Dette års 1. maj-fejring i Cuba blev afbrudt af voldsomme storme, som slog elektriciteten ud i store dele af landet. Myndighederne havde intet andet valg end at udskyde de traditionelle massemarcher. Men for over 150 unge græsrodsorganisatorer fra USA, der var rejst til landet for at markere helligdagen, var denne begivenhedsændring blot endnu en grund til at uddybe deres bestræbelser på at få afsluttet den af USA pålagte blokade af landet.
Miya Tada, en deltager i 1. maj-brigaden fra New York, forklarede, hvordan dette viste, at “den største hindring, det cubanske folk står over for, er undertrykkelsen og den økonomiske krigsførelse fra vores egen regering, og det inspirerer mig bare til at fortsætte kampen mod blokaden i USA.”
1. maj under en skærpet blokade
Landet kæmper i øjeblikket med en række alvorlige problemer, der kan koges ned til en enkelt enorm udfordring: At overleve under en blokade, der synes at blive strammet for hver dag, der går. Den af USA pålagte blokade har stået på i over seks årtier, men en række tiltag i de sidste par år har taget dens grusomhed til nye højder.
Covid-19-pandemien skabte ravage i alle lande på planeten, men USA’s tvangsforanstaltninger over for Cuba forstærkede krisen dramatisk. Landet var i stand til at undgå katastrofale tab af menneskeliv, som eksempelvis USA oplevede, takket være sit verdensberømte sundhedssystem, der producerede fem forskellige vacciner.
Men de økonomiske konsekvenser var alvorlige. Turismen er en af de vigtigste kilder til udenlandsk valuta – en vigtig kilde til import af livsvigtige varer, da Cuba er udelukket fra det dollar-dominerede verdensmarked – men denne industri forsvandt reelt fra den ene dag til den anden. Mange andre sektorer af økonomien blev også hårdt ramt.
“Den anden pandemi, vi stod over for,” forklarede Dr. Damodar Peña Pentón fra Latin American School of Medicine tidligere på turen til brigademedlemmerne, “var Donald Trumps administration. Han indførte 243 nye tiltag og brugte covid-19 som en allieret.”
Han henviser til, at den milde optøning i forholdet mellem USA og Cuba, der fandt sted i slutningen af Obama-tiden, i løbet af Trumps regeringstid blev fuldstændig vendt. Med det formål at kvæle revolutionen indførte Trump 243 nye restriktioner for Cuba, der skulle isolere landet fuldstændigt fra verdensøkonomien.
Mod slutningen af hans embedsperiode stemplede udenrigsministeriet officielt Cuba som en “statssponsor for terrorisme” – fordi Cuba havde været vært for vellykkede fredsforhandlinger mellem den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC.
Colombias daværende præsident blev fejret for sin indsats med Nobels fredspris, men Cubas belønning var at blive bagtalt som terrorister i et forsøg på yderligere at afskrække potentielle handelspartnere. Dette er et godt eksempel på det, som Johana Tablada, vicedirektør for amerikanske anliggender i det cubanske udenrigsministerium, fortalte brigademedlemmerne i den foregående uge: “Den amerikanske regering har permanent fortalt løgne for at retfærdiggøre sin politik.”
I august sidste år udbrød der en voldsom brand i landets største brændstoflager i Matanzas-provinsen. Et lynnedslag udløste branden, som sprængte en af anlæggets store tanke og derefter spredte sig til tre andre. 14 brandmænd omkom på tragisk vis, da de heltemodigt kæmpede mod branden.
En sådan katastrofe ville ramme ethvert land hårdt, men for Cuba gjorde blokaden det allerede ualmindeligt svært at dække sine energibehov. Der opstod en alvorlig brændstofmangel, som stadig varer ved den dag i dag. Dette forstyrrer dagligdagen på utallige måder og gør det yderst vanskeligt at reagere på situationer som stormen på tærsklen til 1. maj.
Kun få uger efter branden, den 27. september, gik orkanen Ian i land i den vestlige provins Pinar del Río. Den kraftige storm ødelagde over 50.000 huse og beskadigede 60 procent af boligerne i provinsen. De byggematerialer, der var desperat brug for til genopbygningsarbejdet, kunne ikke importeres på grund af den økonomiske belejring af øen.
Ian havde også en dybtgående indvirkning på landbruget. Pinar del Río er kendt for sin tobaksproduktion, og Cubas cigarer er en vigtig måde at skaffe udenlandsk valuta på gennem eksport. Også de fødevareafgrøder, der blev dyrket i regionen, blev næsten fuldstændig ødelagt.
Konsekvenserne af alt dette har skabt en økonomisk krise, som – i modsætning til hvad de store medier beskriver – er konsekvensen af den amerikanske regerings grænseløse grusomhed og ikke af socialismens fallit.
USA forsøger at dække over denne kriminelle adfærd ved at forhindre sine egne borgere i at rejse til Cuba for at se virkeligheden med egne øjne.
På trods af at ungdomsbrigadens medlemmer rejste som en del af en godkendt og helt lovlig rejse, blev de chikaneret og tilbageholdt i lufthavnene i Miami og Newark og udsat for såkaldt secondary questioning, da de vendte hjem. Flere unge aktivister fik deres telefoner uretmæssigt gennemsøgt og beslaglagt i en åbenlys krænkelse af deres borgerrettigheder.
Fremgang trods store hindringer
Dette års 1. maj-parole i Cuba var “Hænder og hjerter for hjemlandet!” Det afspejler det presserende behov for, at alle cubanere bidrager med alle deres evner til at overvinde enhver udfordring.
Enhver lempelse af USA’s pression mod landet vil være en enorm lettelse, mens de arbejder på denne opgave. Blokaden af landet er blevet fordømt næsten enstemmigt i FN på årlig basis i tre årtier. Men selv uden en fuldstændig ophævelse af blokaden ville skridt som ophævelsen af de 243 stramninger, som Trump indførte, eller udenrigsministeriets uhyrlige klassificering af Cuba som en “statssponsor af terrorisme” forbedre situationen betydeligt.
“At være her i Cuba har åbnet mine øjne for det store behov for at øge bevidstheden i USA om, hvad blokaden betyder, og for at gøre en ende på den,” forklarede brigademedlem Sarah Brummet fra Pensacola, Florida. “Jeg er blevet meget inspireret af at se det cubanske folks solidaritet og kamp, og det er vores ansvar at tage den samme energi med hjem og bekæmpe blokaden”, sagde hun.
Denne artikel er produceret i samarbejde mellem Peoples Dispatch og Globetrotter. Walter Smolarek er journalist og aktivist fra Philadelphia og dækker både den politiske udvikling i USA og den amerikanske Imperialismes internationale aktiviteter. Siden han blev involveret i bevægelsen mod Irak-krigen som gymnasieelev, har han også deltaget som organisator i sociale bevægelser lige fra Occupy Wall Street i 2011 til Black Lives Matter-bevægelsen i 2014-2015 og den igangværende gensidige nødhjælpsindsats i forbindelse med coronavirus-pandemien. Han skriver til BreakThrough News, er i øjeblikket redaktør for avisen Liberation og er chefredaktør af LiberationNews.org.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
