National Gay and Lesbian Human Rights Commission (NGLHRC) vandt en historisk sejr ved Kenyas højesteret den 24. februar 2023. Den kunne endelig lade sig registrere som en officiel ikke-statslig organisation (NGO) efter ti års juridisk kamp i et land, hvor homoseksualitet er forbudt.
LGBTQ+-miljøets fejring blev dog afbrudt af en bølge af modreaktioner. Dagen efter rapporterede lokale organisationer om en øjeblikkelig stigning i “verbale og fysiske angreb”, og i kystbyer blev der afholdt store anti-LGBTQ+-demonstrationer.
Lignende kampe føres i øjeblikket i hele Afrika om, hvad der tæller som legitime måder at elske på, og hvis forfølgelse er berettiget.
LGBTQ+-afrikanere bør ligesom alle andre grupper have lov til at organisere sig for deres egen frihed.
Queerfobisk retorik bruges af politikere til snæver politisk vinding. Den ghanesiske anti-LGTBQ+-kampagnefører Sam George sagde, at “den ghanesiske kultur forbyder homoseksualitet”, og det kenyanske parlamentsmedlem Farah Maalim karakteriserede det at eksistere som LGTBTQ+-person som værende “værre end mord”.
Gamle koloniale love, der kriminaliserede homoseksuel aktivitet og kønsvarians, blev efterladt intakte, efter at landene blev uafhængige. Mange afrikanere forblev uvidende om det førkoloniale Afrika, hvor queerness var til stede og regelmæssigt blev fejret, fordi disse historier blev fordømt.
I dag bruges disse love fra kolonitiden stadig til at undertrykke LGBTQ+-afrikanere, som ikke modtager nogen statslig støtte og også oplever, at deres forsøg på at støtte hinanden hindres af bigotteri.
Vestens statsstøttede homofobi i Afrika
I det 21. århundrede har den vestlige indflydelse intensiveret den statsstøttede homofobi i Afrika. Denne form for neokolonialisme efterligner den oprindelige kolonisering af Afrika gennem kristne missionærer.
Siden 2007 har mindst 54 millioner dollars fra højreorienterede amerikanske kirker oversvømmet kontinentet for at bekæmpe “LGBT-rettigheder og adgang til sikker abort, præventionsmidler og omfattende seksualundervisning”.
Fremtrædende anti-LGBTQ+-politikere som for eksempel den ugandiske minister for handel, industri og kooperativer, David Bahati, har modtaget 20 millioner dollars til at føre en heftig kampagne for mere drakonisk lovgivning.
Det er måske ikke overraskende, at der i Uganda den 21. marts 2023 blev vedtaget en ny lov, der “vil gøre homoseksuelle handlinger strafbare med døden”. Andre pengekilder bliver på positiv vis indsamlet for at støtte LGBTQ+-personer.
Trans and Queer Fund (TQF) er et håbefuldt eksempel på græsrodsorganisering med udgangspunkt i socialistiske og abolitionistiske værdier i Nairobi, Kenya. Fonden blev grundlagt i marts 2020 af Mumbi Makena, en feministisk forfatter og organisator, som jeg talte med to dage efter NGLHRC-sejren. Hun dannede TQF sammen med sine venner under covid-19-pandemien.
Blandt venstreorienterede arbejderbevægelser i Nairobi bemærkede nogle af TQF-holdets medlemmer, at mange betragtede “queerness som en afledning” fra andre socioøkonomiske spørgsmål, og der var gentagne gange fjendtlighed over for queer og kvindelige arrangører.
Mens den svækkede økonomiske vækst i Afrika påvirker alle, var mainstreamorganisationer ikke klar til at tage fat på, hvordan LGBTQ+-identitet marginaliserede nogle kenyanere yderligere, og heller ikke til at række ud til dem specifikt.
TQF var imidlertid engageret, og i første omgang oprettede den et system for gensidig hjælp for at stille nødhjælpsmidler til rådighed for LGBTQ+-personer, hvis levebrød forsvandt på grund af de påbudte lockdowns.
Makena forklarede, at mange queer- og transkønnede kenyanere arbejder inden for service- og hotelbranchen, som er mere accepterende over for dem. Under pandemien blev LGBTQ+-venlige ngo’er begrænset af donorer og kunne ikke omfordele tidligere tildelte midler til covid-19-nødhjælp.
Homofobi trives trods lovændring
TQF var imidlertid i stand til at være fleksibel og lydhør fra starten og arbejdede på en ubureaukratisk og uhierarkisk måde. TQF arbejder på frivillig basis online via Twitter og Instagram-konti og uddeler midler via mobile pengeoverførsler. I løbet af tre år har TQF indsamlet og udbetalt et imponerende beløb på 50.000 amerikanske dollars og hjulpet over 1000 personer.
