Læserbrev
Når amerikanske politikere taler om Grønland som et strategisk aktiv, reagerer Danmark og store dele af Europa med den indignation, situationen fortjener. Ingen stormagt skal pege på et mindre folk og erklære, at deres fremtid er et spørgsmål om egne interesser. Når det alligevel sker, så råber vi op om folkeret, suverænitet og menneskets ret til at bestemme sin egen vej.
Hvor er de principper, når det gælder Cuba?
Retten til selvbestemmelse gælder i Grønland, og den gælder også i Cuba.
For imens europæiske politikere med rette står skulder ved skulder med grønlænderne om deres ret til selvbestemmelse, har de i årtier forholdt sig fuldstændige tavse over for den økonomiske krigsførelse, USA fører mod Cuba.
I mere end 60 år har USA holdt Cubas skæbne i et jerngreb og nægtet at lade cubanerne vælge deres egen vej. Det gør de ved konstant at påvirke landets udvikling gennem sanktioner, blokader og økonomisk pres. Generationer af cubanere er blevet født, har levet deres liv og er døde uden nogensinde at opleve et Cuba fri for økonomisk amerikansk indblanding.
Det er svært at komme i tanke om et andet folk, der så længe har været udsat for et så vedvarende forsøg på at forme deres fremtid udefra. Med præsident Trump ved roret strammes grebet yderligere.
Cuba og Danmark er bygget af de samme værdier
Når vi i Danmark taler om retten til selvbestemmelse, handler det netop om retten til at træffe sine egne valg og selv forme sit samfund uden pres fra stærkere magter. Det princip skal også gælde Cuba.
For uanset, hvad man mener om Cuba, er det værd at huske, at det cubanske samfund på mange områder bygger på værdier, der også har formet det danske samfund: Uddannelse ikke skal være forbeholdt de rige. Sundhed skal ikke afhænge af størrelsen på pengepungen. Fællesskabet har et ansvar for den enkelte. Samfundet skal løfte i flok. Det er værdier, som generationer af danskere har kæmpet for i århundreder.
Og man behøver ikke mene, at Cuba og Danmark er ens. Det er vi ikke. Vi har forskellige historiske erfaringer, forskellige politiske systemer og forskellige udviklingsveje. Men tanken om et samfund, hvor sundhed, uddannelse og social tryghed ikke alene overlades til markedskræfterne, er ikke fremmed for danske traditioner. Tværtimod.
Vi skal udfordre USA’s blokade
Derfor burde det også være naturligt for et velfærdssamfund som Danmark at møde Cuba med respekt og solidaritet frem for tavshed. I stedet accepterer vi stiltiende en amerikansk Cubapolitik, der formes af amerikanske indenrigspolitiske interesser og eksilcubanske miljøer i Florida, hvis agendaer kun handler om egen vinding.
For hvis vi bliver forargede, når amerikanske politikere taler om Grønlands fremtid uden at spørge grønlænderne selv, så burde vi også blive det i forholdet mellem USA og Cuba.
Derfor bør den nye firkløverregering arbejde for, at vi som nation udfordrer USA’s blokade mere aktivt og forsvarer retten til national selvbestemmelse. Danmark skal ikke acceptere bøller. Heller ikke når det er USA, der spiller den store dreng i klassen. Retten til selvbestemmelse gælder i Grønland, og den gælder også i Cuba.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
