I en rapport til FN meldte det multinationale konsulentfirma COWI i sidste måned ud, at firmaet “ikke vil engagere sig i nye projekter” i den del af Vestsahara, som er besat af nabolandet Marokko.
Vestsahara er et omstridt område i det nordvestlige Afrika. Omkring 80 procent af Vestsahara er besat af Marokko, mens 20 procent er kontrolleret af modstandsbevægelsen Polisario Front.
Vestsahara fylder en del i det globale syd og ville kunne have fået konsekvenser for COWI’s fremtidige indtjening.
Morten Nielsen, bestyrelsesmedlem, Western Sahara Resource Watch
I 2019 underskrev COWI, der har hovedsæde i Kongens Lyngby, en kontrakt med en unavngiven “stor international entreprenør” om design af de civile strukturer i et nyt fosfat-havneanlæg i Laayoune-regionen, et område af Vestsahara, som Marokko besætter.
Western Sahara Resource Watch (WSRW) – en ngo, der forsker og fører kampagne i solidaritet med den saharawiske lokalbefolkning i Vestsahara – har gennem flere år arbejdet på at få COWI til at stoppe samarbejdet med firmaer i det besatte område. Og nu virker COWI til at have forstået budskabet.
– COWI’s udmelding sender et klart signal til andre danske virksomheder om, at de ikke ser Vestsahara som et legitimt sted at tjene sine penge, skriver danskeren Morten Nielsen, bestyrelsesmedlem i WSRW, i en mail til Arbejderen.
Firmaer undergraver løsning
Ifølge Morten Nielsen er det af flere grunde problematisk, når virksomheder udnytter den marokkanske besættelse af Vestsahara til at tjene penge.
– At udenlandske, herunder også danske, firmaer investerer i det besatte Vestsahara, undergraver ikke kun mulighederne for en politisk løsning, men gør besættelsen af Vestsahara til en god forretning for besættelsesmagten Marokko, påpeger han.
FN anser modstandsbevægelsen Polisario Front for at være den legitime repræsentant for den saharawiske lokalbefolkning og fastholder, at saharawierne har ret til selvbestemmelse.
Alligevel fortsætter Marokko besættelsen af saharawiernes nation. Her kan det statsejede marokkanske firma OCP, verdens største producent af fosfat, udvinde store mængder af netop fosfat, der bruges til at producere gødning. Fosfat er dermed et nøgleelement for moderne fødevareproduktion.
Efter at have ventet på en FN-støttet folkeafstemning om uafhængighed siden 1991, genoptog Polisario Front i 2020 den væbnede modstandskamp mod besættelsesmagten Marokko.
Et resultat af flere års pres
Ngo’en WSRW argumenterer for, at forretningsaktiviteter i de områder af Vestsahara, som Marokko besætter, kun kan betragtes som juridisk, politisk og etisk forsvarlige, hvis saharawi-folket har givet deres samtykke til dem.
Derfor glæder det bestyrelsesmedlem Morten Nielsen, at COWI nu har besluttet at opgive fremtidige projekter i området. Men det har ikke været let at få det danske konsulentfirma til at ændre kurs.
– I WSRW er vi glade for COWI’s beslutning. Det er resultatet af flere års pres på COWI, hvor COWI ikke ønskede en dialog og påstod, at deres arbejde for et fosfatselskab, ejet af den marokkanske konge, i det besatte Vestsahara ikke var et problem, fortæller Morten Nielsen og fortsætter:
– I første omgang forsøgte vi at komme i kontakt med COWI, hvilket viste sig at være særdeles vanskeligt. Vi fik simpelthen ikke svar, og da der kom et svar, var det en blank afvisning.
– Vi har derfor været nød til at foretage presset på COWI via andre kanaler. Jeg tror, at det i sidste ende var kræfter inden i COWI’s ledelse, der forstod, at denne sag kunne udvikle sig, og det ville være en fordel for virksomheden at komme med en klar udmelding. Og det er det, vi ser nu i virksomhedens rapport til FN.
Ændret kurs
I sin rapport til FN indrømmer konsulentfirmaet COWI, at det ved første øjekast ikke så nogle problemer i projektet i det besatte Vestsahara. Efter flere henvendelser fra menneskeretsaktivister, er COWI dog blevet overbevist om ikke at engagere sig i nye projekter i området.
“For at sikre og opretholde vores faste forpligtelse til nøje at overholde princip 2 i FN’s Globale Pagt vil COWI ændre sin risikoscreeningsproces for at styrke fokus på risikoen for menneskerettighedskrænkelser, herunder territoriale konflikter, som en del af vores beslutningsgrundlag for at engagere os i projekter i fremtiden”, rapporterer COWI.
Morten Nielsen ser flere grunde til, at COWI har ændret kurs på spørgsmålet om forretningsaktiviteter i det besatte Vestsahara.
– COWI er en global virksomhed og arbejder i de fleste af verdens lande. Spørgsmålet om Vestsahara fylder en del i det globale syd og ville kunne have fået konsekvenser for COWI’s fremtidige indtjening i blandt andet afrikanske lande. Og så ser det ikke godt ud, at man som virksomhed ser stort på folkeretten og de internationale konventioner, samtidig med at man gerne vil fremstå som ansvarlig og med høj etik, understreger han.
Håber signalet bliver hørt
Morten Nielsen ser potentiale i, at et stort dansk firma som COWI nu lover, at det ikke vil engagere sig yderligere i det besatte Vestsahara. Det kan nemlig sende et signal til andre danske firmaer.
– Jeg håber, at især ledelsen i Danske Rederier hører dette signal, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet af WSRW.
Danske Rederier, arbejdergiverorganisation for danske skibsfartsfirmaer, har tidligere afvist, at rederier som Ultrabulk og Clipper skulle have brudt loven ved at sejle med last fra det marokkansk besatte Vestsahara.
Desuden kritiserer Morten Nielsen, at den danske regering ej heller tager højde for besættelsen.
– Det er svært problematisk, at det danske udenrigsministerium støtter partnerskaber mellem danske og marokkanske statslige institutioner, hvor man ikke har undtaget det af Marokko besatte Vestsahara. Alt imens at udenrigsministeren er optaget af folkeretten i Ruslands folkeretsstridige krig i Ukraine, ser samme minister stort på samme folkeret i Vestsahara og Palæstina, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
