Cubanske styrker har tilsyneladende afværget flere terrorangreb og andre “destabiliserende handlinger”, som var planlagt ved årsskiftet.
Ifølge lokale medier anholdt enheder fra indenrigsministeriet (Minint) i weekenden flere mistænkte, som ville udføre nogle af de planer, som grupper i Florida havde udarbejdet.
Våben, herunder flere pistoler af forskellige kalibre og ammunition, blev også beslaglagt.
Anholdelserne blev foretaget få dage efter, at Cubas statslige avis Gaceta Oficial torsdag offentliggjorde en liste over 19 organisationer og 61 personer, som de cubanske myndigheder efterforsker for at “fremme, planlægge, finansiere eller begå terrorhandlinger i Cuba og i udlandet”.
De fleste af de eftersøgte personer lever i øjeblikket uantastet i USA.
Zero hour
Selvom det er en igangværende undersøgelse, har ministeriet offentliggjort de første detaljer i undersøgelsen.
De anholdte af cubansk oprindelse har delvist tilstået, hedder det. Baseret på deres udsagn er det blevet bevist, at de, der var kommet illegalt ind i landet ad søvejen, havde forbindelser til terrorister, der offentligt opfordrer til voldelige aktioner mod Cuba.
En af de anholdte sagde blandt andet, at han havde modtaget instruktioner i USA fra en person ved navn Manuel Milanés, rapporterede den multinationale nyhedskanal Telesur søndag.
Milanés, som er nummer 55 på listen over eftersøgte terrorister, havde tilbudt ham 50 amerikanske dollars for at hænge plakater op, 100 dollars stykket for angreb på embedsmænd og nedbrænding af sukkerrørsmarker og 200 dollars for brandattentater på benzinstationer, sagde den anholdte mand.
Han var også blevet bedt af ham om at rekruttere flere folk til “zero hour” (starten på en planlagt militær operation, red.), hvis en militær invasion af Cuba fandt sted.
Flere tilståelser
En anden indsat tilstod at have forbindelse til Amijail Sánchez, nummer 61 på terrorlisten.
Sánchez var blevet retsforfulgt i Cuba for ulovlig besiddelse og brug af skydevåben, tyveri, ulovlig slagtning af kvæg, overfald, ulovlig økonomisk aktivitet og uagtsomt manddrab.
Han boede nu i Florida og havde ifølge vidnet tilbudt 1500 dollars for at ødelægge en elmast, 300 dollars for angreb på regeringskøretøjer og 100 dollars for brandstiftelse på sukkerrørsplantager.
Fangen havde også kontakt med Michel Naranjo (nummer 48 på listen). Manden, som emigrerede til USA i 2020, blev sigtet i Cuba for blandt andet overfald og røveri med vold mod personer, og ifølge Telesur tilbyder han nu at finansiere terroraktiviteter i Cuba på internettet.
Stemplet i avisen
Amerikanske medier påpegede, at de cubanske myndigheder allerede tidligere havde udarbejdet lister over personer, der var mistænkt for terrorisme, og sendt dem videre til udenlandske regeringer.
Men det er første gang, at regeringen officielt har stemplet dem som sådan i sin statslige avis.
Ud over selverklærede terrorgrupper som “Alpha 66”, “Hermanos al Rescate” og “La Nueva Nación Cubana en Armas” omfatter listen også lederen af den Miami-baserede militante “Asamblea de la Resistencia”, Orlando Gutiérrez, og den ultrahøjreorienterede kandidat til borgmesterposten i Miami-Dade, Alexander Otaola, der beskriver sig selv som en “influencer”.
Trusselssituation
“Mens nogle af personerne beviseligt har været involveret i voldshandlinger, ser andre ud til at være blevet placeret på listen på grund af deres politiske opposition til den cubanske regering,” hævdede det Miami-baserede dagblad El Nuevo Herald.
Den amerikanske stats propagandaportal Martí Noticias beskrev offentliggørelsen som en “hævnaktion” for, at den amerikanske regering i sidste uge havde erklæret, at den fortsat ville inkludere Cuba på en liste over “statssponsorer af terrorisme”, som Washington har udarbejdet.
Havanna retfærdiggør dog foranstaltningerne med en forøget trusselssituation.
Denne artikel er produceret af junge Welt.
Oversættelse, redigering af overskrift, billede og mellemoverskrifter udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
