Organisationer med opsang
”Folketingets Præsidium har besluttet at opsætte en mindeplade for alle danskere, der blev deporteret under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Mindepladen vil blive opsat på Christiansborg.”
Denne meddelelse blev publiceret på Folketingets hjemmeside tirsdag den 25. august.
Folketingets formand Søren Gade udtaler i den forbindelse, at mindepladen skal omhandle alle deporterede:
“Med opsættelsen af mindepladen vil Folketinget mindes alle grupper af deporterede, uanset hverv, religion og politisk tilhørsforhold. Det gælder både modstandsfolk og politifolk og dem, der blev anholdt alene på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning.”
Historikere vurderer, at omkring 6.100 danskere blev deporteret. Af dem døde cirka ti procent, skriver Folketingets præsidium.
Beslutningen om at opsætte en mindeplade kommer ikke ud af det blå, men på baggrund af pres:
I årevis har tidligere modstandsfolk og deres efterkommere med stor ihærdighed arbejdet for en mindeplade. I regi af Horserød Stutthof Foreníngen har de gang på gang henvendt sig til Folketingets Præsidium og i juni sidste år tilmed holdt møde med Søren Gade og andre folketingspolitikere.
Nu kommer der så en mindeplade. Men, men, men …:
Det bliver ikke helt i den version, som modstandsfolkene og deres efterkommerne har efterlyst. De har lagt vægt på, at en mindeplade lige netop på Christiansborg var nødvendig for at sætte fokus på det grundlovsbrud, der blev begået mod de danske kommunister under besættelsen.
I år for 85 år siden vedtog en enig Rigsdag (i dag Folketinget) den grundlovsstridige kommunistlov. Den blåstemplede med tilbagevirkende kraft de anholdelser og interneringer af kommunister i Horserødlejren, som de danske myndigheder havde foretaget efter krav fra Nazi-Tyskland i dagene efter det nazistiske overfald på Sovjetunionen.
Loven brød med den grundlovssikrede foreningsfrihed og folketingsmedlemmernes immunitet. De tre kommunistiske medlemmer af Folketinget blev ganske enkelt smidt ud.
I antikommunistlovens paragraf 2 hedder det:
“Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.”
De politikere, der i enstemmighed vedtog forbuddet, vidste udmærket dengang, at det var i strid med grundloven. De henviste til en såkaldt nødret og argumenterede med, at hvis ikke det danske politi fangede kommunisterne, ville det tyske Gestapo gøre det. De vidste, hvad de gjorde.
Danske kommunister blev således deporteret til koncentrationslejre og for nogles vedkommende: sendt i døden på baggrund af et klokkeklart brud på grundloven. Begået af politikere, der havde deres daglige gang på Christiansborg.
Der er intet som helst galt i at opsætte en mindeplade eller på anden måde mindes alle de danskere, der blev deporteret under Anden Verdenskrig. Det kan gøres hvor som helst i det offentlige rum.
At opsætte en mindeplade på Christiansborg, i de selvsamme gange hvor grundlovsbruddet blev besluttet, uden at nævne antikommunistlovens grundlovsbrud og de daværende politikeres ansvar herfor er politisk fejhed – og historieforfalskning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
