Den 8. juli meddelte den tyske føderale valgkomité, at Tysklands Kommunistiske Parti (DKP) har mistet sin juridiske status som politisk parti og dermed retten til at opstille til parlamentsvalg. Valgkomiteen begrunder beslutningen med, at DKP ikke har indsendt de nødvendige rapporter i tide.
– Valgkomiteen har tydeligvis taget en politisk beslutning, siger Renate Koppe, international sekretær for DKP, til Arbejderen.
Koppe mener, at valgkomiteens beslutning om at tilbagetrække DKP’s partistatus bør ses i lyset af, at andre antifascistiske aktører i Tyskland for nyligt er blevet udsat for lignende statslige foranstaltninger. Hun forklarer, at alle, der kæmper for et alternativ til “den aggressive imperialisme”, er kommet i de tyske myndigheders søgelys.
DKP er gået til kamp mod valgkomiteens beslutning og vil tage sagen op ved Tysklands forfatningsdomstol.
“Vi troede ikke, at dette ville ske”
DKP’s internatonale sekretær Renate Koppe fortæller, at DKP’s medlemmer blev chokerede, da de fandt ud af, at den tyske valgkomité havde besluttet at tilbagetrække DKP’s partistatus.
– Vi troede simpelthen ikke, at dette ville ske. Allerede i maj 2020 meddelte vi valgkomiteen, at vi ville stille op til parlamentsvalget i 2021. Vi spurgte, om alle betingelser var opfyldt, og vi fik et brev, der sagde, at alt var som det skulle være, siger Koppe til Arbejderen.
Jeg tror, at alle kræfter, der har et alternativ til det imperialistiske system og går ind for fred med Rusland og Kina, er kommet i de tyske myndigheders søgelys.
Renate Koppe, international sekretær for DKP
DKP’s partiavis Unsere Zeit oplyser, at partier, der ønsker at stille op til valg i Tyskland, skal sørge for at indsende årlige finansielle rapporter til valgkomiteen. Hvis et parti forsømmer denne opgave i seks år, vil det blive udelukket fra at opstille til valg.
– Vi har allerede indsendt rapporten fra 2017, og rapporten fra 2018 er næsten klar og vil blive indsendt snart. Nu er vi i år 2021, som endnu ikke er færdigt, så du kan se, at der altså endnu ikke er gået seks år, pointerer Koppe.
Hun tilføjer, at den finansielle rapportering er en udfordrende opgave for et parti som DKP, der med en decentraliseret økonomi skal indsamle oplysninger fra over 80 kommuner, distrikter og byer, hvor partiet er organiseret.
DKP modtager ingen statsstøtte, dets rapporter afhænger af frivillig arbejdskraft, og covid-19-pandemien har gjort alt partiarbejde mere besværligt, fordi medlemmer ikke har haft mulighed for at mødes.
En del af tendensen
For DKP’s internationale sekretær er der ingen tvivl om, at der er tale om en politisk beslutning, når Tysklands valgkomité tilbagetrækker DKP’s status som parti. Koppe mener, at beslutningen skal ses i lyset af, at andre antifascistiske aktører har været udsat for lignende statslige foranstaltninger.
Blandt disse er dagbladet junge Welt, der bliver overvåget og inkluderet i rapporter om “venstreorienteret ekstremisme” af Tysklands efterretningstjeneste, som begrunder overvågningen med, at dagbladet er marxistisk.
Dertil kommer organisationer som Unionen for Forfulgte af Nazistregimet/Føderationen af Antifascister (VVN-BdA), der modtog brev fra de finansielle myndigheder om, at organisationen ville miste sin status som non-profit og dermed ikke være skattefradragsberettiget. Desuden har indenrigsministeriet talt om at forbyde retshjælpen Rote Hilfe, der hjælper venstrefløjsaktivister, som er kommet i konflikt med loven.
– Du kan se tendensen, og den danner rammen om, hvad der er sket med vores parti, siger Koppe.
Hun ser Tysklands modstand overfor antifascistiske aktører som et led i “imperialismens aggressive politik”. Koppe peger på Tysklands medlemskab af NATO, militarisering i EU og Vestens “aggressioner overfor Rusland og Kina”.
