Onsdag den 7. december sidste år kørte Perus venstreorienterede præsident, Pedro Castillo, i en bil mod den mexicanske ambassade i hovedstaden Lima. På forsædet sad hans kone, Lilia, mens børnene Arnol og Alondra sad på bagsædet.
Et kup mod præsidenten var i gang. Familien skulle i sikkerhed.
Castillos egne sikkerhedsfolk stoppede pludselig bilen og arresterede Pedro Castillo, der blev ført over i en anden bil. Tilbage sad børn og kone med måbende ansigter.
Foto: privat
Ifølge Pedro Castillos egen forsvarsadvokat, Guido Croxatto, er denne hændelse blot én af mange historier om kup i Latinamerika, der er foregået de seneste årtier.
Her er folkevalgte præsidenter blevet afsat ved enten militære eller parlamentariske kup, som det er sket i Brasilien, Paraguay, Ecuador, Bolivia og Honduras indenfor ganske kort tid.
Guido Croxatto var i et par dage i Danmark i midten af maj og deltog i en konference på Københavns Universitet om “Retsstat og menneskerettigheder i Peru”. Han fik også tid til en kort samtale med Arbejderen på en cafe ved Christiansborg.
Forsvarsadvokaten er dybt foruroliget over, hvordan kuppet mod den folkevalgte Pedro Castillo gik for sig.
– Da præsidenten blev arresteret, havde han stadig immunitet. De måtte ikke røre ham. Han var stadig præsident i landet. Anholdelsen var derfor ulovlig, siger Guido Croxatto, der er professor i filosofi og strafferet ved universitetet i Buenos Aires, Argentina.
Først efter at præsidenten var ført til en politistation, besluttede 101 af parlamentets medlemmer at afsætte ham. Ifølge forfatningen krævede det dog 104 stemmer. Det er den første ulovlighed, der bliver begået, bemærker advokaten tørt.
Forhadt af eliten
Pedro Castillo vandt præsidentvalget i 2021 som kandidat for det socialistiske parti Perú Libre, der fik opbakning fra landets arbejderklasse, bønder og oprindelige folk. Valget var dog et tæt et af slagsen, da kun 44.000 stemmer skilte Castillo fra højrefløjens kandidat Keiko Fujimori.
Castillo stillede op på en venstreorienteret platform, der lovede et mere retfærdigt økonomisk system, men han har ikke fået lov til at gennemføre valgløfterne om en ny forfatning eller andre progressive reformer, da Castillo konstant er blevet modarbejdet i Kongressen.
Pedro Castillo er dybt upopulær blandt Perus elite. I de 17 måneder Castillo var præsident, var han en skydeskive for højrefløjens medlemmer af Kongressen, der gentagne gange forsøgte at vælte ham af posten, hvilket gjorde det vanskeligt for Castillo at indføre sine løfter fra valgkampen.
Anklage om oprør
Højrefløjens ønske om at vælte Pedro Castillo kom som bekendt til et punkt, hvor han på trods af sin immunitet som præsident blev arresteret og senere afsat af parlamentet.
- Den venstreorienterede lærer Pedro Castillo vandt præsidentvalget den 19. juli 2021 over modkandidaten, den højreorienterede Keiko Fujimoro.
- Indtog præsidentposten den 28. juli 2021.
- Det højreorienterede flertal i kongressen har modarbejdet præsidenten.
- Den 7. december 2022 skulle kongressen for tredje gang stemme om at rejse en rigsretssag mod den folkevalgte præsident Pedro Castillo for korruption.
- Kort før mødet i kongressen meddeler Castillo, at han opløser kongressen, nedsætter en overgangsregering, indfører udgangsforbud og opfordrer til at indlede arbejdet med at udforme en ny forfatning.
- Kongressens højreorienterede flertal rejser rigsretssag mod Castillo for oprør og højforræderi. Castillo bliver varetægtsfængslet i syv dage. I stedet indsætter kongressen landets vicepræsident Dina Boluarte som præsident.
- Den 16. december forlænger en dommer varetægtsfængslingen af Castillo til 18 måneder.
- Afsættelsen af Castillo bliver mødt af omfattende protester, strejker og blokader af veje, jernbaner og lufthavne.
- Demonstranterne kræver, at Castillo bliver løsladt, at kongressen opløses, og der udskrives nyvalg og valg til en grundlovgivende forsamling.
- Protesterne bliver massivt undertrykt af politi og militær, og mindst 25 mennesker er blevet dræbt.
- Dina Boluarte har indført 30 dages undtagelsestilstand for at stoppe protesterne og har foreslået at fremskynde det ordinære valg i 2026 til december 2023.
- 16. december afviser kongressen at fremskynde valget.
– Anklagen mod Castillo lyder på “oprør”. Men han kørte blot i en bil med sin familie. At lave oprør betyder oftest at beslutte at anvende våben, men Castillo havde ikke givet militæret ordre til at anvende våben. Og han havde ikke beordret nogen til at begå statskup, siger forsvarsadvokaten Guido Croxatto til Arbejderen.
– Anklagerne mod Castillo falmer. De har selv opfundet dem: Blandt andet et nyt begreb de kalder “næsten på fersk gerning”, fortsætter han.
– Men det er totalt ulovligt at anklage en person for sådan noget, fastslår Guido Croxatto.
Racismen mod de oprindelige folk
Kort før Castillo satte sig ind i bilen med sin familie den skæbnesvangre decemberdag, havde han holdt en tale i TV, hvor han forsvarede sig selv mod racismen i landet.
