Hvis oprustning er svaret, hvad var så spørgsmålet?
Der er ingen grund til, at udgifterne til militæret skal stige yderligere. Danmark bruger allerede cirka 25 milliarder om året på militæret, og det vil stige i de kommende år.
NATO, men især USA, presser på for at få medlemslandene til at betale to procent af deres respektive BNP til militæret. Hvis oprustning er svaret, hvad i alverden var så spørgsmålet?
Danmark bruger allerede cirka 25 milliarder om året på militæret, og det vil stige i de kommende år. I 2023 forventes udgifterne at udgøre 1,5 procent, og der er absolut ingen grund til, at det skal stige yderligere. Desuden kommer nye F 35-kampfly til at belaste budgetterne mange år fremover.
NATO-landene blev i 2014 på et møde i Wales enige om en målsætning om at bruge mindst to procent af BNP på militæret. SF vil ikke skære ned på ældreomsorgen, folkeskolen eller sundhedsvæsenet for at finde de ekstra enorme summer.
Proportioner i forhold til Rusland
Vi holder med god grund øje med Ruslands oprustning og aggressive udenrigspolitik. Men militært er de alt for svage til reelt at kunne true NATO. Det grænser til manipulation at bruge Rusland som argument for at opruste i NATO.
Ruslands aggressivitet rammer især nabolandene, og det er ildevarslende at følge Ruslands ageren overfor Ukraine. Det er godt, at NATO, med dansk deltagelse, har styrker, som forsvarer Baltikum. Det er et helt nødvendigt signal til Putin.
NATO-landene bruger i dag svimlende 7000 milliarder om året på militær. Det er næsten halvdelen af verdens samlede udgifter. Det er 19 gange Ruslands budget, og alene de europæiske NATO-lande bruger seks gange så meget som Rusland. Det siger vist alt om proportionerne, selv om vi selvfølgelig også er presset på andre fronter, blandt andet af Kina og lande som huser potentielle terrorister.
Det er en del vigtigere at fokusere på at bekæmpe den globale ulighed, der ofte fører til krige, i stedet for at indkøbe missiler og kampfly til at starte dem.
SF er tilhænger af, at Danmark har et forsvar, og at vi er medlem af NATO sammen med de øvrige 28 lande. Vi skal kunne forsvare vores suverænitet og svare igen overfor de trusler, der måtte være mod os. Det kræver, at vi nøgternt identificerer truslerne og tilpasser vores militære indsats i forhold til virkeligheden.
Nye trusselsbilleder i form af cyperkrig, misinformation og forsøg på destabilisering kan ikke klares med kampfly og flere soldater. Vi skal også på en helt ny måde se fremtidens sikkerhedspolitik som en del af klima- og energipolitikken. Desuden skal vi tænke bistandspolitik ind i alle vurderinger af kommende trusler.
Cyperkrig kommer til at fylde meget mere i fremtiden, og både Rusland og Kina er særdeles aktive, men forsvarsaftalen prioriterer fortsat de traditionelle områder som hæren og søværnet.
I 2018 indgik et flertal i Folketinget et af de dyreste forsvarsforlig i nyere danmarkshistorie. Et år efter fordyrede man det yderligere efter pres fra Donald Trump.
Pengene er i høj grad brugt på våben og stående hære frem for de mere reelle sikkerhedstrusler, som et højteknologisk samfund som det danske vil møde i fremtiden. Derfor er der ikke brug for flere penge, men for en anden prioritering.
I sikkerhedspolitik må rækkefølgen dog være: Vurdering af trusler, hvilken reaktion og med hvilke midler kan pengene omsættes på en rational måde og først til sidst beløbets størrelse.
Absurd at koble oprustning til BNP
Det giver ingen mening at koble oprustning til størrelsen af bruttonationalproduktet. Truslerne mod Danmark og NATO er jo hverken større eller mindre, afhængig af hvordan det går med økonomien. 2020 var et år, som gjorde verden mere usikker, men Danmark havde et fald i BNP på 3,3 procent.
Den samme udvikling skete i alle NATO-landene. Ifølge to procent-logikken skal det altså betyde færre penge til forsvaret. I andre perioder vil vi se en klar stigning i BNP, men i en mere sikker verden, skal vi så også i sådan en situation insistere på at ruste mere op? Det giver ikke meget mening.
Når man måler et lands militære styrke, er effekten vel også vigtigere, end hvor meget man fodrer maskinen. Danmark ligger heldigvis i den lave ende i NATO, når det kommer til militærudgifter. Men samtidig er Danmark et af de mest effektive og robuste medlemmer af NATO.
Man kan jo opgøre udgifter på mange måder. Hvis vi måler udgifterne i forhold til vores befolkningsstørrelse, ligger Danmark faktisk på en femteplads i NATO.
Til de, som synes, at målsætninger og størrelsen af BNP er vigtig, vil jeg minde om FN’s målsætning om at yde 0,7 procent af BNP til udviklingsbistand. Her lever Danmark som et af få lande op til målsætningen. Det er en del vigtigere at fokusere på at bekæmpe den globale ulighed, der ofte fører til krige, i stedet for at indkøbe missiler og kampfly til at starte dem.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
