Når millioner af vælgere i dag den 1. november går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament, håber de højreorienterede zionistiske partier, at det arabiske mindretal bliver hjemme – væk fra stemmeurnerne.
En høj stemmeprocent blandt de 20 procent arabere i Israel kan nemlig forhindre de højreorienterede zionister i at danne regering.
Likud, det største zionistiske parti med den tidligere premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen, har anklaget græsrodsbevægelserne Standing Together og Zazim for at være agenter for de arabiske partier i Israel. Ifølge det israelske dagblad Times of Israel kæmper de to bevægelser for at få arabere til at stemme ved det israelske parlamentsvalg.
En høj stemmeprocent blandt de 20 procent arabere bekymrer zionisterne.
Hvis mange palæstinesere med israelsk statsborgerskab vælger at afgive deres stemme, kan det sætte en kæp i hjulet på Netanyahus forsøg på at generobre magten, da Netanyahu er kendt for sin anti-arabiske retorik.
Ifølge dagbladet Los Angeles Times sendte Netanyahu ved valget i 2019 beskeder rundt til vælgerne med teksten: “Araberne vil udrydde os alle – kvinder, børn og mænd.”
Statsmagten måtte Netanyahu dog først afgive efter valget i 2021, som endte med, at Naftali Bennett fra det zionistiske parti Yamina og Yair Lapid fra det liberale parti Yesh Atid dannede samlingsregering og på skift optrådte som premierminster.
Højere stemmeprocent
Da det israelske valgsystem er proportionelt, vil en højere valgdeltagelse betyde, at partier som Likud skal kæmpe hårdere for hvert mandat.
Så Netanyahus hovedpine er i dag de 1,8 millioner palæstinensere med israelsk statsborgerskab. 80 procent af vælgerne i denne befolkningsgruppe stemmer nemlig på de såkaldte arabiske partier, der de varetager palæstinensere i Israels interesser.
Men selvom kommunalvalg i de landsbyer i Israel, hvor palæstinensere udgør majoriteten, kan se op mod 90 procent af indbyggerne afgive deres stemme, så er Israels parlamentsvalg derimod berygtet for manglen på valgdeltagelse fra det arabiske mindretal.
Ved sidste parlamentsvalg i 2021 ramte den arabiske valgdeltagelse et historisk lavpunkt, da kun 40 procent af palæstinensere med israelsk statsborgerskab valgte at stemme.
- 1. november 2022 er der parlamentsvalg til Knesset.
Følgende partier og lister stiller op:
- Likud, ledt af Benjamin Netanyahu. Konservativt og zionistisk.
- Yesh Atid, ledt af Yair Lapid, erklæret zionistisk centrumparti.
- National Unity, ledt af Benny Gantz, zionistisk højreparti.
- Shas, zionistisk, ledt af Aryeh Deri.
- Labor (Arbejderpartiet), ledt af Merav Michaeli, zionistisk og socialdemokratisk.
- UTJ, ledt af Moshe Gafni, religiøst højreparti, zionistisk.
- Yisrael Beiteinu, ledt af Avigdor Lieberman, stærks racistisk, zionistisk højreparti.
- Religious Zionist, ledt af Bezalel Smotrich, zionistisk, religiøst højreparti.
- Meretz, ledt af Zehava Gal-On, erklæret centrum-venstreparti, dog zionistisk.
- Hadash–Ta’al, ledt af Ayman Odeh, sekulært, anti-zionistisk og jødisk-arabisk fællesliste.
- Ra’am, ledt af Mansour Abbas, konservativt, religiøst arabisk parti.
- Jewish Home, ledt af Ayelet Shaked. Stærkt racistisk, zionistisk højreparti.
- Balad, ledt af Sami Abu Shehadeh, arabisk, sekulært anti-zionistisk parti.
