Genopblomstring af kvindehad
Den 22. juli inkluderede USA den cubanske forsvarsminister Alvaro Lopez Miera og sikkerhedsstyrken Havanas Specialbrigade på Magnitsky-Lovens liste over aktører, som USA anklager for at bryde menneskerettigheder. Når personer fremgår på denne liste, bliver de nægtet indrejse til USA, der desuden ser sig berettiget til at fryse personernes aktiver.
Sanktionerne kommer efter protester i Cuba den 11. juli, hvor én demonstrant mistede livet.
Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez afviser anklagerne og mener, at USA burde “anvende Magnitsky-Loven mod sig selv som følge af daglig undertrykkelse og politibrutalitet, der i 2020 kostede 1021 menneskeliv” i USA, skriver TeleSur.
Rodriguez anklager aktører i USA for at hælde benzin på bålet i Cuba ved at sprede falsk information gennem internetkampagner.
Protester under blokade og pandemi
Den 11. juli brød protester ud i flere byer i Cuba og USA, hvor demonstranter gik på gaden for at kræve systemskifte på den socialistiske østat. Demonstranterne kritiserede mangel på mad, brændstof, medicin og arbejdspladser i Cuba.
Protesterne kommer under USA’s ulovlige blokade, der siden 1962 har forhindret Cuba i at handle med andre lande. I Cuba har blokaden ført til økonomisk krise, der kun er blevet forværret af covid-19-pandemien. Pandemien har nemlig sat en stopper for turisme, der var en af Cubas vigtigste indtægtskilder.
- 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
- 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
- 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
- 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder “handel med fjenden”.
- 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter ‘interessekontorer’ i henholdsvis Havanna og Washington.
- 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
- 1989: Senator Connie Mack foreslår at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA’s virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992, da Toricelli-loven vedtages.
- 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli foreslår en skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
- 1992: FN’s generalforsamling fordømmer for første gang USA’s blokade mod Cuba. Det har generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
- 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton-loven, der underskrives af præsident Bill Clinton. Samme år vedtager EU sin “fælles holdning” til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA’s blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA’s blokade mod Cuba.
- 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tillader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
- 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til “fremme af frihed og demokrati”, som det formuleres.
- 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
- 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
- 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
- 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindelser.
- 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Enkelte lempelser af blokaden iværksættes af præsidenten. Cuba kræver blokaden ophævet.
- 2017-20: Under præsident Trump er Obamas lempelser af blokaden suspenderet og nye stramninger iværksat. Mest alvorligt er iværksættelsen af det såkaldte kapitel III i Helms-Burton-loven, der åbner for, at virksomheder i hele verden kan retsforfølges i USA, hvis de handler med eller investerer i cubanske virksomheder, der blev nationaliseret i starten af 1960’erne.
- 2021: USA inkluderer Cubas forsvarsminister Alvaro Lopez Miera og Havanas Specialstyrke på Magnitsky-Lovens liste over aktører, der bryder menneskerettighederne. Personer på listen bliver nægtet indrejse til USA, der ser sig berettiget til at indfryse personernes aktiver.
Kilde: unblock-cuba.org
Demonstrationerne mod Cubas regering har været præget af hærværk, indbrud i butikker og sammenstød mellem demonstranter og politi. Det har ført til, at over 200 mennesker er blevet arresteret og én person har mistet livet.
For at styrke båndene til Cubas befolkning henvendte præsidenten Miguel Diaz-Canel sig til “landets revolutionære” i en tv-tale, hvor han opfordrede folk til at gå på gaden for at støtte den cubanske revolution. Senere brød demonstrationer til støtte for regeringen ud i 12 cubanske byer samt foran den cubanske ambassade i Brasilien.
Falsk information i internetkampagne
I en video delt af Redfish på Twitter ses præsidenten Diaz-Canel blandt demonstranter. Her anerkender han, at der blandt cubanere er utilfredshed med den situation, som de lever i.
– Men der er også en gruppe af antirevolutionære mennesker, lejetropper, betalt af USA’s regering og indirekte af agenturer fra USA’s regering for at skabe denne type protest, fortæller Diaz Canel.
Julián Macías Tovar, ekspert i falsk information, fortæller nyhedsmagasinet Newsweek, at der efter blot to dages uro i Cuba blev oprettet tusindvis af profiler på Twitter, der bar hashtagget #SOSCuba. Senere blev et automatisk system benyttet til at dele hashtagget millioner af gange.
Falske nyheder om Cuba begyndte herefter at fylde de sociale medier. Historierne inkluderede, at Cubas tidligere leder Raúl Castro var flygtet fra landet, og at Venezuela var i gang med at sende tropper for at invadere Cuba.
Cubas udenrigsminister Rodriguez er ikke i tvivl om, at internetkampagnen stammer fra USA.
– Jeg har klokkeklare beviser for, at flertallet af dem, der deltog i denne internetkampagne, var i USA og brugte automatiserede systemer for at gøre indholdet viralt uden at blive straffet af Twitter, siger han ifølge Newsweek.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
