Ankara, hvor de dræbte 102 døde og sårede 508.
– Jeg var i Tyrkiet på det tidspunkt som international valgobservatør. Må jeg bede om bare en lille smule research, når en mand som Stoltenberg siger dét, han gør, om terrorisme, siger Amineh Kakabaveh.
HDP er forsøgt smadret af den tyrkiske regering i de seneste år. Mere end 10.000 af HDP’s medlemmer er indtil videre blevet arresteret, og flere af dets parlamentsmedlemmer sidder i fængsel.
125.678 mennesker er blevet afskediget ved dekret i hele landet. 1532 har været udsat for udenretslige henrettelser. 15 nyhedsbureauer, 20 tv-stationer, 25 radiostationer, 70 aviser, 20 tidsskrifter og 29 forlag er forbudt, mens 456.275 personer er blevet efterforsket for “at tilhøre en væbnet terrororganisation”, oplyser den kurdiske sammenslutning i Danmark, Feykurd.
“NATO er voldelig”
Amineh Kakabaveh er stor NATO-modstander og mener ikke, at alliancen er en forsvarssammenslutning af defensiv karakter.
– Jeg har altid været imod NATO. Siden østblokkens Warszawapagt, som egentlig var begrundelsen for NATO’s eksistens, ophørte med at eksistere for 30 år siden, har NATO været involveret i besættelserne af Afghanistan og Irak. Der er ikke kommet fred, men det stik modsatte, siger den kurdiske kvinde.
Hun tilføjer, at det gavner USA, at Sverige nu kommer ind i NATO.
– Så kan USA få solgt nogle flere våben. Og NATO og derved USA kan få en fod indenfor et land, der ligger strategisk vigtigt med øen Gotland. Vi ved jo, at USA gerne vil have kontrol over militærbaser i hele Skandinavien – ja i hele Europa. NATO og USA er allerede i Sverige, og hvert år øver militæret fra begge parter sig i krig på svensk jord, anfører Amineh Kakabaveh.
– Og til jer i Danmark: En del politikere og andre tænker meget smalsporet, når de tror, at NATO kan blive brugt til at beskytte Danmarks egne grænser. Det er noget vås, siger Amineh Kakabaveh.
Ideologisk nedsmeltning
Hun retter ikke blot skytset mod sine tidligere partnere på dele af den erklærede venstrefløj i Sverige, der er blevet “bløde i knæene” overfor NATO.
– Store dele af venstrefløjen i Europa befinder sig i sin egen selvskabte krise og har totalt mistet jordforbindelsen i en gigantisk ideologisk nedsmeltning. Det sker desværre i en tid, hvor kapitalismen er blevet stærkere. Det er jo sørgeligt, fordi det netop er arbejderklassen, der kan stoppe krigstruslerne og krigene, siger Amineh Kakabaveh og tilføjer, at mange arbejdere desværre producerer våbnene til krigene.
– Venstrefløjen var større før i tiden, men nu gælder det om at få ministerposter og parlamentarisk magt. Der eksisterer et stort identitetsproblem, og der er ingen analyse af tingene. Udenfor parlamenternes tykke mure er venstrefløjen på gadeplan desværre meget splittet, siger kurderen.
Hun har fået flere tilbud om at melde sig ind i mindre politiske venstrefløjspartier, efter at hun meldte sig ud af Vänsterpartiet. Men hun tøver.
– Jeg vil i hvert fald ikke være medlem af et parti, hvor jeg ikke stoler på ledelsen, siger Amineh Kakabaveh.
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix
Selv forlader hun Riksdagen i september, da hendes mandat udløber. Og hun genopstiller ikke.
– Men jeg fortsætter kampen! Arbejderklassen i hele verden må rykke frem, og venstrefløjen må lade være at splitte sig op, slutter Amineh Kakabaveh.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
