Det er nu endegyldigt for sent at redde sommerens arktiske havis, viser forskning. Det skriver mediet The Guardian.
Den nedslående konklusion drives i en analyse, som viser, at selv hvis udledningen af drivhusgasser reduceres kraftigt, vil Arktis være isfri i september i de kommende årtier. Ifølge forskerne bag betyder det, at vi skal forberede os på mere ekstremt vejr på den nordlige halvkugle.
Fortsætter udledningerne af drivhusgasser med at stige, eller falder udledningen for langsomt, kan vi forvente den første isfri sommer i Arktis allerede i 2030’erne – altså et årti tidligere, end forskerne hidtil har beregnet.
Menneskeskabte forandringer
Og der er ingen tvivl om, at det er de menneskelige samfund, som har forårsaget de voldsomme forandringer. Faktisk kan forskerne påvise, at 90 procent af afsmeltningen er resultatet af menneskeskabt global opvarmning, mens ikke-menneskelige faktorer står for resten.
The Guardian citerer professor Dirk Notz fra Hamborg Universitet i Tyskland, som er en del af forskerteamet:
– Som forskere har vi advaret om tabet af arktisk sommerhavis i årtier. Det er nu den første store komponent i jordsystemet, som vi kommer til at miste på grund af den globale opvarmning. Folk lyttede ikke til vores advarsler, konstaterer han.
– Dette er endnu en alarmklokke om, at den slags prognoser, som vi har lavet for andre dele af jordsystemet, vil begynde at udfolde sig i de kommende årtier, fortsætter Dirk Notz med henvisning til de såkaldte tipping points, som har potentialet til at sætte en ustoppelig række af begivenheder i gang, som radikalt vil forandre verden, som vi kender den.
Globale tipping points er eksempelvis tabet af biodiversitet, forsuringen af havene, forstyrrelser af kvælstof- og fosforkredsløbet, tab af jorddække, forsvindende ferskvandsressourcer og kemisk og radioaktiv forurening.
Vi må forberede os
Dirk Notzs kollega, professor Seung-Ki Min fra Pohang University, Sydkorea, som stod i spidsen for holdet af forskere, udpeger mere og flere ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, skovbrande og oversvømmelser som de mest markante konsekvenser for de menneskelige samfund.
– Vi er nødt til at reducere CO2-udledningen mere ambitiøst og også forberede os på at tilpasse os denne hurtigere arktiske opvarmning og dens indvirkning på det menneskelige samfund og økosystemerne, siger han ifølge The Guardian.
Det er ikke muligt at udpege et bestemt år for den første isfri arktiske sommer på grund af naturlige variationer i klimasystemet.
Til gengæld kender forskerne allerede konsekvenserne af udviklingen: Afsmeltningen af den arktiske havis fører til en ond cirkel med mere opvarmning, fordi det mørke hav, der blotlægges, når isen smelter, absorberer mere varme fra solen. Resultatet er hurtigere opvarmning i Arktis, og forskerne har stadig flere beviser for, at det svækker essentielle havstrømme og fører til mere ekstreme vejrbegivenheder i Nordamerika, Europa og Asien.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
