Efter 15 måneders folkemord i Gaza indgik Hamas og Israel en våbenhvile, som tog effekt den 19. januar. Det var første gang siden et kort ophør i kamphandlingerne i november 2023, at det ikke faldt med bomber over palæstinenserne i Gazastriben.
Men Israel har ikke stoppet deres kamphandlinger mod palæstinenserne fuldstændigt. På den besatte Vestbred har de nemlig fortsat deres krigsførelse mod palæstinenserne, endda eskaleret den.
Ikke lang tid efter våbenhvilen i Gaza tog effekt, annoncerede Israel en operation ved navn “Iron Wall“. Ifølge israelerne selv er formålet med operationen at begrænse terrorisme på Vestbredden.
Dog fortæller Kamal Abu Al-Roub, guvernør for Jenin-flygtningelejren, til CNN, at israelerne har lagt lejren under belejring, lukket af for alle udveje og slukket for alt vand ind i lejren. En strategi som Israel også benyttede i Gaza, og som er grundlag for den anklage om folkemord, der lige nu er mod Israel hos Den Internationale Domstol (ICJ).
Masseanholdelser er et forsøg på at gøre palæstinensernes liv ulidelige, så de vil have lyst til at flytte væk.
Sharon Parnes, B’Tselem
18 palæstinensere er blevet dræbt af israelske styrker på Vestbredden, siden den nye offensiv begyndte. En af dem var en to-årig pige, der blev dræbt i Balata-flygtningelejren, efter hun blev skudt af israelske styrker.
I alt er 860 palæstinensere, heriblandt 175 børn, blevet dræbt af israelske soldater og bosættere på Vestbredden siden oktober 2023.
Bosættelsesudvidelse og mere vold
Og netop bosætterne spiller en central rolle i konflikten på den besatte Vestbred. I juli 2024 gav Israels premierminister Benjamin Netanyahu tilladelse til at udvide bosættelserne på Vestbredden med 5300 nye beboelser.
I samme omgang “legaliserede” han også tre tidligere “outposts”, som er ulovlige ifølge israelsk lov. De tre områder er nu fuldt ud lovlige ifølge israelsk jura.
Donald Trump, USA’s nyindsatte præsident, ophævede som en af sine første handlinger som præsident de sanktioner, som præsident Biden havde sat på en række bosættere. En handling som er blevet fordømt af det palæstinensiske udenrigsministerium.
– Ophævelsen af sanktionerne mod ekstremistiske bosættere ender med at opfordre dem til at begå flere forbrydelser mod vores folk, skrev ministeriet i en pressemeddelelse.
Udvidelserne og ophævelsen af sanktionerne sker, efter at ICJ i en historisk afgørelse erklærede bosættelserne ulovlige under international ret. Alligevel fortsætter bosætternes vold mod palæstinenserne, ofte under beskyttelse fra det israelske militær.
Ødelæggelse af infrastruktur
Ud over de direkte angreb på palæstinensere så er Israels militær også i fuld gang med at destruere infrastrukturen på Vestbredden. Det kan blandt andet ses i denne video, hvor de med en bulldozer ødelægger en vej i nærheden af byen al-Yamoun.
Ødelæggelserne af både veje og huse på Vestbredden har indtil videre ledt til, at op mod 2000 familier er blevet fordrevet fra deres hjem.
Israel har også anholdt en stor mængde palæstinensere på Vestbredden. Fra den 19. januar, hvor våbenhvilen i Gaza tog effekt, indtil den 24. januar blev 95 palæstinensere anholdt af de israelske styrker.
Til sammenligning har Israel kun frigivet 90 palæstinensere som del af våbenhvilen i samme periode.
Den taktik er ikke noget nyt fra Israels side. Ifølge Sharon Parnes, talsperson for den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, er det en integreret del af Israels apartheidstyre på Vestbredden.
– Det er et forsøg på at gøre palæstinensernes liv ulidelige, så de vil have lyst til at flytte væk, sagde han til Al-Jazeera.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.