Efter kort tids pres får WikiLeaks’ stifter Julian Assange endelig tilladelse til at gifte sig med sin forlovede ved en ceremoni i Belmarsh-fængslet i London.
Julian Assange og hans forlovede Stella Morris anmodede den 7. oktober om tilladelse til at gifte sig.
Jeg håber ikke, at der kommer yderligere indblanding i vores ægteskab.
Stella Morris, forlovet med Julian Assange
Men fængselsdirketøren i Belmarsh-fængslet ignorerede ansøgningen, kritiserede Stella Morris for 10 dage siden. Hun og Assange havde derfor besluttet at forberede retssager mod direktøren for Belmarsh-fængslet Jenny Louis.
Assange sidder i fængslet på andet år. Også den britiske justitsminister Dominic Raab havde de forberedt retssag imod.
WikiLeaks-stifteren sidder tilbageholdt i sin isolationscelle, mens USA gennem det britiske retssystem forsøger at få ham udleveret for at stille ham for retten for at have brudt landets spionagelov, der kan give op til 175 års fængsel.
Fængslet gav sig
Men nu må Assange og Moris gerne gifte sig i fængslet. I fredags kunne fængselsvæsenet meddele, at Assanges ansøgning blev “behandlet på sædvanlige måde af fængslets direktør”, som en talsmand for fængslet udtrykte det til BBC.
WikiLeaks-grundlæggeren og Stella Moris har to sønner sammen.
Assange har siddet fængslet i Belmarsh i den britiske hovedstad siden 2019, mens USA har forsøgt at få ham udleveret.
– Jeg er lettet over, at fornuften har sejret, og jeg håber, at der ikke bliver yderligere indblanding i vores ægteskab, siger Moris ifølge BBC.
Hun mødte Assange, da han havde søgt tilflugt på den ecuadorianske ambassade i London. Her opholdt han sig i forsøget på at undgå at blive udleveret til USA.
Her havde han fået asyl for at undgå at blive udleveret til Sverige, hvor han var anklaget for at stå bag voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder.
De svenske anklager blev droppet i november 2019.
Kan stadig udvises
Men Assange risikerer stadig at blive udleveret direkte til USA, anklaget for spionage. En britisk dommer afviste ellers i januar en amerikansk anmodning om udlevering, men sagen er anket og derfor stadig åben.
USA håber at få omstødt en dom fra 4. januar, hvor dommeren Vanessa Baraitser besluttede, at Julian Assange ikke skulle udleveres til retsforfølgelse i USA – af frygt for at Julian Assange kunne begå selvmord.
Hvis højesteret siger god for USA’s appel, vil sagen blive sendt tilbage til en lavere domstol, som skal revurdere dommen fra 4. januar.
Sagens kerne handler om, at Julian Assange og WikiLeaks har offentliggjort 500.000 hemmelige dokumenter, der afslører USA’s krigsforbrydelser i Afghanistan, Irak og Yemen, CIA’s hemmelige fangetransporter, hvor formodede terrorister blev fløjet rundt til hemmelige fængsler i europæiske og mellemøstlige lande og udsat for tortur samt tortur af fanger på USA’s fangelejr Guantánamo.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
