Baggrund
I november 2021 deltog den argentinske klimaaktivist Esteban Servat i en aktion mod olie- og gasgiganten TotalEnergies (Total). Med en gruppe på 20 aktivister var han med til at besætte Totals skandinaviske hovedkvarter i København, hvor Esteban stod i spidsten for at konfrontere firmaets landsdirektør ansigt til ansigt.
Ifølge The Guardian er Total blandt de 20 mest klimaskadelige virksomheder i verden. Firmaet har valgt at lægge sag an mod klimaaktivisten Esteban Servat, der bliver retsforfulgt i Københavns Byret. Arbejderen møder ham hos ngo’en Global Aktion, dagen inden han skal i retten.
Der er ikke kun tale om miljømord, det er et aktivt folkemord.
Esteban Servat, klimaaktivist
– Jeg kommer fra det globale syd, fra frontlinjen i kampen mod fracking i Argentina. Total dræber mit folk, smadrer miljøet, bryder loven, krænker menneskerettigheder og fortrænger oprindelige folk. Så jeg vil bruge retssagen til at sætte fokus på, hvad Total foretager sig i Argentina og hele verden, hvilket ikke er alment kendt i Europa, siger Esteban Servat til Arbejderen.
Han mener desuden, at det er på tide, at klimaaktivister går væk fra aktioner, der i praksis rammer arbejderklassen – såsom at blokere offentlige veje – og i stedet forener sig med arbejderne for “sammen at bekæmpe den sande fjende”.
– Mærk dig mine ord, hvis vi som klimaaktivister ikke formår at skabe en koalition med arbejdere og fagforeninger på tværs af verden, så kan vi lige så godt give op og gå hjem, for klimakampen har ingen fremtid uden arbejderne som hovedpersoner og ikke som skydeskiver, understreger Esteban Servat.
Ansigt til ansigt
Total fik sig en overraskelse i november 2021, da Esteban Servat og en gruppe danske klimaaktivister trængte ind på firmaets skandinaviske hovedkvarter ved Amerika Plads i København. I lobbyen limede aktivister sig fast til vægge og vinduer, mens Esteban var blandt dem, der fortsatte op til de øverste etager.
– Jeg gik direkte efter direktørerne, og jeg havde fornemmelsen af, at de nok måtte være på den øverste etage, siger Esteban Servat og tilføjer:
– Så vi skyndte os op til toppen, hvor det så ud som om, at de var ved at holde et vigtigt møde. Vi afbrød mødet og konfronterede dem ansigt til ansigt. De havde intet at sige, for det er jo komplet uforsvarligt, det de gør.
I en video på det sociale medie X ses Esteban Servat konfrontere Totals landsdirektør Martin Rune Pedersen under besættelsen af Totals bygning.
– Total smadrer vores hjemland. Jeg kommer fra Argentina, hvor I fracker. I er blandt dem, der bærer hovedansvaret for, at vores børn får leukæmi og kræft. Hvad har du at sige til det, sagde Esteban Servat til Martin Rune Pedersen.
I regionen Patagonia, der strækker sig over Argentina og Chile, kæmper oprindelige folk mod blandt andre Total, der udvinder gas via fracking og skader miljøet. Ifølge Greenpeace dumper Total og Shell her “tusindvis af tons giftig olie og industriaffald fra deres frackingaktiviteter i åbne affaldsdamme”, hvilket har alvorlige sundhedskonsekvenser for den lokale befolkning, der indånder de giftige dampe. Indbyggere lider af unormalt høje forekomster af livsfarlig leukæmi og luftvejsproblemer, fortæller de lokale bønder.
– Vi vil meget gerne have en dialog med jer, hvis vi går nedenunder, gentog Totals danske landsdirektør Martin Rune Pedersen, da han blev konfronteret af Esteban Servat.
Aktivt folkemord
Totals skandinaviske hovedkvarter er en stor bygning, der er hul i midten, og hvor alle kontorerne ligger i en cirkel rundt om åbningen. Den arkitektur udnyttede Esteban Servat til at få de kontoransattes opmærksomhed under aktivisternes aktion.
