Landet rundt
Onsdag den 27. juli satte 40.000 jernbanearbejdere igen Storbritannien i stå ved at strejke for anden gang denne sommer. Strejken på ét døgn kom efter, at deres fagforening RMT afviste tilbuddet om lønforhøjelse fra deres arbejdsgiver Network Rail, som ejer størstedelen af landets jernbaner.
Fagforeningen kritiserer Network Rail for at holde fast i et tilbud om lønforhøjelse, der ikke matcher de høje leveomkostninger under Storbritanniens historiske inflationsrate på 9,1 procent – de højeste prisstigninger i 40 år.
De 40.000 jernbanearbejdere vil gennemføre yderligere strejker den 18. og 20. august, hvilket tilsyneladende skræmmer landets konservative politikere.
Ifølge det britiske dagblad The Guardian lover den konservative premierministerkandidat Liz Truss at gribe ind mod strejkeaktioner i landet, hvis hun bliver valgt til september.
Matcher ikke inflationen
Mick Lynch, generalsekretær for fagforeningen RMT, fortæller, at Network Rail “ikke er kommet med nogle forbedringer på deres tidligere løntilbud”, efter de over 40.000 jernbanearbejdere gennemførte strejke i sidste måned.
Læs også
Network Rail har tilbudt jernbanearbejderne en midlertidig lønforhøjelse på 4 procent året ud, og muligheden for endnu en lønstigning på 4 procent, hvis arbejderne accepterer, at deres arbejdsforhold “bliver ændret”, oplyser The Guardian.
Men disse tilbud vil ikke matche de høje leveomkostninger i Storbritannien, der i maj så en historisk inflationsrate på over 9 procent. Eksempelvis er priserne på benzin og diesel steget med 33 procent, skinke med 27 procent og mælk med 24 procent.
De britiske jernbanearbejdere og deres fagforening mener derfor ikke, at arbejdsgiveren gør nok for at sikre sine ansatte mod et reallønstab, tværtimod.
– Network Rail har faktisk skruet op for indsatsen med at true med tvangsafskedigelser og risikable nedskæringer på 50 procent i vedligeholdelsesarbejdet hvis vi ikke trækker vores planlagte strejke tilbage, sagde Mick Lynch ifølge RMT den 22. juli.
Utilfredshedens sommer er en realitet
Men de 40.000 britiske jernbanearbejdere lod sig ikke skræmme af sådanne trusler og valgte altså at gennemføre en ét-døgns strejke onsdag, hvor arbejderne på tværs af landet organiserede strejkevagter ved togstationer og protesterede med bannere og flag.
Ifølge Al Jazeera betød strejken, at kun ét ud af fem tog kørte på jernbanerne i Storbritannien, hvor også trafikken i Londons undergrund blev ramt, da dele af dette jernbanenet ligeledes tilhører Network Rail.
– Tiden er nu inde til at holde sammen, forblive loyale overfor hinanden, loyale overfor jeres fagforening, og tage den handling, der kræves, indtil vi får en aftale, understreger generalsekretæren Mick Lynch i en videotale til medlemmer af RTM.
Da jernbanearbejderne i sidste måned gennemførte den største jernbanestrejke i 30 år, varslede flere fagforeninger om, at sommeren 2022 ville blive “Utilfredshedens sommer”, hvilket drager paralleler til 1970’erne, da en stor strejkebølge i Storbritannien fik navnet “Utilfredshedens vinter”.
Med jernbanearbejdernes lige så omfattende strejke den 27. juli, to yderligere jernbanestrejker planlagt i august, nyligt annoncerede strejker blandt arbejdere i Londons undergrundsmetro og landets postvæsen, samt en netop overstået strejke blandt baristaer i England og Wales, virker det til, at Utilfredshedens sommer er blevet en realitet.
Konservativ kandidat vil gribe ind
Arbejderbevægelsen i Storbritannien virker til at skræmme landets konservative regering, der i øjeblikket arbejder på at finde en ny premierminister, fordi Boris Johnson har opsagt sit job, da over 30 konservative medlemmer af parlamentet forlod deres stillinger i mistillid til Johnson.
Liz Truss, den ene af to tilbageværende kandidater til premierministerposten for den konservative regering, lover, at hvis hun bliver valgt, vil hun gribe ind overfor strejkeaktioner indenfor de første 30 dage som premierminister.
Liz Truss vil blandt andet:
- Introducere et minimum for serviceniveau på kritisk infrastruktur, hvilket vil forhindre dele af arbejderklassen i at tage del i en given strejke.
- Hæve minimumsniveauet for, hvor høj en procentdel af ja-stemmer, der skal til, før fagforeninger må gennemføre en strejke, fra 40 til 50 procent.
- Øge perioden for, hvornår fagforeninger senest må varsle strejke, fra to til fire uger før strejken finder sted.
- Implementere en betænkningstid, så fagforeningerne ikke længere kan strejke så mange gange de vil inden for en periode på seks måneder efter en urafstemning.
- Sætte en stopper for, at medlemmer kan modtage skattefrie betalinger fra fagforeninger på de dage, hvor de strejker.
– Liz Truss’ forslag vil udgøre det største angreb på fagforeningsrettigheder og borgerrettigheder, siden fagforeninger blev lovliggjort i 1871, fastslår RTM’s generalsekretær Mick Lynch.
– Truss foreslår at gøre effektiv fagforeningsvirksomhed ulovlig i Storbritannien og at fratage arbejdende mennesker en vigtig demokratisk rettighed. Hvis disse forslag bliver lov, vil der blive tale om den største modstand fra hele fagbevægelsen, sluter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
