“Veje, der er forenelige med en begrænsning af den globale opvarmning til under 2°C og 1,5°C, kræver hurtige emissionsreduktioner og en grundlæggende omlægning af alle sektorer og regioner”, stod der blandt andet i et oprindeligt resumé af FN’s Klimapanels (IPCC’s) sjette assesment report lækket af klimaorganisationen for videnskabsfolk, Scientist Rebellion.
Men da verdens regeringer fik resuméet i hænderne med mulighed for at redigere teksten før officiel offentliggørelse, blev dén og de fleste andre videnskabelige konklusioner om klimakrisen slettet.
Ifølge redaktionskollektivet bag Monthly Review gælder det blandt andet konklusioner om hvilken klasse, der bærer det største ansvar for klimaforandringer, hvilke ændringer, der skal til for at bekæmpe klimakrisen, og hvad folk kollektivt kan gøre for at presse magthaverne til at tage handling overfor klimaet.
– Det er skandaløst, men ikke uventet. Faktisk har forskerne vænnet sig til, at det sker ved hver ny udgivelse af IPCC-rapporten, og derfor vælger de at lække dette resumé til offentligheden, før det har en chance for at blive censureret af politikerne, fortæller Fernando Racimo til Arbejderen. Han er lektor ved Københavns Universitet og medlem af Scientist Rebellion.
Politikere og firmaer dækker over, at klimakrisen er “et strukturelt træk ved kapitalismen”, fortsætter Fernando Racimo, og opfordrer alle folk til “at være på gaden for at forstyrre det nuværende system, indtil vi ser enden på æraen for fossile brændstoffer”.
“En fiasko fra vores politiske klasse”
Det mellemstatslige panel IPCC’s sjette assesment report, der vurderer, hvad menneskeheden må gøre for at begrænse klimaforandringer, er udarbejdet af 278 forskere fra 65 lande og er bygget på omkring 18.000 videnskabelige undersøgelser.
Ved hver af disse rapporter skrives også et Resumé for Politiske Beslutningstagere (SPM). Det er dette resumé, der bliver læst bredt og har størst politisk indflydelse, da det primært er tilegnet politikere.
Som både videnskabsmand og far er jeg både vred og rædselsslagen.
Fernando Racimo, lektor ved Københavns Universitet og medlem af Scientist Rebellion
Det specielle ved SPM-resuméet er dog, at regeringer verden over har mulighed for at redigere i dokumentet, før det bliver offentliggjort.
Således har Australien, verdens største eksportør af kul, forsøgt at udvaske IPCC’s konklusioner om nødvendigheden af hurtig udfasning af fossile brændstoffer, mens Schweiz, som har verdens syvendehøjeste BNP, har ønsket at ændre på konklusioner om, at rige lande må yde finansiel støtte til fattigere lande, der forurener mindst men bliver hårdest ramt af klimaforandringer.
De hundredvis af videnskabsfolk bag rapporterne er ifølge Fernando Racimo vant til, at politikere sletter og udvasker de videnskabelige konklusioner. Derfor føler Scientist Rebellion sig nødsaget til at lække resuméet af rapporten, før politikerne får mulighed for at ændre på det.
– Dette er en fiasko fra vores politiske klasse, som vælger at lyve for os igen og igen i stedet for at tage handling for at forhindre de værste konsekvenser af krisen, skriver Fernando Racimo i en mail til Arbejderen.
Påvirket af private interesser
Redaktionskollektivet bag det amerikanske magasin Monthly Review lister en række eksempler på, hvad verdens ledende politikere har slettet fra resuméet af IPCC’s nye rapport.
Regeringerne har blandt andet slettet følgende informationer:
At de ti procent rigeste i verden udleder ti gange mere CO2 end verdens ti procent fattigste; at 40 procent af udviklingslandes udledninger skyldes eksportproduktion til rigere lande; at efterspørgslen på energi må reduceres for at imødegå klimaforandringer; at systemforandringer bør tage fart; og at kollektiv handling gennem sociale bevægelser udvider potentialet for klimapolitik og støtter systemændringer.
Når verdens ledende politikere sletter disse konklusioner fra resuméer af klimavidenskab, skyldes det ifølge Fernando Racimo, at der er noget, som de nægter at se i øjnene:
– Klima- og økologikrisen er i sidste ende et strukturelt træk ved kapitalismen, som er et system, der prioriterer uhæmmet økonomisk vækst og eksorbitante mængder af ulighed frem for velfærd for både vores samfund og den natur, som vi er afhængige af, fortæller han og fortsætter:
– Vores politiske klasser er massivt påvirket af interesser i fossile brændstoffer, hvilket er en proces, der kaldes “state capture”. Det er derfor ikke overraskende, at en videnskabelig rapport, der meget eksplicit opfordrer til systemisk forandring og en politik for nedbrydning af væksten, bliver censureret af de samme klasser.
State capture (statslig indfangning) er en form for politisk korruption, hvor private interesser har betydelig indflydelse på en stats politiske beslutninger. Eksempelvis finansierer de europæiske oliegiganter BP og Shell en række lobbyorganisationer, som aktivt bekæmper klimavenlig politik i Europa og resten af verden.