Foto: Lasse Son Nørby Olsen
– Jeg sagde til dem højt og tydeligt, at de må være bevidste om, hvad Total foretager sig rundt omkring i verden, og at de er medskyldige i at hjælpe de fossile brændstofsforbrydere, fortæller Esteban Servat, der opfordrede de ansatte til at finde et andet arbejde eller “styre firmaet i en ny retning”.
– Børn dør af leukæmi, kræft og luftvejsproblemer i mit hjemland, fordi kemikalier fra Totals gasudvinding forurener vandet og skaber kræftfremkaldende dampe i områder, hvor der bor mennesker. Så der er ikke kun tale om miljømord, det er et aktivt folkemord, fastslår den argentinske klimaaktivist.
Esteban Servat har gennem flere år været en stålfast kritiker af Total. Han er blandt initiativtagerne bag den internationale kampagne Total Must Fall (Total Skal Falde), der gennem aktivisme og civil ulydighed kæmper for at få lukket virksomheden.
Og nu har Total altså valgt at hive klimaaktivisten i retten for ulovlig indtrængen i forbindelse med klimaaktivisternes besættelse af firmabygningen i København. Han er den eneste af aktivisterne, der bliver retsforfulgt.
Solidaritet
Ved at blive retsforfulgt i Danmark hviler der et ansvar på skuldrene af den argentinske klimaaktivist Esteban Servat, der vil “bruge muligheden” til at skabe opmærksomhed omkring, hvordan Totals aktiviteter i det globale syd ikke kun skader klimaet, men også folks helbred.
Samme dag som Esteban skal i Københavns Byret, er to danske klimaaktivister i Østre Landsret. Her risikerer de fængselsstraf, fordi de i 2021 deltog i en blokade af Langebro i København. En gruppe klimaaktivister tropper op i protest mod retssagen, der ender ud i dagbøder til de to anklagede.
– Når klimaaktivister stilles for retten, er det første, vi andre må gøre, at komme og vise vores støtte. Et angreb mod én kan blive et angreb mod os alle. Derfor må vi opbygge international og national solidaritet, siger Esteban Servat, der stadig venter på afgørelsen fra retssagen i Københavns Byret.
Kløft
Et af de budskaber, som Esteban Servat finder vigtigt at få udbredt gennem retssagen mod ham, er, at klimaaktivister bør rette skytset mod “den sande fjende” og ikke almindelige mennesker, der forsøger at få en dagligdag til at hænge sammen.
– Jeg ser en voksende kløft, der sætter modsætningsforhold op mellem klimaaktivister og arbejdere, siger argentineren.
Ifølge Esteban Servat vokser kløften blandt andet som følge af klimaaktioner, hvor aktivister blokerer offentlige veje, hvilket i praksis rammer den almindelige arbejder, der kan blive forhindret i at komme på arbejde eller hjem til sin familie.
Da klimaaktivister for to måneder siden blokerede en motorvej ved den australske by Brisbane, valgte en chauffør at stige ud af sin lastbil for at slæbe aktivisterne væk. Lignende scener har udspillet sig i lande som Storbritannien og USA.
– Yo, jeg har et job, jeg skal passe. Jeg ved, at I protesterer, men må jeg komme frem til mit job, sagde en amerikansk mand, da han for et år siden steg ud af sit køretøj for at slæbe klimaaktivister væk fra en motorvej, som de blokerede.
Ifølge Esteban Servat udnytter fascister i Vesten situationer som disse til at skabe en kløft mellem klimaaktivister og arbejdere. De peger på aktioner, der i praksis rammer arbejderklassen, for at få arbejdere til at opfatte klimaaktivister som “privilegerede børn, der aldrig har arbejdet i deres liv, og som retter skytset mod arbejderne frem for den rigtige fjende”.