Men de seneste meningsmålinger antyder, at græsrodsgrupper som Standing Together og Zazim har haft held med at mobilisere det arabiske mindretal til at deltage i dette års parlamentsvalg. Ifølge den israelske avis The Jerusalem Post har 70 procent af palæstinenserne i Israel svaret, at de er “sikre på” eller “tror”, at de vil stemme i år.
Anklager græsrodsbevægelser
Netanyahu har på det seneste forsøgt at standse græsrodsbevægelserne Standing Together og Zazim i at mobilisere de arabiske vælgere ved at beskylde dem for at “optræde som agenter for de arabiske partier i deres stemmejagt”.
Likud forsøgte at få dem stoppet ved at klage til den centrale valgkomite.
Men i sidste uge afviste valgkomiteen Likuds klage. Og de to bevægelser fik grønt lys til at fortsætte deres arbejde. Likud skal betale dem hver 15.000 shekels i erstatning. Det svarer til 8000 dollars.
De arabiske partier
Imens har de arabiske partier fortsat deres kampagner for at høste stemmer.
Det største parti er den arabisk-jødiske venstrefront Hadash-Ta’al med nuværende fem mandater i parlamentet. Især partiet Hadash indeholder mange venstregrupper – blandt andre Israels Kommunistiske Parti (MAKI).
Ta’al, der har to medlemmer af Knesset, er mindre venstreorienteret end Hadash, men alligevel sekulært og nationalistisk.
Partiet Balad stiller selvstændigt op. Det er et arabisk parti, der ønsker at “omdanne staten Israel til et demokrati for alle dets borgere, uanset national eller etnisk identitet”.
Balad – der i dag har et medlem af Knesset – blev forsøgt forbudt at stille op til dette valg, da det “ikke accepterer Israel som en ren jødisk stat”, men Højesteret besluttede i starten af oktober, at det kan stille op alligevel.
Det arabiske parti Ra’am stiller også op til valget og ser ifølge meningsmålinger ud til at opnå fire mandater. Partiet er konservativt, religiøst og ikke-zionistisk, selv om det parlamentarisk støttede den afgående Lapid-Bennett-regering.
De arabiske partier stiller denne gang ikke op på en samlet liste, som de har gjort ved de seneste valg, men alligevel bekymrer de Netanyahu og de andre højreorienterede zionistiske partier.
Zionistisk boomerang
Likud var ved seneste valg i 2021 godt tilfreds med, at den arabiske valgdeltagelse nåede et historisk lavpunkt på 40 procent.
Men det glæder Alon-Lee Green, talsmand for Standing Together, at deres kampagne tilsyneladende får flere arabere til at stemme denne gang.
– Blandt arabiske borgere i Israel er valgdeltagelsen lavere end blandt jødiske borgere i Israel. At tilskynde et mindretal til at gå ud og stemme er et demokratisk spørgsmål, ikke et partipolitisk spørgsmål, siger han til Times of Israel.
Han tilføjer, at Likuds klage over dem kan give bagslag ved stemmeurnerne.
Likuds chikane har traditionelt fået flere arabere til at stemme. Ved parlamentsvalget i 2019, hvor partiet appellerede til valgkomiteen om at installere overvågningskameraer ved valgstederne i arabiske valgkredse for at bekæmpe “valgersvindel”, endte den arabiske valgdeltagelse med at stige til 60 procent.
Et land kun for jøder
Alon-Lee Green advarer mod Netanyahus plan.
– Det er et langsigtet projekt for at lamme den arabiske stemme og knægte de arabiske borgeres rettigheder endnu mere, siger han til Times of Israel.
Han tilføjer, at Israels nationalitetslov er udemokratisk med sin formulering om, at Israel alene er en “jødisk stat”.
Netop nationalitetsloven fra 2018 fastslår, at Israel er en jødisk nationalstat, hvor det “jødiske folk har en unik ret til selvbestemmelse”. Statens hovedstad er det “forenede Jerusalem”, står der, og det eneste officielle sprog er hebraisk – tidligere var det både arabisk og hebraisk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
