Et år senere
Sveriges nye borgerlige regering har udleveret to indbyggere af kurdisk afstamning til de tyrkiske myndigheder.
Mahmut Tat, den ene af de to kurdere, er i Tyrkiet blevet smidt direkte i fængsel under anklager om at have forbindelser til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Navn og informationer vedrørende den anden kurdiske mand, som Sverige har udleveret til Tyrkiet, er begrænset.
Tyrkiets regering anført af præsident Recep Erdoğan anser PKK som en terrororganisation, og landet har i alt krævet 33 kurdere udleveret fra Sverige som betingelse for, at Tyrkiet vil acceptere, at Sverige bliver medlem af militæralliancen NATO.
Ved at blive udleveret vil de svenske indbyggere af kurdisk afstamning ende i et tyrkisk fængselssystem, der bliver anklaget for at begå tortur.
Sveriges højesteret har dog, indtil videre, sat foden ned i ét tilfælde og erklæret udleveringen af den kurdiske chefredaktør Bülent Kenes for at være ulovlig, da det vurderes, at udleveringen af Kenes er politisk motiveret.
Flygtning udleveret
Mahmut Tat flygtede i 2015 til Sverige, hvor han søgte asyl, fordi han var blevet dømt til næsten syv års fængsel i Tyrkiet under anklagen om at have forbindelser til PKK, oplyser det kurdiske nyhedsbureau ANF.
Men i november 2022 blev han anholdt og bragt til det svenske detentionscenter i Mölndal uden for Göteborg. Den 2. december blev han fløjet fra Stockholm til Istanbul, hvor han få dage senere blev smidt i Metris-fængslet.
Mahmut Tat lider en uretfærdig skæbne, mener hans ven, Baris Onay, der også er kurdisk flygtning fra Tyrkiet.
– Dommen i Tyrkiet er udelukkende baseret på vidneudsagn fra et tidligere PKK-medlem, der skiftede side og blev politiinformant. Men det er ikke sandt. Mahmut havde intet med PKK at gøre, siger Baris Onay til den svenske avis Proletären.
Onay er flygtet til Sverige, da han i Tyrkiet var dømt til fængsel for sin aktivitet på redaktionen for venstrefløjsavisen Odak. I modsætning til Mahmut Tat har Baris Onay fået permanent opholdstilladelse i Sverige.
Tat fik for omkring et år siden afvist sin ansøgning om permanent opholdstilladelse på baggrund af dommen mod ham i Tyrkiet.
Tortur i fængsler
Mahmut Tat, der har fået kræft, mens han har boet i Sverige, har udtalt, at han “ikke ville overleve fængsel i Tyrkiet”.
Ifølge den tyrkiske nyhedsportal Duvar har menneskerettighedsgruppen Amnesty International i 2020 opfordret Abdülhamit Gül, Tyrkiets daværende sikkerhedsminister, til at undersøge en anklage om tortur i et fængsel i provinsen Diyarbakır.
Fængslet med en dom om bedrageri har Mehmet Sıddık Meşe nemlig anklaget fire tyrkiske fængselsvagter for at føre ham ind i et lukket rum, gennemtæske ham med træstave og derefter nægte ham adgang til akut lægehjælp. Meşes advokat, der besøgte ham dagen efter hændelsen, kunne konstatere, at Meşes ansigt var beskadiget og hævet, at begge hans øjne var blodskudte, og at hans fødder var fuldstændig kvæstede.
“Tyrkiet har oplevet en markant genopblussen af tortur og mishandling i varetægtssager i de seneste syv år”, bekræfter interesseorganisationen Stockholm Center for Freedom.
Stockholm Center for Freedom rapporterer også, at Erdoğan “har spredt had og skabt grobund for hadforbrydelser rettet mod etniske og religiøse minoriteter og flygtninge.” Med Erdoğan som præsident er antallet af indsatte i tyrkiske fængsler vokset med 118 procent.
Baseret på politiske holdninger
En anden af de 33 kurdere, som Tyrkiet kræver udleveret fra Sverige, er den 55-årige Bülent Kenes, tidligere chefredaktør for dagbladet Zaman, der forholder sig kritisk over for Tyrkiets regering.
Men i december sidste år afviste Sveriges højesteret kravet om at få udleveret Bülent Kenes.
Dommeren konkluderede, at de forhold, Kenes er anklaget for i Tyrkiet, ikke er kriminelle handlinger i Sverige, men at der derimod “er risiko for strafforfølgelse alene baseret på denne persons politiske holdninger”, oplyser solidaritetsforeningen International Journalists Association.
Afvisningen får nu den borgerlige svenske regering til at makke ret. “Hvis Højesteret finder, at der er forhindringer for en udvisning i en individuel sag, må regeringen afvise anmodningen om udlevering”, hedder det i en erklæring på det svenske udenrigsministeriums hjemmeside.
Tyrkiet ikke tilfreds
Men det er den tyrkiske regering bestemt ikke tilfreds med.
Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, sagde 19. december, at det “er en meget negativ udvikling”, at Sveriges højesteret har blokeret for udlevering af den tidligere chefredaktør, der ifølge de tyrkiske myndigheder deltog i Gülen-kupforsøget i Ankara i 2016.
– Vi ønsker ikke kun at høre pæne ord fra Sverige og Finland. Vi vil se konkrete skridt, lyder det fra udenrigsministeren.
“Noget for noget”
Udleveringerne af kurdere, der allerede er effektueret, er kommet i stand, så Tyrkiet kan godkende Sveriges medlemskab af NATO. Både Sverige og Finland har søgt og at blive optaget i NATO, efter Rusland invaderede Ukraine sidste år.
Foto: Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix
Medlemskab kræver, at alle nuværende medlemslande siger ja. Kun Tyrkiet og Ungarn mangler at ratificere.
Tyrkiets regering har i årevis krævet, at Sverige og Finland “strammer op” over for kurdiske grupper, som Tyrkiet anser for at være terrorister.
Den tyrkiske regering har blandt andet sagt, at den forventer, at Sverige tager “konkrete skridt for at udlevere påståede kriminelle og indefryse værdier, der knyttes til kurdiske grupper”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
