Klar politik og stærk musik
Teresia Wairimu Njenga sælger brugt tøj fra sin butik i Kenyas hovedstad Nairobi. Det er hun ikke ene om – for det første gør hun det sammen med sin mand, og dertil mere end to millioner andre kenyanere der har det som deres hele eller delvise levevej at sælge brugt tøj.
I marts var hun på rundrejse i Danmark og andre lande i EU for at fortælle om betydningen af brugt tøj. Teresia havde en håndfuld budskaber til politikere, kommunale embedsfolk og humanitære organisationer, som er involveret i håndtering af brugt tøj:
* Salg af brugt tøj skaber beskæftigelse og indkomst til mange millioner i Afrika – i Kenya skaber det over to millioner jobs, som understøtter 6,5 millioner familier.
* Omkring halvdelen af Kenyas 50 millioner mennesker køber og bruger brugt tøj.
* Den økonomi, som brugt tøj skaber, gavner samfundet som helhed.
* Og sidst men ikke mindst: Genbrug af tøj og tekstiler er vigtig af hensyn til miljøet, fordi fremstilling af nyt tøj belaster miljøet voldsomt.
Arbejderen møder Teresia Wairimu Njenga ved et informationsmøde, som afholdes af UFF-Humana på organisationens center i udkanten af Køge.
UFF-Humana har 700 tøjcontainere opstillet i Danmark.
I 2022 blev der indsamlet 2.109 tons tøj.
78 procent blev solgt, 16 procent genbrugt og seks procent endte som affald.
Seks tons blev solgt i UFF-Humana-butikken på Vesterbrogade 50 i København.
Butikken donerede i 2022 et overskud på 500.000 kroner til udviklingsprojekter i Afrika.
I 2023 er der åbnet en butik også på Nørrebro – Nørrebrogade 34.
Læs mere om UFF-Humana på: uff.dk/da/
Centeret er til dagligt en travl arbejdsplads, hvor brugt tøj fra hundredvis af containere over hele Sjælland pakkes for derefter ad forskellige veje at blive genbrugt optimalt.
I 2022 indsamlede UFF-Humana i Danmark 2.109 tons tøj og tekstiler. Og af organisationens årsrapport fremgår det, at 78 procent af det indsamlede tøj blev genbrugt som beklædning, 16 procent blev genanvendt (som klude eller opkradset fyld eller lignende), og kun seks procent endte som affald.
Læs mere i Textile Transparency Report fra 2022.
EU på vej med nye regler
Når Teresia er rejst til Europa, og når UFF-Humana inviterer til informationsmøde, er det for at fremme et vækstpotentiale, som ligger lige til højrebenet i disse måneder, fordi EU – af miljøhensyn – har besluttet at pålægge alle medlemslande at organisere indsamling og genanvendelse af tøj og tekstiler. Det er fra 2025 forbudt, at tøj blot smides i det almindelige, usorterede husholdningsaffald, der ender i forbrænding eller endnu værre på lossepladser. EU’s beslutning hænger sammen med målsætninger om at fremme “en cirkulær økonomi”, hvor produkter skal produceres mere bæredygtigt, bruges og repareres i højere grad og genbruges mest muligt.
EU-beslutningen betyder, at der fremover kan og skal indsamles langt, langt mere tøj og tekstiler til genbrug og genanvendelse.
Det er godt på rigtig mange måder, men det er ikke helt enkelt.
Der er mindst to store udfordringer.
For det første skal der udvikles og sikres arbejdsprocedurer, så store mængder brugt tøj ikke ender som miljøskadeligt affald i naturen i fattige lande.
For det andet skal den globale tekstilindustri reguleres. Denne milliardindustri er under pres fra det voksende genbrug af tøj.
Teresia Wairimu Njenga er ikke blot en kvinde, som sælger brugt tøj for at tjene til familiens underhold. Hun er formand for Mitumba Consortium Association of Kenya (MCAK), der organiserer de mange kenyanere, som arbejder og handler med brugt tøj. MCAK indsamler statistik og fakta og samarbejder med myndighederne om at skabe gode rammer for brugt-tøj-sektoren; både økonomisk og miljømæssigt.
Under informationsmødet i Køge fyrer hun mange store tal af, men deler også et papir ud, hvor tallene står:
Kenya importerer årligt 185.000 tons brugt tøj.
Undersøgelser i Kenya viser, at genbrug af 100 stykker brugt tøj erstatter produktionen af mellem 65 og 85 stykker nyt tøj. Hvis man således kalkulerer et gennemsnit på 75, så betyder det, at salg af 185.000 tons brugt tøj erstatter produktion af 137.500 tons nyt tøj; nemlig 75 procent af de 185.000 tons.
Det har store og positive konsekvenser for miljøet og klimaet. Produktion af 137.500 tons tøj ville nemlig:
* udlede 4,6 millioner tons CO2
* forbruge 113 milliarder liter vand
* forurene verdenshavene med 3.162 tons mikroplastik
* udlede 242 tons giftige farvestoffer i naturen
* forbruge 10.450 tons kunstgødning og 1.500 tons sprøjtegifte mod ukrudt og skadedyr.
