Kronik
Hamas’ og andre væbnede palæstinensiske gruppers angreb den 7. oktober samt Israels modsvar har fyldt mediernes overskrifter i de sidste tre uger.
Læser man vestlige medier, kan det virke som om, at opbakningen til Israel er massiv og entydig.
Ser man derimod på ikke-vestlige medier og regeringer, så tegner der sig et billede af en verden, der har meget forskellige tilgange og holdninger til de begivenheder, der nu udfolder sig i Gaza og det besatte Palæstina.
Bannerførerne for den nye multipolære verden
Kina har siden den 7. oktober gentagne gange kaldt på en våbenhvile, samt at en levedygtig palæstinensisk stat er den eneste varige løsning af konflikten.
På spørgsmålet om Israel/Palæstina har Kina længe støttet en tostatsløsning, hvor Palæstina anerkendes som stat med sin egen ret til sikkerhed. Dét vil ifølge den kinesiske regering være nøglen til at sikre fred og stabilitet i regionen.
Den 13. oktober understregede Kinas udenrigsminister Wang Yi, at Kina fordømmer alle handlinger, som skader civile, samt at både Israel og Palæstina har ret til at eksistere.
– Israel har opnået garantier for deres overlevelse, men hvem vil bekymre sig om palæstinensernes overlevelse? Den jødiske nation er ikke længere hjemløs i verden, men hvornår vil den palæstinensiske nation få lov til at vende tilbage til sit hjem? sagde Wang Yi til en pressekonference.
Det palæstinensiske folk har i 56 år været under en kvælende besættelse.
António Guterres, generalsekretær, FN
Kina har også de seneste år udbygget deres indflydelse i Mellemøsten. Senest ved at mægle en forsoning mellem de historisk rivaliserende nationer Saudi-Arabien og Iran.
Rusland har derimod haft en mere broget tilgang til spørgsmålet. Landets præsident Vladimir Putin var de første tre dage efter angrebet på Israel ikke ude med nogen officielle erklæringer eller fordømmelser.
Rusland var også medvirkende til, at FN’s Sikkerhedsråd ikke kunne vedtage en fordømmelse af Hamas’ angreb, da de som permanent medlem nedlagde veto imod beslutningsforslaget.
Rusland stillede derimod sit eget forslag i FN’s Sikkerhedsråd, men det blev nedstemt med 5 stemmer mod 4. Forslaget indeholdt et påbud om en omgående våbenhvile i konflikten, en garanti for frigivelsen af alle gidsler i Gaza, en fordømmelse af alle handlinger, der rammer civile, samt humanitær hjælp ind i Gaza.
Vladimir Putin har også udtalt, at belejringen af Gaza skulle undgå at benytte “taktikker som man gjorde under Nazi-belejringen af Leningrad”. I samme forbindelse udtalte han, at en landinvasion af Gaza fra israelsk side ville lede til uacceptable civile tabstal.
Et splittet Afrika
Selv om der på det afrikanske kontinent er bred enighed om, at volden skal stoppes, og civile skal beskyttes, så er der betydelige forskelle på de udmeldinger, som de forskellige lande er kommet med.
Lande som Uganda og Nigeria opfordrer til fredsforhandlinger, men vælger ikke decideret side i konflikten. Ugandas præsident Yoweri Museveni skrev på sin profil på X (tidligere Twitter red.), at Israel og Palæstina må arbejde for en to-statsløsning, hvis yderligere vold skal undgås.
Nogle lande har dog valgt side, heriblandt Kenya, Ghana, Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DRC), som alle stiller sig på Israels side.
Kenyas præsident William Ruto skrev på X, at Kenya står i “solidaritet med Israel og uden forbehold fordømmer terrorangreb og angreb på civile” med henvisning til Hamas’ angreb den 7. oktober.
Lignende udmeldinger er kommet fra Ghana, Rwanda og DRC, der alle udtrykker solidaritet med Israel, samtidig med at de opfordrer til våbenhvile og beskyttelse af alle civile liv.
På den anden side står lande som Algeriet, Tunesien, Sydafrika og Sudan, der støtter Palæstinas frihedskamp.
Sydafrika har udtalt, at de gerne vil hjælpe i konflikten med deres erfaring med fredsforhandlinger, samt at Israels besættelse er den primære årsag til den eskalerende vold, og at Israel internationalt burde klassificeres som en apartheidstat.
