Mindretal af modstand
Søndag den 26. september støttede et flertal af indbyggerne i den tyske hovedstad Berlin ved en folkeafstemning, at det er en god ide at ekspropriere store private ejendomsselskaber, der har profitmotiv.
Ved folkeafstemningen stemte 56,4 procent for og 39 procent imod at ekspropriere virksomheder, der ejer og udlejer mere end 3000 lejligheder i Berlin – forudsat at de har “intention om at tjene penge”.
Lejlighederne skal socialiseres – det vil sige eksproprieres mod kompensation og overføres til en offentlig institution. Dette vil, hvis det gennemføres, omfatte omkring 250.000 lejligheder, omkring 15 procent af Berlins lejeboliger.
Vi håber, at vi kan være en inspiration for andre – ikke blot for København, men også andre storbyer med høje huslejer.
Jonas Becker, lejerkampagnen i Berlin
Ifølge Jonas Becker, talsmand for lejerkampagnen bag folkeafstemningen, “Deutsche Wohnen & Co. enteignen”, er det en stor sejr. Situationen er tilspidset på boligmarkedet, forklarer han.
– 80 procent af indbyggerne i Berlin bor i lejligheder. Huslejen er fordoblet i de seneste 10 år, og to indkomster kan knap nok klare huslejen længere. Men med folkeafstemningen sender vi et budskab om, at huslejerne ikke skal gå til aktionærerne, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at Berlin siden 1990 har solgt 200.000 almene boliger til kapitalfonde og andre boligspekulanter.
Kun ét parti i Berlins byråd, Die Linke, støttede at ekspropriere de store ejendomsselskaber. Det gjorde De Grønne og SPD ikke. For ekspropriation er også den store tyske lejerforening BMV med over 200.000 medlemmer og flere fagforeninger, der støtter kampagnen.
Folkeafstemningen var vejledende og ikke bindende. Det betyder, at politikerne ikke bliver nødt til at gennemføre det. Men i resolutionsteksten bliver politikerne i byrådet opfordret til at “iværksætte alle foranstaltninger, der er nødvendige, for at overføre fast ejendom til fælleseje”.
Foto: privat
Ifølge Jonas Becker fra “Deutsche Wohnen & Co. enteignen” vil sejren ved folkeafstemningen lægge pres på politikerne. Gruppen er opkaldt efter Tysklands største private udlejningsejendomsselskab, der nu er under pres.
Det kan sagtens lade sig gøre at ekspropriere boliger, mener gruppen.
De henviser til artikel 15 i den tyske forfatning, der taler om, at “Jord … kan overføres til fælles ejendom med henblik på socialisering …” Der står også, at “ejendom medfører forpligtelser”, og “dens anvendelse skal også tjene det offentlige til gode”.
Flere tyske juridiske eksperter er i dag enige om, at boliger sagtens kan overgå til socialt ejerskab i henhold til forfatningen, fremgår det af en artikel i Tagespiegel.de.
Lokale kampe smeltet sammen
Ifølge Jonas Becker udspringer den seneste kampagne i byen af lokale kampe mod høje huslejer. Det begyndte med, at lokale initiativer blev startet i boligområder, hvor tusinder af lejere er blevet ramt af forhøjede huslejer og dyre regninger for renoveringer. Flere af disse lokale initiativer rundt om i byen fusionerede derefter for at skabe Deutsche Wohnen & Co. enteignen.
I 2019 indførte byrådet i Berlin et huslejeloft for at stoppe de voldsomt stigende huslejer, og på flere områder blev huslejen reduceret med 40-50 procent. Den tyske forfatningsdomstol omstødte imidlertid byrådets afgørelse, fordi den efter sigende var forfatningsstridig.
Byrådet har flertal af det socialdemokratiske SPD, De Grønne og partiet Die Linke, der regerer sammen.
Lejere lancerede herefter en kampagne for en folkeafstemning. De samlede 184.000 underskrifter for at få udløst folkeafstemningen. Kravet er 172.000 underskrifter.
“Berlins byråd har i øjeblikket ingen midler til at stoppe huslejernes himmelflugt. Kun ved at socialisere boligarealer kan vi forhindre, at huslejen i Berlin nogensinde ender som i London eller Paris”, skriver “Deutsche Wohnen & Co. enteignen”.
For Jonas Becker er det principielt.
– I netop London og Paris har det taget generationer at nå til, hvor de er nu. I Berlin har det taget enormt kort tid. Derfor er græsrodskampagnen så omfattende lige nu, siger han.
Mod mastodonterne
Gruppen vender sig i den forbindelse ikke imod små private udlejere i byen, men ejendomsgiganterne som for eksempel Deutsche Wohnen, Vonovia samt det svenskejede multinationale selskab Akelius Residential AB, der ejer 45,000 udlejningslejligheder i storbyer som New York, Boston, Toronto, Paris, London, Stockholm … og København.