– Det politiske apparat er racistisk og dybt korrupt i Peru. Det har ikke demokratisk legitimitet. Det burde ikke være tilladeligt at undertrykke oprindelige folk, ja, det er ikke legitimt at myrde 70 mennesker under protesterne mod kuppet, slår forsvarsadvokat Guido Croxatto fast.
Foto: ANDINA/Braian Reyna/CC 2.0
Vestlige medier gentager, at Castillo i sin TV-tale opløste Kongressen, og at de nærmest som demokratisk modtræk afsatte ham. Castillo ville ellers nedsætte en “nødregering”.
Ifølge Al Jazeera har Castillo siddet varetægtsfængslet siden den 7. december på tærsklen til en tredje rigsretssag mod ham.
– Castillo var den første præsident, som repræsenterede bønderne i landet. Der er voldsom undertrykkende racisme mod den oprindelige befolkning, ligesom der har været i årtier i nabolandet Bolivia. Hér udmøntede racismen sig også i et kup i 2019 mod præsident Evo Morales, der er fra det oprindelige folk, påpeger Guido Croxatto.
– Heller ikke i Peru ønskede eliten en præsident, som repræsenterede den oprindelige befolkning. I nabolandet mod øst, Brasilien, kuppede eliten ligeledes præsident Lula, der var metalarbejder, fortsætter forsvarsadvokaten.
Retssystemet og parlamentet
Netop parallellerne til resten af Latinamerika ligger Guido Croxatto meget på sinde.
Kuppet mod Castillo ligner meget kuppet mod Manuel Zelaya i Honduras i 2009. Denne præsident, der fulgte en lidt for venstreorienteret politik for landets rige elite, blev arresteret om natten – iført sin pyjamas – og ført til en ventende militærhelikopter. Landets højesteret havde krævet ham afsat.
Zelaya – den kidnappede præsident – blev af honduransk militær ført til USA’s militærbase i landet og derfra i et amerikansk militærfly fløjet ud af Honduras.
– Kuppet mod Castillo i Peru sidste år lignede meget dét, der skete i Honduras. Men i modsætning til de fleste kup de seneste årtier i Latinamerika, sker det ikke med militærets magt og jeeps i gaderne, men på en anden måde: Nemlig gennem parlamentariske kup der er mere raffinerede, mener Guido Croxatto.
Ifølge forsvarsadvokaten er der markante ligheder mellem de kup, der er blevet begået mod venstrefløjspræsidenter i lande som Brasilien, Bolivia, Honduras og Peru.
– Kuppene er foregået i samarbejde mellem retssystemet og parlamenterne, forklarer han.
I marts i år forlængede Perus retssystem varetægtsfængsling af Castillo med 36 måneder.
70 mennesker dræbt
Efter kuppet mod Pedro Castillo i Peru strømmede titusinder ud i gaderne og oprettede vejblokader og marcherede mod hovedstaden Lima. Især i det sydlige Peru, hvor den oprindelige befolkning er i stort flertal, var vreden massiv. De havde i stor stil stemt på præsidenten.
Men de blev mødt med skarpe skud, tåregas og gummikugler af militæret, der var loyale mod kupregeringen. Den nye regering kom på plads med den tidligere vicepræsident Dina Boularte som præsident.
Mindst 7O mennesker er blevet dræbt under protesterne mod kuppet.
– Dét, der sker i Peru, er skandaløst. Ikke alene drabene på de 70 og den ulovlige fængsling af Castillo, men også den manglende ret til retfærdig, rettergang og retten til en forsvarer, mener Guido Croxatto.
Han beretter om voldsomme brud på menneskerettighederne, som både Amnesty International, Human Rights Watch og den interamerikanske menneskerettighedskommission har dokumenteret fyldigt.
I forrige uge døde den 22-årige Rosalino Flores, skudt med 36 gummikugler af politiet i Lima under en protest, rapporterer TV-stationen TeleSur. Han lå i to måneder på hospitalet med store smerter.
Omverden er forpligtet til at ytre sig
Guido Croxatto mener, at udenlandske politiske ledere har en forpligtelse til at ytre sig om situationen.
– Andre lande må ikke være tavse i denne sag. De må ikke blive medskyldige i, hvad der sker. Man er forpligtet til at udtale sig. Hvis det, der sker i Peru, var sket i visse andre lande, ville alle hæve stemmen. Alle aviser og TV-stationer ville flyde over med rapporter om vold, og politikere ville kræve demokrati og nyvalg, vurderer Guido Croxatto.
Da pressefriheden kommer på tale, retter han sig frem over cafébordet.
– Der er ingen pressefrihed i Peru. Heller ikke, hvis man udtaler sig kritisk mod kupregeringen. Da jeg var i Spanien og gav interview til landets største dagblad, El País, klagede Perus ambassade til redaktionen, siger Guido Croxatto.
– Det er diktatur, når en regering fortæller en avis, hvad den må eller ikke må, fortsætter forsvarsadvokaten.
Må ikke snakke med familien
Hvordan har Pedro Castillo det i fængslet?
– Han har det efter omstændighederne godt. Han stoler på folket og på det oprindelige folk. Men han stoler ikke på retssystemet, svarer Guido Croxatto.
Croxatto oplyser, at den fængslede Pedro Castillo ikke får lov til at snakke i telefon med sin kone og børn, der lever i eksil i Mexico.
Men på trods af de hårde forhold i fængslet, har Pedro Castillo ikke mistet troen på, at folket vil vinde kampen mod kupregeringen i Peru.
– Pedro Castillo er overbevist om, at retfærdigheden vil sejre til sidst, slutter Guido Croxatto.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
