Ikke dømt for chikane
FN’s Generalforsamling anerkendte den 28. juli 2010 “retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskeret, der er afgørende for den fulde nydelse af livet og alle menneskerettigheder”.
Alligevel er denne menneskerettighed 12 år senere stadig utilgængelig for millioner af mennesker over hele verden, især i det globale syd.
Selv i USA, som har det største bruttonationalprodukt på verdensplan, nægtes fattige og arbejderklassefolk og især sorte og brune mennesker denne grundlæggende rettighed.
I flere byer i USA kæmper indbyggerne med systematisk misligholdelse af vandsystemerne og regeringens manglende evne til at give adgang til det, der uden tvivl er den mest afgørende ressource.
Kampen for vand er en kamp mod racisme
Dennis Diaz, der bor i det offentlige boligprojekt Jacob Riis Houses i East Village i New York City, fortalte, at efter at han havde fået kvalme, diarré, svimmelhed og migræne i slutningen af august og begyndelsen af september, tog han indledende prøver, som viste, at han var blevet udsat for arsenik.
Allerede den 4. august blev New York City Housing Authority (NYCHA) advaret om, at vandet var grumset i det offentlige boligkompleks Jacob Riis.
Efter tilsyneladende at have testet vandet for colibakterier og klor mere end en uge senere, den 16. august, meddelte NYCHA, at vandet var sikkert at drikke. Men efter klokken 23.00 den 2. september afslørede NYCHA, at der var arsenik i vandforsyningen. Ifølge en artikel i City and State sagde byen, at embedsmændene havde kendt til arsenikken to uger tidligere.
Diaz kaldte New York “den bedste by i verden” og forklarede sin frustration over den dobbeltmoral, som han mener, at lokale politikere lader fortsætte, når det drejer sig om livskvalitetsspørgsmål mellem kvarterer med minoritetsflertal som hans eget og mere velhavende, overvejende hvide boligområder.
Jackson er 82,5 procent sort, og denne vandkrise er kun den seneste i en kæde af fejl i byens underfinansierede vandsystem.
“Forestil dig,” sagde han, at der blev fundet arsenik i vandet hos beboerne i Manhattans “Fifth Avenue eller Soho eller Williamsburg” i Brooklyn.
“Måske ville resultaterne have været anderledes for dem. Men når det gælder minoriteter i mit samfund, er vi nærmest ingenting i politikernes øjne.”
Ifølge data fra 2016 fra NYCHA var 40 procent af familieoverhovederne i almene boliger under Housing Choice Voucher-programmet sorte, mens 48 procent havde latinamerikanske rødder.
New York by benægter nu, at der nogensinde har været arsenik i vandet på Jacob Riis, og hævder, at testmetoden “introducerede spor af arsenik” i den prøve, de indsamlede. Men Dennis Diaz, som for nylig modtog sine blodprøver, der viste lave niveauer af arsenik, er ikke overbevist.
“De lyver”, sagde han med henvisning til den seneste udtalelse fra byens embedsmænd. “De gjorde det i Flint, Michigan, hvor de løj over for dem [indbyggerne] i årevis. Man kan ikke stole på disse mennesker.”
Siden NYCHA’s oprettelse i 1934 er New York Citys almene boliger gået i forfald, fordi forbundsregeringen drastisk reducerede støtten til almene boliger i 2000’erne. I 2018 sagsøgte 400.000 lejere NYCHA på grund af elendige forhold. Også i 2018 sagsøgte den daværende amerikanske føderale anklager for det sydlige distrikt i New York Geoffrey Berman NYCHA for overtrædelser af sundheds- og sikkerhedsreglerne, for at udsætte børn for blymaling og for at uddanne NYCHA-medarbejdere i at “bedrage” føderale inspektører.
I Baltimore blev vandet i den vestlige del af byen testet positivt for kolibakterier den 5. september. De berørte kvarterer omfattede området Harlem Park/Sandtown-Winchester. Myndighederne rådede beboerne i disse områder til at koge vandet før brug på grund af forureningen.
Den 6. september var der blevet udstedt en “kog-vand-advarsel” i hele West Baltimore og i det omkringliggende sydvestlige Baltimore County. Kvarteret Sandtown-Winchester/Harlem Park er 96,7 procent sort – i den 62,8 procents sorte by Baltimore.
Dette kvarter har også en historie med politibrutalitet. I 2015 døde Freddie Gray på grund af skader, som han pådrog sig i politiets varetægt, efter at han var blevet anholdt i området. En retsmediciner fastslog, at hans død var et drab, “fordi betjentene ikke fulgte sikkerhedsretningslinjerne”.
I stedet for at finde konkrete løsninger på vandkrisen som følge af den systemiske racisme har både Jackson og staten Mississippi overvejet at privatisere byens vandforsyning efter krisen.
I 2017 blev Harlem Park afspærret af politiet i næsten en uge, efter at en betjent blev myrdet, inden han skulle vidne i en retssag mod andre politibetjente. Nogle organisationer satte spørgsmålstegn ved, om denne handling fra politiets side var lovlig.
Rachel Viqueira, indbygger i Baltimore, boede i den zone, hvor der blev anbefalet at koge vandet. “Mens disse kvarterer har været udsat for årtiers underinvestering og misligholdelse, har de samtidigt været udsat for stigende racistisk politivold og overvågning”, sagde hun.