Tidligere har FN benævnt netop Akelius som et firma, der “bryder menneskerettighederne” med sin aggressive kurs for at skabe profit på boligmarkedet.
– Akelius’ forretningsmodel, drevet af ønsket om at maksimere overskuddet, har skabt et fjendtligt miljø for lejere, der i alvorlig grad har fået forringet deres boligforhold, højere huslejer og øget risiko for at blive smidt ud, sagde FN’s særlige rapportør for retten til boliger Leilani Farha i april sidste år.
En anden gigant på boligmarkedet i Berlin er norskejede Heimstaden, der er ejet af Ivar Tollefsen. Det er Nordens største private udlejningsejendomsselskab.
Samme dag, som folkeafstemningen fandt sted, meddelte Heimstaden, at selskabet køber 14.000 lejligheder i Berlin af det svenskejede boligselskab Akelius Residential AB, skriver det norske dagblad Klassekampen. Købet gør Heimstaden til et af de største på Berlins boligmarked med omkring 20.000 lejeboliger.
Renovationsfidus
Deutsche Wohnen & Co. enteignen kritiserer, at det næsten er umuligt at få en lejlighed til en rimelig husleje, hvis ikke lejerne søger langt ude i forstæderne. Men selv akademikere med en relativt god indkomst har svært ved at finde bolig.
Foto: Leonhard Lenz/CC 1.0
Gruppen skriver på sin hjemmeside, at en strategi, som ejendomsselskaberne anvender, går ud på at opkøbe forsømte ejendomme og derefter forsøger at smide lejerne ud. Herefter renoveres de tomme lejligheder, og huslejen stiger. En husleje kan ligge mellem 3000-12.400 danske kroner om måneden.
– Renoveringer skal ikke blive til profit. Byen skal bygge nye boliger til alle, siger Jonas Becker.
Han tilføjer, at mens huslejerne efter renoveringer er enorme, er lønnen knap steget. Store private boligselskaber bygger næsten ingen nye lejligheder – og hvis de gør det – plejer de at være dyrere luksus- eller ejerlejligheder.
Prisbillige boliger bliver primært bygget af almene boligselskaber.
Mod kapitalisme på boligområdet
I løbet af 1990’erne tog salget af offentlige selskaber fart i Tyskland. De offentligt ejede boligselskaber udgør i dag ikke engang 10 procent af lejemassen.
– Det er en forkert udvikling. Vi vil en anden vej. Vores kamp er en modstand mod kapitalismen indenfor boligområdet. For det er dette profitsystem, der er problemet, siger Jonas Becker.
Deutsche Wohnen & Co. enteignen advarer nu mod, at ejendomsselskaberne vil forsøge at sagsøge byen.
På sin side siger en talsmand fra Deutsche Wohnen, at de ikke forventer, at ekspropriation af lejligheder vil ske, og at et sådant skridt ville være forfatningsstridigt.
Selskabet Vonovia udtaler gennem en talsmand, at “ekspropriation kun vil gøre tingene værre, og at det ikke vil blive skabt en eneste ny lejlighed, og at investeringer i modernisering vil standse.
SPD’s fomentlig kommende borgmester i Berlin Franziska Giffey sagde forud for folkeafstemningen, at dets “resultat skal respekteres, men at ekspropriation ikke vil skabe nye lejligheder eller løse det større boligproblem“.
Inspiration til København
Sejren ved folkeafstemningen markerer “potentielt et vigtigt skifte, der kan få stor indflydelse på boligkampe i andre byer i Europa og USA – og også tjene som skabelon og inspiration for aktivister i Europa og andre steder”, skriver Alexander Vasudevan i en kommentar i det britiske dagblad The Guardian.
Han er professor i human geografi ved University of Oxford.
Selv mener Jonas Becker, at Berlin kun er et eksempel på, hvordan boligmarkedet er blevet i hele Europa, USA og Canada.
Foto: Aage Christensen
– Vi håber, at vi kan inspirere andre. Ikke blot i København, hvor du sidder, men også andre storbyer. Jeg har givet interview til flere nordiske medier, der er meget interesserede i vores kamp, så det bekræfter mig i, at problemet er det samme andre steder.
Dét bekræfter Jan Mathisen, der er spidskandidat for Kommunistisk Parti op til kommunalvalget.
– København skal gøre som Berlin. Det store boligareal skal eksproprieres. Det er nødvendigt at trække boligmarkedet ud af spekulationen, så vi kan få billigere boliger igen, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at også Københavns Kommune siden 1990’erne har solgt mange af sine kommunale boliger for at gøre dem til ejerboliger.
Det skal vendes, mener han.
– Alle storbyer bliver set som spekulationsobjekter, også København, hvor halvdelen af lejeboligerne er ejet af udenlandske kapitalgrupper som Blackstone og andre. De er der kun for at opnå profit, så de skal ud, slutter Jan Mathisen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