Gældsfælde
– Grunden til jeg er her i dag, er fordi, at jeg vil have os til at rette skytset mod den virkelige skurk og ikke arbejderne. Den sande fjende er Total, Shell og de finansielle magter, der står bag dem, såsom BlackRock, understreger Esteban Servat.
En ny rapport udarbejdet af den britiske kampagne Debt Justice (Gældsretfærdighed) afslører, at firmaer som Total og Shell er med til at holde udviklingslande i en såkaldt “gældsfælde af fossile brændstoffer”. Rapporten beskriver Totals rolle i Mozambique, hvor der i 2010 blev fundet store naturgasreserver.
Den ene procent, der udnytter jer her, er den samme ene procent, der ødelægger os i det globale syd.
Esteban Servat, klimaaktivist
Som en del af et låneprogram, der aktivt blev tilskyndet af Den Internationale Valutafond (IMF), skulle Total stå i spidsen for at udvinde gas i det sydøstafrikanske land. IMF forudså omsætning på op til en halv billion dollars, hvilket ville føre til, at Mozambique kunne afbetale al sin gæld og gå fra at være et af Afrikas fattigste lande til et af de rigeste.
Statsejede virksomheder i Mozambique optog lån i milliardklassen fra banker i Storbritannien, og disse lån skulle betales tilbage via omsætningen fra de store gasreserver. Men IMF’s forudsigelser om enorm omsætning fra gaseksport er ikke blevet til virkelighed i Mozambique, der kun er blevet et endnu mere forgældet land med større fattigdom.
Ifølge låneaftalen skulle kreditorerne modtage fem procent af den årlige gasomsætning, hvilket har tvunget Mozambique til at fortsætte den klimaskadelige gasudvinding for at afbetale sin gæld.
– På den måde bliver lande tvunget til at blive ved med at udvinde flere fossile brændstoffer. Og hvem kommer det til gode? Total, Shell og andre af disse firmaer, siger Esteban Servat.
Fællesnævner
Esteban Servat er aktiv i den internationale græsrodsbevægelse Debt for Climate (Gæld for klima), der forener arbejdere, oprindelige folk, feminister, troende og miljøforkæmpere i et internationalt netværk. Netværket kæmper for at annullere lande i det globale syds gæld, da det forhindrer lande i at bestemme over deres egen økonomi og gennemgå en retfærdig, grøn omstilling.
Det er altså eftergivelsen af gæld i det globale syd, der ifølge Esteban Servat er “fællesnævneren”, som kan forene arbejdere, klimaaktivister og andre sociale grupper i kampen for klimaet. Klimakampen kan ikke nå i mål uden arbejderne, understreger han.
– En del af Debt for Climates kerne er, at det er arbejderne, der har givet os alle de rettigheder, som vi har i dag. Arbejdere er bannerførerne for social forandring, fastslår Esteban Servat.
Ifølge ham er det nødvendigt for klimakampen at mobilisere arbejdere på tværs af verden. Debt for Climate har lykkedes med at inddrage fagforeninger i udviklingslande i kampen for at annullere gæld, da det udgør et “presserende behov” for arbejderklassen i det globale syd.
– Gæld påvirker arbejdernes evne til at brødføde deres familier. Vi er nødt til at bygge bro mellem at eftergive gæld og at kæmpe for klimaet for at forbinde os med arbejdere på tværs af verden, siger Esteban Servat, der også opfordrer danske klimaaktivister til at finde en fællesnævner med landets arbejdere.
– Den ene procent, der udnytter jer her, er den samme ene procent, der ødelægger os i det globale syd, fortsætter Esteban Servat.
Han har et sidste budskab til folk:
– Mist ikke håbet! Jeg ved, at tingene ser håbløse ud: Klimaforandringer, finanskrise, recession, høje leveomkostninger og krig. Men i lyset af alt dette er vi nødt til at opbygge et alternativt narrativ, der bringer os sammen, og som har et positivt udsyn. Og det eneste håb, vi har, er et internationalistisk svar fra bunden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
