For 30. gang skal FN’s Generalforsamling stemme om en resolution, der kræver, at USA stopper sin 60 år lange ulovlige blokade mod Cuba. Sagen bliver i dag rejst i Generalforsamlingen, og debatten fortsætter torsdag den 3. november, hvor Generalforsamlingen også stemmer om resolutionen.
Ved samtlige afstemninger siden 1992 har der været stort flertal for kravet om, at USA stopper blokaden mod Cuba. i juni 2021 stemte 184 lande for resolutionen, og kun USA og Israel stemte imod. Det forventes også, at et stort antal lande vil stemme for resolutionen ved afstemningen i morgen.
Blokaden påvirker også FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), selv om den officielt er undtaget fra blokadens bestemmelser.
FAO
USA’s blokade rammer Cuba bredt, og det er ikke kun landets økonomi og befolkningens velfærd, der lider på grund af blokaden. Det rammer også Cubas samarbejde internationalt – heriblandt med FN’s organisationer. Det fremgår af en 177-sider lang rapport, som FN’s generalsekretær António Guterres har udarbejdet for Generalforsamlingen.
Generalsekretæren har bedt FN’s medlemslande og dets internationale institutioner om at indrapportere, hvordan det går med implementeringen af resolutionen, der kræver, at USA dropper sin blokade.
En lang række lande har svaret allerede i september 2021, men der er også nogle, der har undladt, heriblandt er Israel, Brasilien og Colombia. Danmark og de øvrige EU-lande har valgt at lade EU svare.
Rammer FN-organers samarbejde med Cuba
Svarene varierer i længde og detaljegrad, og ingen støtter USA’s blokade. Når det gælder FN’s institutioner, understreger samtlige, at ud over de økonomiske og menneskelige konsekvenser, rammer sanktionerne også samarbejdet mellem Cuba og FN’s organer.
Eksempelvis klager FN-organerne over, at det er stort set umuligt for Cubas myndigheder at deltage i virtuelle seminarer og møder, fordi blokaden forhindrer IT-virksomheder i at udstede licens til Cuba. Blokaden hindrer bankoverførsler fra FN-organisationer til Cuba, hvilket blandt andet rammer FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).
FAO skriver blandt andet: “Blokaden påvirker også FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), selv om den officielt er undtaget fra blokadens bestemmelser. For eksempel skaber det forsinkelser i eller blokering af betalinger til FAO’s personale (selv om de er foretaget i euro) og til tjenesteydere i forbindelse med projektindkøb, hvilket mindsker leverandørernes vilje til at sælge til FAO-Cuba og kan øge omkostningerne for de få tilbageværende leverandører.”
Flere FN-organisationer peger også på, at USA’s sanktioner har lagt hindringer i vejen for de cubanske myndigheders muligheder for at takle coronapandemien.
Den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien skriver blandt andet:
“For eksempel i slutningen af marts 2020 har grundlæggeren af Alibaba, Jack Ma, annonceret en forsendelse af materialer og udstyr til 24 lande i Latinamerika og Caribien for at bekæmpe covid-19. Cuba skulle have modtaget 100.000 masker og 10.000 testkit, men da USA’s skib nægtede at transportere udstyr og materialer til Cuba, omfordelte Alibaba denne forsendelse til andre lande i regionen.”
Desuden havde Cuba ifølge kommissionen vanskeligheder med at købe respiratorer, medicin på grund af sanktionerne.
Sanktioner betyder milliardtab for Cuba
USA’s blokade blev indført i 1960 i kølvandet på den cubanske revolution. Dengang erklærede USA’s viceudenrigsminister Lester Mallory, at formålet med blokaden var at “sænke den monetære og reallønnen og for at skabe sult, desperation, nød og omstyrte regeringen.” I 1996 vedtog USA’s kongres Helms-Burton-loven, der yderligere strammede blokadevåbenet.
Læs også
Cubas regering udsender hvert år en rapport om blokadens konsekvenser for landet og dets befolkning. Rapporten blev præsenteret af Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez Parrilla i Havanna.
Ved præsentationen fortalte udenrigsministeren, at USA’s forhenværende præsident Donald Trump har indført over 200 nye sanktioner.
“Det gælder blandt andet beslutningen om at åbne for, at der i USA kan rejses erstatningssager mod virksomheder i tredjelande, som handler med eller investerer i virksomheder i Cuba, der er nationaliseret; og hvis tidligere ejere – eller deres arvinger – i dag lever i USA”, skriver Dansk-Cubansk Forening.
Ifølge Cubas rapport føres der i dag 37 retssager af denne art ved domstole i USA. Ifølge Dansk-Cubansk Forening er de danske rederier og shippingselskaber Mærsk og DSV involveret i sådanne retssager, og sagsøgerne kræver millionerstatninger, fordi selskaberne har losset og lastet containere på en kaj i Cuba, som indtil 1960 tilhørte familien Blanco Rosell, der i dag lever i USA.
Økonomisk har blokaden voldsomme konsekvenser for hele det cubanske samfund og rammer den enkelte cubaner, siger Cubas udenrigsminister.
- 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
- 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
- 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba.
- 1992: Efter pres fra den daværende præsidentkandidat Bill Clinton strammer USA blokaden med Torricelli-loven. Den forbyder al handel mellem datterselskaber af amerikanske selskaber i andre lande og Cuba.
- 1996: USA vedtager Helms-Burton-loven. Den har til formål at forstærke de økonomiske sanktioner og ramme udenlandske selskaber, der handler med eller investerer i Cuba.
- USA’s daværende præsident Bill Clinton udsætter dog gennemførelsen af lovpakkens kapitel III.
- Kapitlet giver amerikanske statsborgere ret til at rejse erstatningskrav ved domstole i USA mod udenlandske borgere, der involverer sig i “amerikansk ejendom” i Cuba.
- Alle efterfølgende præsidenter har også udsat kapitel III.
- Donald Trump gennemfører kapitel III i april 2019.
- Donald Trump satte Cuba på USA’s liste over lande, som det hævder støtter terrorisme, få timer før sin tilbagetræden 20. januar 2021.
Kilde: cuba.dk
– Mellem august 2021 og februar 2022 beløber tabet på grund af blokaden sig til omkring 3,8 milliarder dollars. Det er en historisk rekord for sådan en kort periode som disse syv måneder, fortalte Bruno Parrilla.
Det er vel at mærke med Joe Biden i Det Hvide Hus, som under valgkampen i 2020 lovede at lempe blokaderne.
– I løbet af de første 14 måneder af præsident Bidens administration kostede blokaden skader for 6,3 milliarder dollars, hvilket også er en historisk rekord, fortsætter Parrilla.
Det svarer til 454 millioner dollars om måneden eller over 15 millioner dollars om dagen.
Kampagne mod sanktionerne
Ifølge Dansk-Cubansk Forening vil en lang række solidaritetsorganisationer og bevægelser gennemføre oplysningskampagner og aktiviteter til støtte for kravet, om at USA ophæver blokaden mod Cuba.
Den britiske organisation Cuba Solidarity samler underskrifter på en appel til USA’s præsident Joe Biden om at ophæve blokaden.
Og fra den tyske hovedstad Berlin har kampagnen #UnblockCuba udsendt en opfordring til bevægelsens over 100 organisationer i mere end 30 lande med krav om, at de europæiske regeringer ikke nøjes med at stemme for en ophævelse af USA’s blokade mod Cuba i FN’s Generalforsamling, men også sætter handling bag.
Det gælder blandt andet om at udvikle handel og samarbejde med Cuba og forsvare europæiske virksomheder og banker mod trusler og bøder fra USA.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