For miljøets skyld
Teresia Wairimu Njenga uddeler ikke kun faktapapiret, for at tilhørerne skal huske de mange tal, men også for at dokumentere de videnskabelige og seriøse kilder bag tallene: Det er blandt andet FN’ miljøorganisation UNEP, hjemmesider som statista.com og dele af tekstilbranchen selv som fibre2fashion.com.
Men hvilken garanti er der for, at de 185.000 tons brugt tøj, som Kenya importerer, faktisk ender som beklædning og ikke blot dumpes som affald og sviner naturen?
Teresia og MCAK har svar på den slags spørgsmål.
Studier viser, at under to procent af de 185.000 tons brugt tøj ender som affald, fortæller hun. Og tilføjer, at en analyse på Nairobis største losseplads viser, at blot 1,89 procent af affaldet er tøj eller rester fra tekstilindustrien.
– Faktisk er kun 0,5 procent af tekstilaffaldet på lossepladsen tøj fra private husholdninger. I skal forstå, at næsten intet tøj bliver smidt til affald. Når det bliver købt, bruges det først som beklædning. Ofte går det i arv i familien. Når et stykke tøj definitivt ikke kan bruges mere, så ender det som klude til rengøring eller andet, fortæller kvinden fra Kenya, så tilhørerne mærker, at det er sit eget liv og naboernes, hun fortæller om.
Hun oplever en betydelig misinformation og arbejder gennem MCAK på at imødegå de forkerte oplysninger. De handler ud over miljøproblemer om påstande om, at salg af genbrugstøj spænder ben for udvikling af en tekstilsektor i landene i Afrika.
Tekstil- og tøjproduktion har været i tilbagegang i de fleste afrikanske lande i årtier, men det skyldes ifølge en række studier den økonomiske liberalisering, som ulandene er blevet påtvunget siden 1980’erne.
Påtvunget liberalisme
Nyliberalismens indtog i den vestlige verden i 1980’erne blev udbredt til landene i syd sammen med Vestens lånepolitik – den såkaldte “Washington konsensus”. Lån fra USA, EU-landene andre rige industrilande og internationale banker blev og bliver som hovedregel betinget af, at modtagerlandene blandt andet ophæver reguleringen af import og eksport; konkret ved at ophæve importtold og importkvoter.
Denne liberalisering har medført, at megaproducenter i Asien har fået frit spil i landene i Afrika og i mange tilfælde udkonkurreret den lokale tekstilindustri.
Foto: Sven-Erik Simonsen
“Konklusionen på disse studier er, at genbrugs-tøj-industrien ikke bør gøres til en bekvem syndebuk for nedgangen i Afrikas tøj- og tekstilindustri”, kan man læse på side 10 i en fyldig rapport, som Teresia Wairimu Njenga og hendes kollega Jennifer Y. Wang, der er ekspert i affaldsbehandling og genbrug, deler ud til interesserede.
Rapporten hedder: “The Global Production Networks of the Second-Hand Clothing Industri – Impact on Africa” og kan findes på MIRC’s hjemmeside.
De to afrikanske gæster hos UFF-Humana anbefaler på den baggrund, at staterne regulerer import, eksport og handel med brugt tøj, så man kan høste alle de store økonomiske og miljømæssige fordele og undgå negative konsekvenser.
Men de påpeger, at de er oppe imod meget store, indflydelsesrige og ressourcestærke kræfter; nemlig den globale tøj- og tekstilindustri, som er fast besluttet på at beskytte dens multimilliardforretning.
Mode- og lavprisgiganten ‘Shein’ bliver nævnt som en virksomhed, der skaber vanskeligheder på tøjmarkeder i hele Afrika – herunder i Kenya. Teresia og Jennifer beretter begge om, at den asiatiske virksomhed lige nu er i gang med en salgskampagne rettet mod Afrika.
Sheins tilbud er modetøj af ringe kvalitet. Det sælges så billigt, at det udkonkurrerer alt – også genbrugstøj.
– Shein har vundet konkurrencen om tøjmarkedet i flere verdensdele, og nu er det Afrikas tur, advarer Teresia Wairimu Njenga.
Et par søgninger på nettet bekræfter, at der står strid om Sheins salgsaktiviteter i Afrika.
Nyhedsstation News24 skriver således 19. marts i år om temaet i artiklen: Why Shein is under fire in South Africa.
Efter et par timer med oplæg og debat er informationsmødet hos UFF-Humana slut.
Næste mål for Teresia Wairimu Njenga og Jennifer Y. Wang er Bruxelles, hvor EU’s embedsmænd og politikere skal lægge øre til de to afrikanske gæsters beretning og stærke anbefalinger om at udnytte det enorme potentiale, der er i øget genbrug af tøj og tekstiler, og at klog regulering iværksættes for at begrænse og undgå skadelige følger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