TQF støtter sit lokalsamfund på opfindsomme måder – ved at dække busbilletter for folk, der skal deltage i demonstrationer, og ved at administrere møbeldonationer til dem, der opretter sikre huse for transseksuelle. Den nemme adgang til Trans and Queer Fund betyder, at LGBTQ+-personer har et sted at henvende sig, hvis de bliver udstødt af deres familie eller har brug for penge til medicinsk behandling efter at have været udsat for homofobisk vold. Den gensidige hjælp er afhængig af bidrag, der hovedsagelig kommer fra enkeltpersoner i Kenya, men også fra Canada, USA og Storbritannien.
Siden 2007 har mindst 54 millioner dollars fra højreorienterede amerikanske kirker oversvømmet kontinentet for at bekæmpe LGBT-rettigheder.
De beskriver deres initiativ som “at arbejde hen imod en fremtid, hvor alle mennesker er fri for imperialisme, kapitalisme, cisheteropatriarki og etnonationalisme”. Det opfordrer alle, der kommer i kontakt med TQF, til at forsøge at forstå det som en fælles ressource, en kollektiv ressource. Det næste skridt for gruppen, siger Makena, er politisk uddannelse, så både fundraisere og modtagere kan “begynde at udarbejde radikale analyser af det, der sker i verden”.
NGO’er har været medvirkende til at opnå nogle succeser på vegne af LGBTQ+-afrikanere. For eksempel stod de i spidsen for en kampagne, der førte til afkriminalisering af homoseksualitet i Botswana og Angola, henholdsvis i 2019 og 2021. Men loven har sine begrænsninger. Uden et skift i de sociale holdninger lider samfund som Sydafrika, der er hjemsted for det, der beskrives som “den mest progressive forfatning i verden”, stadig af homofobisk vold og diskrimination.
I 2019 forsøgte ngo’er at få Kenyas højesteret til at afgøre, at paragraf 162 og 165 i straffeloven, som kriminaliserer homoseksualitet, var forfatningsstridige, men det juridiske andragende blev ikke til noget. Som Makena påpeger, gør en lovændring alene ikke automatisk LGBTQ+-personer mere trygge. Hun advarer mod at indsnævre queerfrigørelsen til en liberal rettighedsramme, der ikke tager højde for de hverdagsvirkeligheder, som arbejderklassens LGBTQ+-personer står over for.
Makena bemærker: “Vi må skabe større solidaritet inden for venstrefløjsbevægelser i Kenya, men også med LGBTQ+-personer i udlandet, som ofte er bemærkelsesværdigt tavse om krydsfeltet mellem antiimperialisme og vores kamp for queer-værdighed og -sikkerhed.”
En af de homofobiske love har den bivirkning, at de kan fjerne støtten til hiv/aids-smittede og sexarbejdere, to grupper, der nogle gange overlapper med LGBTQ+-miljøet. Enhver indsats kan blive misforstået som fremme af homoseksualitet, og i tilfældet med den nye ugandiske lov vil enhver, der “tilskynder til homoseksualitet” blive straffet.
Aktiv deltagelse i frigørelse
På et kontinent, der allerede står over for konsekvenserne af “global mundkurvpolitik”, som reducerede den udenlandske finansiering af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, vil dette helt sikkert påvirke sundhedsplejen for både LGBTQ+- og heteroseksuelle mennesker. På grund af de alvorlige konsekvenser af udenlandsk indblanding bliver det endnu mere afgørende for de afrikanske lande at finansiere deres egne velfærdssystemer.
Mens intolerancen over for LGBTQ+-afrikanere fortsætter, fortsætter bestræbelserne på at organisere sig for at opfylde deres behov gennem initiativer som gensidig hjælp. TQF opfordrer andre til at oprette lignende gensidige fonde for at styrke fællesskabet.
“På lang sigt,” siger Makena, “ønsker vi ikke, at LGBTQ+-personer kun skal være passive modtagere af fondsmidlerne eller afradikaliseres; vi ønsker, at folk skal reflektere over TQF og være aktive deltagere i deres egen frigørelse, mens de kollektivt definerer dagsordenen.” Det er for længst på tide, at de afrikanske samfund lærer at være mere accepterende over for mangfoldighed og anerkender, at alle vores skæbner hænger sammen.
Det er værd at “vende “tilbage til kilden” for at genopdage oprindelige afrikanske kulturelle traditioner omkring kønsvarians for at muliggøre mere fleksible reaktioner på homoseksuelle og transseksuelle mennesker i dag.
Frihed i sin fulde betydning omfatter retten til privatlivets fred og retten til at elske og opbygge familiestrukturer efter eget valg.
LGBTQ+-afrikanere bør ligesom alle andre grupper have lov til at organisere sig for deres egen frihed. Det vil vi fortsat gøre på trods af de daglige udfordringer for vores menneskelighed.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Efemia Chela er redaktør og forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research, der administrerer udgivelser hos Inkani Books. Hun har en kandidatgrad i udviklingsstudier fra University of the Witwatersrand og har skrevet i blandt andet publikationer som Continent og Johannesburg Review of Books.
Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.