Palæstinas mest markante støtte kommer fra Algeriet. Sammen med Tunesien er de medlem af Den Arabiske Liga, som historisk altid har støttet palæstinensernes modstandskamp mod den israelske besættelse. Algeriets udenrigsministerie udtalte allerede den 7. oktober, at de fordømte de zionistiske besættelsesstyrkers brutale luftangreb og understregede deres fuldstændige solidaritet med den palæstinensiske befolkning.
Formanden for den afrikanske union, Moussa Faki Mahamat, skrev på vegne af unionen på X, at man ser på eskaleringen af vold med stor bekymring. Han understregede også, at den primære årsag til volden var Israels besættelse og nægtelse af palæstinensernes fundamentale menneskerettigheder.
En ekspræsidents fordømmelse
I Latinamerika har der også været forskellige reaktioner på eskaleringen i konflikten.
De fleste lande i regionen har fordømt Hamas’ angreb. Dog har Venezuela udtalt, at Israel burde stoppe deres besættelse af Palæstina omgående. Venezuelas regering skrev på X, at volden var et resultat af, at Palæstina ikke i det internationale samfund har kunnet finde nogen legal måde at opnå deres historiske rettigheder.
Bolivia har anklaget det internationale samfund for ikke at handle og mener, at særligt FN har et medansvar i, at volden nu eskalerer. De understregede også, at palæstinensernes rettigheder burde anerkendes i international ret.
Den tidligere bolivianske præsident Evo Morales var dog mere hård i sin kritik. Han skrev på X, at han ikke mente, at den officielle udmelding fra Bolivias regering forholder sig til de reelle forhold, som palæstinenserne lever under. Han fordømte i samme forbindelse de kolonialistiske og imperialistiske handlinger fra den zionistiske regering i Israel.
Andre markante udmeldinger fra Latinamerika kommer fra blandt andre Chiles præsident Gabriel Boric. Han understregede, at en fredsaftale mellem Israel og Palæstina er bydende nødvendig på nuværende tidspunkt, samtidig med at han fordømte både angrebet fra Hamas samt Israels gengældelsesangreb, som primært rammer civile.
El Salvadors præsident Nayib Bukele, som selv er af palæstinensisk afstamning, sammenlignede Hamas med kriminelle bander i sit eget land. På X skrev han, at Hamas ikke repræsenterer det palæstinensiske folk, og at det bedste, folket kan gøre, er at komme af med dem og lade “de gode mennesker trives”.
Generalsekretæren mod Israel
Som nævnt tidligere, så har der været forskellige tiltag fra FN’s side, men ingen har opnået den nødvendige opbakning i Sikkerhedsrådet. Ruslands forslag om en våbenhvile blev stemt ned, og USA’s forslag om en total fordømmelse af Hamas fik heller ikke opbakning.
Brasilien stillede også et forslag i Sikkerhedsrådet, hvor regeringen opfordrede til en pause i konflikten, så humanitær hjælp kunne komme ind i Gaza. Også dette forslag blev nedstemt, da USA, som er permanent medlem af Sikkerhedsrådet, benyttede deres vetoret mod forslaget.
Siden da har spændingerne i FN nået et nyt niveau. Generalsekretær for FN António Guterres sagde den 24. oktober i Sikkerhedsrådet, at han var bekymret for, at Israel havde brudt international lov i deres angreb på Gaza. Han understregede også, at selv om Hamas’ angreb på ingen måder kunne retfærdiggøres, så var det ikke opstået i et vakuum.
– Det palæstinensiske folk har i 56 år været under en kvælende besættelse. Men det palæstinensiske folks situation kan på ingen måder retfærdiggøre de forfærdelige angreb fra Hamas. Og disse angreb kan på ingen måder retfærdiggøre Israels kollektive afstraffelse af det palæstinensiske folk, sagde generalsekretæren.
Den udtalelse fik Israels ambassadør til at kræve, at Guterres trak sig som generalsekretær for FN. Ambassadøren kaldte også talen for chokerende, samtidig med at Israels udenrigsminister Eli Cohen aflyste et planlagt møde med Guterres den 24. oktober.
Guterres mødtes i stedet for med repræsentanter for familierne til de gidsler, som Hamas tog med ind i Gaza.
Dagen efter, den 25. oktober, afviste Guterres Israels anklager om, at han skulle have retfærdiggjort Hamas’ angreb, og understregede, at enhver form for vold med civile som mål var uacceptabel.
Læs også
Udland
Stigende protester mod Israel og vesten
Massive protester i flere mellemøstlande efter bombning af hospital i Gaza
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