– Jeg tror, at alle kræfter, der har et alternativ til det imperialistiske system og går ind for fred med Rusland og Kina, er kommet i de tyske myndigheders søgelys, siger den internationale sekretær.
I kamp mod konsekvenser
Renate Koppe understreger, at DKP kæmper mod valgkomiteens beslutning om at tilbagetrække DKP’s partistatus. Det har partiet først og fremmest gjort ved at hyre specialiserede advokater, der vil tage sagen op ved forfatningsdomstolen.
DKP skaber desuden opmærksomhed omkring sagen, og partiet har ikke stoppet sin valgkampagne for parlamentsvalget.
– Men hvis valgkomiteen lykkes med at tilbagetrække vores status som parti, så vil det først og fremmest have økonomiske konsekvenser, fortæller Koppe.
I Tyskland er nemlig al støtte til politiske partier skattefradragsberettiget. Hvis DKP mister sin partistatus, skal der betales skat på alle støttebeløb.
– Skattefradraget er meget vigtigt for os, fordi vores medlemmer og sympatisører uden videre kan sende os penge. Vi får ikke nogen statsstøtte, fordi vi ikke er i parlamentet. Så hvis vi mister skattefradraget, vil det have svære konsekvenser for dem, der arbejder for DKP eller for partiets avis Unsere Zeit, siger Koppe.
Hun fortæller desuden, at hvis DKP får tilbagetrukket sin status som parti, vil DKP fortsætte arbejdet som en organisation. Men den situation kan blive yderligere risikabel for kommunisterne.
– Hvis vi bare er en organisation, så kan vi meget nemmere blive gjort forbudt, hvilket nogle gange sker i Tyskland. Det sker ret ofte for indvandreorganisationer, oplyser Koppe.
Forræderi og solidaritet
Én ting, som især har undret Renate Koppe i forbindelse med valgkomiteens beslutning om at tilbagetrække DKP’s partistatus, er, at venstrefløjspartiet Die Linkes medlem af komiteen, Constanze Portner, var blandt dem, som stemte for beslutningen. Hartmut Geil fra Die Grünen var den eneste, der stemte imod.
– Die Linke stemte for, og vi aner ikke hvorfor. Det var helt sikkert ikke en planlagt handling, for ingen havde set det her komme. Men uanset hvad er vi uforstående overfor, hvordan Die Linke kunne stemme imod, og vi forsøger at komme i kontakt med dem, understreger Koppe.
Mange af Die Linkes medlemmer er dog modstandere af valgkomiteens beslutning og har udvist solidaritet med DKP. Det samme gælder for en lang række nationale og internationale aktører.
– Vi har modtaget omkring 60 solidaritetserklæringer fra organisationer og kendte mennesker i Tyskland og udlandet. Der er endda mennesker, som længe har stået vores parti nært, og som nu har fået nok og meldt sig ind i DKP, siger Koppe.
Tysklands antikommunisme
Den internationale sekretær mener, at Tysklands foranstaltninger mod antifascistiske aktører afspejler en stat, “der fra dens grundlæggelse har været antikommunistisk”. Hun peger på grundlæggelsen af Forbundsrepublikken Tyskland, der fandt sted i starten af Den Kolde Krig mellem det neoliberale Vesten og det socialistiske Sovjetunionen.
– Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt som en frontstat mod socialisme i 1947, og antikommunisme har altid været statens grundlæggende ideologi. Og det har aldrig ændret sig, siger Koppe og fortsætter:
– Siden 1990’erne er antikommunismen i Tyskland blevet forværret, hvilket selvfølgelig skal ses i sammenhæng med socialismens nederlag i Sovjetunionen og Østeuropa.
Koppe forklarer, at Tysklands antikommunisme i dag ses i EU, hvor Tyskland spiller en ledende rolle. I 2019 vedtog EU-parlamentet en resolution, der sidestiller kommunisme med fascisme og opfordrer til at huske, hvordan “de nazistiske og kommunistiske regimer udførte massemord, folkemord og udvisninger og førte til tab af liv og frihed”, oplyser Democracy in Europe Movement 25.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
