Israels premierminister “Netanyahu lancerer netop i dag sit hårdeste angreb på Libanon siden offensivens start. Hans foragt for menneskeliv og folkeretten er uacceptabel”, skrev Pedro Sánchez, Spaniens premierminister, på X den 8. april, efter det var blevet meldt ud, at USA og Iran havde indgået våbenhvile.
Sánchez kræver, at Libanon bliver inkluderet i våbenhvilen, at det internationale samfund fordømmer “den nye overtrædelse af international lov”, og at EU suspenderer den associeringsaftale, der giver Israel bedre adgang til EU’s indre marked.
Spanien har markeret sig som en af EU’s mest højlydte kritikere af USA og Israels krig i Mellemøsten og har lukket sit luftrum for alle fly, der er involveret i krigen.
Alligevel intensiverer Israel krigen mod Libanon og har nu dræbt over 250 mennesker på under et døgn. Det sker, lige efter USA og Iran var blevet enige om at indgå en våbenhvile baseret på Irans tipunktsplan, der udtrykkeligt slår fast, at våbenhvilen også gælder Libanon.
Den spanske premierminister er da heller ikke alene med sine bekymringer. Kaja Kallas, EU’s vicepræsident, der ellers tidligere har udtrykt “fuld støtte” til Israel, skriver i dag på X:
“De israelske angreb dræbte i går aftes hundredvis af mennesker, hvilket gør det svært at hævde, at sådanne hårdhændede handlinger falder ind under selvforsvar. De israelske handlinger sætter våbenhvilen mellem USA og Iran under alvorligt pres. Våbenhvilen med Iran bør udvides til også at omfatte Libanon.”
Den italienske premierminister Giorgia Meloni kritiserer ligeledes Israel for at bryde våbenhvilen ved at angribe Libanon. Hun siger, at genoprettelsen af den frie skibsfart i Hormuzstrædet er af afgørende betydning for hendes land og hele EU.
At Iran har reageret på USA og Israels angreb – ved at forhindre skibe fra fjendtlige lande i at sejle gennem strædet – har ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forårsaget “den største forsyningsforstyrrelse i det globale oliemarkeds historie”. Som følge af krisen er prisen på blandt andet brændstof og gødning steget drastisk.
Artiklen fortsætter…
Med våbenhvilen håbede mange vestlige ledere på, at Iran igen ville lade deres skibe sejle gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olie og naturgas normalt passerer. Men den iranske flåde advarer fortsat skibe i Den Persiske Golf om, at de vil blive angrebet, hvis de forsøger at sejle igennem strædet.
Det sker, efter Iran har anklaget USA og Israel for at bryde våbenhvilen ved den fortsatte krig mod Libanon. Donald Trump siger imidlertid, at Libanon aldrig var en del af den aftale, som USA og Iran indgik. Tidligere havde Trump ellers gjort det klart, at våbenhvilen var baseret på Irans tipunktsplan.
Fra den franske præsident Emmanuel Macron lyder en opfordring til parterne om at overholde våbenhvilen. Han understreger, at Libanons inkludering i våbenhvilen er en forudsætning for, at den bliver “troværdig og varig”.
Samme toner lyder fra Israels handelspartnere uden for EU, idet Australien også kræver, at Libanon bliver inkluderet i våbenhvilen. Australien er desuden gået sammen med Brasilien, Colombia, Indonesien, Jordan, Sierra Leone og Storbritannien for i en officiel udtalelse at udtrykke dyb bekymring “over den forværrede humanitære situation og flygtningekrisen i Libanon.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Mon ikke det bare er lidt “fy fy” og så får Israel bare lov at bombe videre. Det eneste vi kan gøre er, at blive ved med at afdække Israels fortsatte daglige terror og massemord. Selvom det (at afdække sandheden) betyder, at vi bliver stemplet som samfundets (læs: magthavernes) fjende.
Log ind for at svareJeg tror, at du kan have ret. Men det at EU bliver ramt på pengepungen ved et halvlukket Hormuzstræde kan måske alligevel få dem til at skrue bissen bare lidt mere på?
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