I 2020 reagerede Baltimore på de massive offentlige protester i forbindelse med George Floyds død ved at nedskære politiets budget med 22 millioner dollars. Men i 2021 øgede Baltimore City bevillingerne til politiet med 28 millioner dollars. Dette ophævede ikke blot nedskæringen i 2020, men tilførte også yderligere otte millioner dollars til politibudgettet.
“I Baltimore og mange andre byer er politibudgetterne vokset på bekostning af offentlige investeringer i infrastruktur, sundhed, job, boliger og uddannelse”, sagde Viqueira.
Jackson i Mississippi var omfattet af en advarsel om at koge vandet fra den 29. juli til den 15. september. Og fra den 30. august til den 5. september holdt vandet op med at løbe hos mange af Jacksons mere end 150.000 indbyggere, hvilket betød, at offentlige steder som for eksempel skoler var uden rindende vand eller fungerende toiletter. Selv om vandtrykket nu er blevet genoprettet, er vandet stadig forurenet.
Derykah Watts, der uddelte vand til indbyggerne i Jackson som medlem af studentergruppen Jackson Water Crisis Advocacy Team, sagde:
“Dette er en virkelighed, som Jackson har stået over for i meget lang tid. Da jeg voksede op, kan jeg huske, at jeg altid hørte min mor sige: ‘Åh, vi har fået besked om at koge vandet i denne uge, brug ikke vandet [direkte fra hanen]’.”
Jackson er 82,5 procents sort, og denne vandkrise er kun den seneste i en kæde af fejl i byens underfinansierede vandsystem.
Rødderne til vandkrisen stammer fra tiden umiddelbart efter ophævelsen af raceadskillelsen i skolerne i Jackson i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. I kølvandet på ophævelsen af raceadskillelsen forlod massevis af hvide indbyggere byen. Fra 1960 til 1990 faldt den hvide befolkning i Jackson med 6000 personer.
Fraflytningen betød, at de hvide indbyggere, som historisk set var mere velhavende end efterkommere af sorte slaver, ikke længere ville udgøre en stor del af skattegrundlaget for byens økonomi.
I stedet for at finde konkrete løsninger på vandkrisen som følge af den systemiske racisme har både Jackson og staten Mississippi overvejet at privatisere byens vandforsyning efter krisen.
“Vi har allerede set, hvordan privatiseringen af Texas’ elnet betød massive afbrydelser af varmen midt under en vinterstorm”, sagde den lokale aktivist Bezal Jupiter. “Folk mistede strømmen, folk frøs, og nogle mennesker døde endda [op til 246]. Ønsker vi den samme fremtid for Jacksons vandsystem?”
En vandkrise der aldrig sluttede
Den overvejende sorte by Flint i Michigan skabte overskrifter i 2016, da det blev afsløret, at delstatsregeringen i to år havde fortiet, at indbyggerne aktivt blev forgiftet af bly via deres vandforsyning.
Seks år senere sagde Michigan Department of Environment, Great Lakes and Energy, at mængden af bly i vandet overholdt statens og forbundsstatens standarder, alligevel insisterer forskere på, at vandet ikke er sikkert at bruge, hvis der er bly i det – uanset mængden. Og i april 2022 havde regeringen endnu ikke udskiftet 1800 blyrør.
“[Regeringerne] vil finansiere opgradering af infrastrukturen i rige hvide områder, men de vil absolut ikke gøre det for byer som Flint, Baltimore og Jackson”, sagde Mitchell Bonga, advokatsekretær hos Goodman, Hurwitz and James, et advokatfirma, der har anlagt et gruppesøgsmål mod den tidligere guvernør i Michigan, Rick Snyder, for hans rolle i Flint-krisen.
“De kunne have gjort det hele tiden”
I nabobyen Detroit, som også har en befolkning med sort flertal og lav indkomst, har beboere, der ikke kan betale deres vandregninger, kæmpet mod lukning af vandforsyningen.
“Folk har ikke råd til at betale vandregningen [i Detroit]”, siger Tharron Combs, lokal aktivist og indbygger i Detroit. “Folk har nogle gange en gæld på hundredvis af dollars til byen på grund af deres vandregning, og når der bliver lukket, er det naturligvis en folkesundhedskrise.”
Byen indførte et stop for lukning af vandet i forbindelse med pandemien og forlængede det frem til 2022. Men selv om borgmesteren har meddelt, at han agter at ophøre med at lukke for vandforsyningen “én gang for alle”, udløber moratoriet ved årets udgang.
“De satte faktisk [lukninger] på pause i forbindelse med pandemien, hvilket på en måde afslørede en af kapitalismens modsigelser”, sagde Combs. “De kunne have gjort det hele tiden og bare lade folk have adgang til rent vand.
“[Folk] har ikke råd til deres vand, eller når de har råd, er deres vand forurenet. De har ikke adgang til mad. Og dette er ikke en situation, der kun findes i Detroit. Det er tilfældet i alle større sorte byer i landet… Det er klart, at det er miljøracisme hele vejen rundt,” sagde Combs.
Denne artikel er produceret i samarbejde mellem Peoples Dispatch og Globetrotter.
Natalia Marques er skribent på Peoples Dispatch, organisator og grafisk designer med base i New York City.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