Frygter sociale bevægelser
I det videnskabelige resumé af IPCC-rapporten, som verdens forskere havde formuleret, stod der følgende:
“Øget deltagelse af kvinder og racialiserede og marginaliserede grupper forstærker drivkraften bag klimaindsatsen. Kollektiv handling gennem formelle sociale bevægelser og uformelle livsstilsbevægelser udvider potentialet for klimapolitik og støtter systemændringer (høj tillid). Klimastrejker har givet unge en stemme i mere end 180 lande.”
Men efter verdens ledende politikere havde haft resuméet i hænderne, var dette afsnit pist forsvundet. Heller ikke dét overrasker Scientist Rebllions Fernando Racimo.
Videnskabsfolk bliver censureret, men vi holder ikke vores kæft.
Fernando Racimo, lektor ved Københavns Universitet og medlem af Scientist Rebellion
– Borgere rundt om i verden kræver højlydt en hurtig overgang væk fra fossile brændstoffer, i stigende grad i form af civil modstand. Vi har desperat brug for en politik for nedbrydning af væksten, der kan muliggøre en hurtig overgang til bæredygtige energisystemer og enden for olie-, kul- og gasselskaberne. Disse bæredygtige energisystemer vil være til gavn for alle undtagen de selskaber og politikere, der er direkte skyld i krisen, forklarer lektoren.
– Hidtil har valgpolitikken forhindret enhver transformativ ændring. Den mest effektive måde at favorisere klimavenlig politik på er i stedet gennem direkte handling: Vi skal alle være på gaden for at forstyrre det nuværende system, indtil vi ser enden på æraen for fossile brændstoffer, fortsætter han.
En klimabevægelse som Extinction Rebellion har siden sin dannelse i 2018 bredt sig til mindst 81 lande og alle kontintenter, mens skoleelevernes klimabevægelse, Fridays For Future, ligeledes gennemfører skolestrejker for klimaet på tværs af verden.
Censuren fører til død og ødelæggelse
Fernando Racimo understreger, at når verdens ledende politikere censurerer videnskabelige konklusioner, så er det ikke blot et svigt overfor samfundet, “men også for de kommende generationer”.
– At holde sandheden fra folk i stedet for at advare dem om det massive klima- og økologiske sammenbrud, som vi nu er vidne til, kan kun føre til død og ødelæggelse. Baseret på den nuværende økonomiske udvikling, som vores ledere synes at være tæt knyttet til, er verden på vej til at overskride mindst 2 °C global opvarmning (og sandsynligvis meget mere) i løbet af dette århundrede, oplyser han og fortsætter:
– Nylige videnskabelige rapporter viser, at forstyrrelsen af vores klimasystem kan medføre, at mere end en kvart million mennesker vil dø årligt via en massivt øget risiko for tørke, nedbrud af afgrøder, udbrud af tropiske sygdomme og andre naturkatastrofer. Som både videnskabsmand og far er jeg både vred og rædselsslagen.
Fra år 2030 vil klimaforandringer ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fører til, at 250.000 flere mennesker om året vil dø af blandt andet fejlernæring, malarie, diarré og hedeslag.
Danmark er berygtet for at greenwashe
Den form for greenwashing (at præsentere eksempelvis politik eller handel som værende grønt, selvom det er klimaskadeligt), der foregår i forbindelse med IPCC-rapporter, er dog ikke noget enkeltstående tilfælde.
– Greenwashing sker overalt omkring os, også – og ganske markant – her i Danmark. Den danske regering er især berygtet for at greenwashe sine egne handlinger og for at markedsføre nye fossile brændselsudbygninger som Lolland-Falsters gasrørledning, eller nye megaforurenende projekter som Lynetteholmen, som om de var “grønne” eller miljøvenlige, kritiserer Fernando Racimo.
I 2021 besluttede den danske regering at opføre en 115 kilometer lang rørledning, der skal føre klimaskadelig gas til Lolland-Falster for især at forsyne sukkerfirmaet Nordic Sugars’ fabrikker.
– Det er en rigtig god løsning, sagde Dan Jørgensen (S), Danmarks klimaminister, om det klimaskadelige projekt.
Ifølge den europæiske tv-sation Euronews er Danmark desuden blevet anklaget for greenwashing som følge af den kunstninge halvø Lynetteholmen, der er blevet markedsført som værende et positivt miljømæssigt bidrag til København.
Planen har dog været at dumpe 2,3 millioner kubikmeter miljøskadeligt slam fra konstruktionen af Lynetteholmen i Køge Bugt, hvilket førte til vrede protester i både Danmark og Sverige.
Læs også
“Vi holder ikke vores kæft”
Men på trods af den censur og greenwashing, som verdens ledende politikere stiller videnskabsfolk overfor, så lover Fernando Racimo, at verdens forskere nægter at give op.
– Videnskabsfolk bliver censureret, men vi holder ikke vores kæft. Faktisk er en massiv bevægelse af videnskabsfolk ved at opstå over hele verden under fanen Scientist Rebellion, fortæller han.
Scientist Rebellion er en international organisation af videnskabsfolk, som kæmper for et samfund, der ikke er bygget på økonomisk vækst. Gruppen, der er en søsterorganisation til Extinction Rebellion, skaber opmærksomhed om klimakampen gennem blandt andet civil ulydighed.
– Jeg vil opfordre folk til at lytte til de mange videnskabsfolk, der udgør denne bevægelse, og følge deres råd: “Vi er nødt til at gøre oprør”. Hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser af klima- og økologikrisen, bør millioner af mennesker gå på gaden sammen, slutter Fernando Racimo.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
