Forfatteren af denne artikel, Arne Byrkjeflot, holder foredrag på “Nordisk Folkerigsdag 2021” i Ørje (Norge) 2. september. Emnet er: “Når EU blir mer og mer som en union, blir EØS mer og mer som medlemsskap”.
Log ind for at svareEU tager for sig af fisken i Svalbardzonen. Det kan være en forsmag på den arktisstrategi, som Unionen er i færd med at udarbejde.
Norge baserer sig på havretten og mener, at enten har Svalbard sin egen økonomiske zone, eller også er øgruppen en forlængelse af Norges sokkel. Svalbard er en del af Norge, og Norge bestemmer.
Dette strider imod Norges suveræne rettigheder ifølge havretten, og vi ser dybt alvorligt på EU’s ensidige kvotesætninger.
Odd Emil Ingebrigtsen, Norges fiskeriminister
EU har aldrig formelt accepteret denne opfattelse, men har forholdt sig til, at det er Norge og Rusland, der fastsætter totalkvoterne, og at det er Norge, som fordeler kvoterne.
For at bevare freden har Norge uddelt kvoter bygget på historisk fiskeri, men har aldrig godtaget, at dette indebærer, at andre lande har krav på frit fiskeri.
- Svalbard er en øgruppe på 61.000 kvadratkilometer og har knap 3000 indbyggere.
- Norge fik tilkendt suverænitet over øgruppen i 1925 via Svalbard-traktaten fra 1920.
- Traktaten blev indgået mellem Norge, USA, Danmark, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien, Irland, Sverige og Japan.
- Norge fastsætter lover og regler for ø-gruppen, men traktaten indeholder flere bestemmelser om lige behandling af traktatlandenes borgere og virksomheder, heriblandt lige adgang til fiskeri og jagt.
- Norge indførte i 1977 en såkaldt beskyttelseszone for sig, der strækker sig 200 sømil fra Svalbards kyst. Her har norske myndigheder lige siden reguleret fiskeriet for at hindre overfiskning.
- Norge har fastlagt et kvotesystem til såkaldte tredjelande, som baserer sig på landenes fiskeri i tiåret op til 1977.
- Den norsk-russiske fiskerikommission har fastsat en kvote på 34.864 tons torsk til tredjelande, men det har hidtil været Norge, som fordeler kvoterne..
- Heraf har Norge tildelt britiske fiskere en torskekvote på 8200 tons, som bygger på Storbritanniens historiske fiskerettigheder.
- Norge har samtidigt fratrukket Storbritanniens kvote fra EU’s torskekvote, der er endt på 17.885 tons – i og med at landet ikke længere er medlem af EU.
- Det nægter EU at acceptere og har via en fordning fra 28. januar 2021 tildelt sig selv en torskevote på 28.431 og tildelt Storbritannen torskekvote på 4323 tons.
- EU har også givet tilladelse til 20 både fra Letland, Litauen, Estland, Polen og Spanien til at fiske snekrabber.
- Nu er en litauisk båd blevet idømt en bøde for ulovlig fiskeri af norsk højesteret.
- Rederiet har svaret igen med en retssag mod den norske stat med fuld støtte fra EU.
Kilder: Nei til EU/Norges regering
Efter brexit har Norge giver Storbritannien 5.500 tons og EU 17.850 tons. EU tager selv for sig, og gav i en rådsforordning den 28. januar 2021 fem EU-lande licens til at fiske 28.431 tons torsk. Ja, de har også fastsat kvoten for Storbritannien, som de ikke mener skal have mere end 4.323 tons.
EU fortsætter provokationen med snekrabbe
EU gav 20 både fra EU licens til at fange snekrabbe i 2021. 11 fartøjer fra Letland, fire fra Litauen, tre fra Polen og et fra Spanien.
Efter at norsk højesteret idømte de litauiske både bod for ulovlig fangst, har rederiet anlagt sag imod Norge. Med fuld opbakning fra EU.
Det handler ikke kun om krabber. Det handler om råderet over soklen. Krabben er en sedimentær art, der hører til bunden. Det samme gør mineraler, olie og gas.
Svalbardtraktaten i spil
EU har aldrig formelt godkendt, at Norge har råderet over den økonomiske zone udenfor Svalbard. Men de har godtaget, at Norge har fastsat kvoterne. Indtil nu.
I en note, sendt til Norge den 28. juni i år, drages Norges “fulde og uindskrænkede” suverænitet over Svalbard i tvivl.
Ikke alene hævder de, at alle lande, som har underskrevet Svalbardtraktaten, har lige rettigheder, hvilket er et klart angreb på Norges suverænitet. Princippet om at alle har lige rettigheder vil også nødvendigvis føre til overfiskeri.
Går det mod fiskekrig?
Regeringen har varslet, at de vil håndhæve fastsatte kvoter, når de er opbrugt. EU har nu opbrugt 80 procent af kvoterne.
Ifølge EU’s note mener de, at det står EU helt frit at fiske efter eget ønske, så længe Norge ikke har fået medhold ved en international domstol.
Norge mener, det er omvendt. Mener en traktatpart, at Norge ikke opfylder traktaten, må den stævne de norske myndigheder. EU’s standpunkt her er i praksis at gøre Svalbardzonen til lovløst territorium.
En farlig situation
Heller ikke Rusland har formelt godtaget Norges jurisdiktion. Alligevel har Rusland været med til at vedtage totalkvoten og har accepteret, at Norge fordeler kvoter.
Når EU nu går ind i en konflikt, er det usandsynligt, at Rusland vil sidde stille i båden.
Fuld opbakning til regeringen
Fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen: “Dette strider imod Norges suveræne rettigheder ifølge havretten, og vi ser dybt alvorligt på EU’s ensidige kvotesætninger. Jeg har derfor gjort det klart overfor EU, at ethvert fiskeri ud over Norges kvotetildelinger vil være ulovligt fiskeri og vil blive rutinemæssigt håndhævet af kystvagten”.
Så må vi se, om der bliver fiskekrig imellem Norge og EU, eller om dette er et forhandlingsudspil. Venligsindet er det under alle omstændigheder ikke.
Dette kan også være en forsmag på den arktisstrategi, som EU er ved at udarbejde.
Det store billede i toppen: Trawler på åbent hav. Illustrationsfoto ved Richard Mcall, Pixabay.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
