Barsk sag som bagtæppe
Stifteren af Wikileaks, den australske journalist Julian Assange, kan udleveres fra Storbritannien til USA. Det har en britisk domstol, High Court i London, afgjort i dag fredag, skriver BBC.
Dermed vandt USA sin appelsag, efter at en en britisk distriktsdomstol i januar besluttede, at Assange ikke kunne udleveres til USA på grund bekymring for hans mentale sundhed og risiko for selvmord. Efterfølgende besluttede den britiske højesteret i august, at advokaterne fra USA fik ret til i en appelsag at bestride psykiaterens mentalundersøgelse.
Læs også
Udland
Efter britisk dom
Afslørede krigsforbrydelser, nu får USA ny chance for at få fingre i Julian Assange
Som begrundelse for den nu ændrede afgørelse angiver dommeren i High Court, som svarer til landsretten, at den oprindelige dom fra januar var baseret på en formodning om, at Julian Assange ville blive fængslet under meget restriktive forhold, hvis han blev udleveret til USA.
Men nu har USA givet en række garantier for, hvordan Assange vil blive behandlet, blandt andet at han ikke vil blive sat i isolation og ikke vil blive indsat i et topsikret såkaldt ADX-fængsel.
- Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
- Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
- August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
- December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
- Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
- Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
- Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
- April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
- Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
- Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
- Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
- Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
- November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
- Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
- Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
- Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
- December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
- April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
- December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Ifølge “Team Assange” vil man nu forsøge at få dagens afgørelse bragt for højesteret, men om de vil tage sagen er langt fra sikkert.
175 års fængsel
Biden-administrationen vil stille Julian Assange for retten i USA for brud på landets e-spionagelov, der kan give op til 175 års fængsel.
Sagens kerne handler om, at Julian Assange og WikiLeaks har offentligtgjort 500.000 hemmelige dokumenter, der afslører USA’s krigsforbrydelser i Afghanistan, Irak og Yemen. Ligeledes afsløres tortur af fanger på USA’s fangelejr Guantánamo samt CIA’s hemmelige fangetransporter, hvor formodede terrorister blev fløjet rundt til hemmelige fængsler i europæiske og mellemøstlige lande og udsat for tortur.
Julian Assange har siddet fængslet i det britiske højsikkerhedsfængsel Belmarsh siden april 2019, fordi han ikke har overholdt meldepligten til de britiske myndigheder i forbindelse med anklager om voldtægt i Sverige, der i 2010 krævede Assange udleveret. Sigtelsen er siden blevet frafaldet.
I 2012 søgte den australske journalist tilflugt på Ecuadors ambassade i London, som efter præsidentskiftet i 2019 åbnede dørene, så britisk politi kunne anholde ham.
Læs også
Udland
Retssikkerhed i fare
Hvorfor den umenneskelige retsforfølgelse af Julian Assange er farlig for vores retssikkerhed
Underminerer pressefriheden
25 menneskeretsorganisationer og organisationer for pressefrihed sendte i oktober et åbent brev til USA’s justisminister Merrick Garland med en opfordring om at droppe appelsagen og anklagerne mod Julian Assange, som de ser som en alvorlig trussel mod pressefriheden.
“Medier offentliggør ofte og nødvendigt klassificeret information for at informere offentligheden om sager af grundlæggende offentlig betydning”, skriver organisationerne, der mener, at anklagerne mod Assange truer journalistik, som er afgørende for et demokrati.
“Efter vores opfattelse kan en præcedens, skabt ved at retsforfølge Assange, blive brugt mod både udgivere og journalister, neddrosle deres arbejde og underminere pressefriheden.”
Også Amnesty International advarer om, at USA’s eventuelle retsforfølgelse af Julian Assange kan få alvorlige konsekvenser.
“Hvis udleveringen af Julian Assange bliver tilladt, vil det kriminalisere almindelig journalistisk praksis og tillade USA og muligvis andre lande at gå efter udgivere og journalister uden for deres jurisdiktioner for at afsløre statslig forbrydelser”, skriver Amnesty International.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
