Læserbrev
Tyskland: Det tyske jernbanearbejderforbund GDL indledte onsdag den længste strejke nogensinde mod det statslige jernbaneselskab Deutsche Bahn (DB).
Det er fjerde gang siden november, at DB bliver mødt med strejke. De strejkende kræver arbejdstiden nedsat fra 38 timer om ugen til 35 timer og med fuld lønkompensation for skifteholdsarbejdere.
DB’s ledelsens seneste indspark til forhandlingerne er at sænke arbejdstiden med en time ugentligt uden lønnedgang eller at hæve lønnen med 2,7 procent for dem, der arbejder 38 timer om ugen. Desuden lover DB en lønstigning på 13 procent samt en engangsbeløb som kompensation for inflation. Men det er ikke nok, sagde GDL før strejken gik i gang.
Palæstina: UNRWA, FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge har offentliggjort en rapport om situationen i Gaza. Ifølge den seneste rapport fra søndag den 20. januar er der blevet dræbt 151 ansatte fra UNWRA i Gaza siden 7. oktober 2023.
1,7 millioner palæstinensere er nu interne flygtninge i Gaza på grund af Israels bombardementer, Det svarer til over 75 procent. Gaza havde den 20. januar har været uden et fungerende telefonnetværk i syv dage. 141 af UNRWA’s bygninger i Gaza er blevet ødelagt.
Også på den besatte Vestbred mister flere og flere palæstinensere livet. Siden 7. oktober 2023 er 355 blevet dræbt af israelske bosættere eller af Israels militær. Heriblandt er 90 børn.
Argentina: I den hidtil største demonstration af modstand mod den højreradikale præsident Javier Milei har argentinske arbejdere været på gaden i en generalstrejke, der lammede store dele af Buenos Aires’ centrum.
Det var en mobilisering uden fortilfælde. Aldrig før i moderne argentinsk historie er der blevet indkaldt til en massestrejke mindre end syv uger inde i et nyt præsidentskab.
Men ledere fra Argentinas største fagforening siger, at de landsdækkende protester afspejler det presserende behov, de føler, når Milei gennemfører radikale økonomiske reformer som at privatisere offentlige industrier og skære ned på offentlige udgifter.
“Før plejede vi at have asados [grillfester] hver søndag. Det gør vi ikke nu. Selv ris er meget dyrt,” sagde sygeplejersken Elizabeth Gutierrez. “Huslejerne er skudt i vejret. Man kan ikke længere leve af sin løn: Det er ikke nok.”
USA: Chris Avell, præst fra protestantisk kirke i Bryan i Ohio, bliver sagsøgt af byens myndigheder for at have overtrådt en række lokale retningslinjer.
Præstens brøde er, at han har givet hjemløse mennesker lov til finde ly for den hårde vinter i kirken. I modsat fald kunne de hjemløse dø af kulde. Allerede under sidste vinters bidende kulde og sne åbnede Chris Alvell kirkens døre for hjemløse.
Det er faldet myndighederne for brystet, og i november sidste år meddelte myndighederne, at der ikke måtte overnattes i kirken. Bygningen er udlagt som et centralt forretningsområde, og loven i Ohio forbyder beboelse, herunder at sove og spise, i bygninger på første sal i forretningsdistrikter. Under retsmødet erklærede præsten sig ikke skyldig.
I stedet har Chris Alvell nu anklaget byens borgmester og politimester for at have igangsat en smædekampagne mod ham.
Ghana & Storbritannien: To britiske museer returnerer guld- og sølvgenstande til Ghana under en langsigtet låneaftale – 150 år efter at artefakterne blev plyndret fra Asante-folket under Storbritanniens kolonikampe i Vestafrika.
British Museum og Victoria & Albert Museum i London annoncerede sammen med Manhyia Palace Museum i Ghana torsdag det “vigtige kulturelle” samarbejde, som omgår britiske love, der forbyder tilbagelevering af kulturskatte til deres oprindelseslande.
“Disse genstande er af kulturel, historisk og åndelig betydning for Asante-folket”, siger museerne i en erklæring. “De er også uløseligt forbundet med den britiske kolonihistorie i Vestafrika, hvor mange af dem blev plyndret fra Kumasi under Anglo-Asante-krigene i 1800-tallet.”
Australien: Tusindvis af australiere har været samlet til demonstrationer mod Australia Day, som markerer de britiske koloniherrers ankomst i 1788, og som er blevet en mere og mere omstridt dag.
Oprindelige folk i Australien kalder det for Invasionsdagen eller Overlevelsesdagen, fordi det markerede starten på en længere periode med diskrimination og ekspropriation af oprindelige folk, uden at der blev forhandlet en traktat på plads. Manglen på en sådan traktat sætter Australien ud af trit med andre lande, herunder USA, Canada og New Zealand.
I anledning af dagen gik tusindvis af demonstranter på gaden i Sydney, Melbourne og andre byer. I Melbourne beskadigede demonstranter to monumenter fra landets koloniale historie.
Myanmar & Bangladesh: Omkring 569 rohingyaer døde eller forsvandt på havet sidste år – det højeste antal siden 2014 – da de begav sig ud på farlige bådrejser til Sydøstasien, ifølge FN’s flygtningeagentur UNHCR.
UNHCR rapporterer, at næsten 4500 rohingyaer tog både over Andamanhavet og Den Bengalske Bugt i 2023 på flugt fra overfyldte flygtningelejre i Bangladesh eller forfølgelse i deres hjemland Myanmar.
Hundredtusinder af rohingyaer lever i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh efter et brutalt overgreb fra Myanmars militær i 2017, som er omfattet af en folkedrabssag ved Den Internationale Domstol (ICJ).
De, der er tilbage i Myanmar, hvor militæret tog magten ved et kup for næsten tre år siden, er hovedsageligt indespærret i lejre i deres hjemstat Rakhine med strenge restriktioner på deres bevægelsesfrihed og daglige liv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
