Boganmeldelse
Journalisten Julian Assange fra WikiLeaks kan stadig blive udleveret til USA med risiko for at blive sigtet efter flere spionageparagraffer.
11. august besluttede den britiske højesteret, at advokater fra USA’s regering kan appellere endnu to klagepunkter i en dom fra 4. januar.
Anklagerne mod Assange er åbenlyst falske … Nu er det på tide at sætte en stopper for denne farce.
Nils Muizneks, Amnesty International
Assange var ikke selv fysisk til stede under retsmødet, men var dog koblet op på processen gennem et videostream fra sin celle i Belmarsh-fængslet i London.
Den 4. januar besluttede en britisk distriktsdomstol, ledt af dommer Vanessa Baraitser, ellers at Assange ikke kan udleveres til USA på grund bekymring for hans mentale sundhed og risiko for selvmord i USA.
Men nu har Højesteret besluttet, at advokaterne fra USA har lov til i en appelsag at bestride psykiaterens mentalundersøgelse, der viste, at Assange formentlig vil begå selvmord, hvis han havner i en amerikansk fængselscelle.
Journalisten kan idømmes op til 175 års fængsel, hvis USA finder ham skyldig i at have overtrådt spionageloven ved tidligere at have offentliggjort dokumenter, der afslører krigsforbrydelser begået af USA i blandt andet Afghanistan og Irak.
Udvider ankesag
Med højesterets afgørelse har USA udvidet ankesagen.
Vanessa Baraitser besluttede ellers, at USA ikke måtte klage over psykiaterens mentalundersøgelse.
Men det må de godt nu. Det lykkedes advokaterne for USA’s regering at underminere et ekspertvidne, psykiater Michael Kopelman, som, ifølge USA, har vildledt domstolen, skriver norske PEN.
Michael Kopelman skulle have holdt oplysninger tilbage om, at Assange havde indledt et forhold med Stella Morris og fået to børn med hende, mens han opholdt sig på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han havde fået asyl i 2012.
USA-regeringens advokater mente, at dette var vigtig information, som mindskede faren for selvmord, siden han havde familie at tage hensyn til.
Forsvarerne sagde derimod, at oplysningerne allerede var fremkommet under et tidligere retsmøde.
Assange har siddet i britisk fængsel siden maj 2019 for ikke at have mødt op hos politiet. I stedet søgte han asyl på Ecuadors ambassade. Dommen var oprindeligt på 50 uger, men Assange er stadig i fængsel, mens han afventer appelsagen.
- Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
- Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
- August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
- December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
- Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
- Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
- Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
- April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
- Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
- Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
- Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
- Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
- November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
- Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
- Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
- Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
- December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
- April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
- December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Kautionsdommen blev dengang anset for at være ekstremt hård og politisk motiveret. FN’s instans for retssikkerhed kritiserede dengang beslutningen og kaldte dommen for “dybt bekymrende”. Dommeren udtalte i den forbindelse, at Assange ville blive løsladt efter at have udstået halvdelen af straffen.
To et halvt år senere sidder han dog stadig i Belmarsh-fængslet, der er blandt Storbritanniens mest sikrede faciliteter.
Politisk motiverede anklager
Forud for at Højesterets omstødte appelafgørelsen, havde Amnesty International opfordret det britiske retsvæsen til at droppe anklagerne mod Assange, som de mener er politisk motiverede.
– Anklagerne mod Assange er åbenlyst falske. Obama startede sagen mod Assange, mens Donald Trump sigtede ham. Nu er det på tide, at præsident Joe Biden gør det rigtige og sætter en stopper for denne farce af et retsforløb, siger Amnesty-direktøren for europæiske anliggender, Nils Muizneks.
Amnesty kritiserer udsigten til, at Assange kan ende sine dage i et amerikansk “Supermax”-fængsel.
Også den kendte whistleblower Edward Snowden bakker Assange op.
“Medier, der skriver om Assange, bør huske at nævne, at kernen i den amerikanske udleveringsbegæring – der hviler på en yderst tynd påstand om hacking – kollapsede i juni måned, da et islandsk hovedvidne trak sit vidneudsagn tilbage”, skrev han på Twitter.
Snowden henviser til, at USA’s kronvidne i sagen mod Julian Assange har indrømmet at have fabrikeret beskyldninger mod WikiLeaks-stifteren.
- WikiLeaks er en non-profitorganisation, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra statsmagter også videre på nettet.
- Kilderne (whistleblowere) tilbydes anonymitet.
- Lanceret i 2006 af den australske journalist Julian Assange.
- Afslørede fra 2010 en række hemmeligholdte dokumenter om invasionerne af Irak, Syrien og Yemen.
- Indeholdt afsløringer om tortur, drab på civile om bombekampagner.
Wikileaks stod også for at afsløre:
- USA’s rolle i snesevis af lande, blandt andet Washingtons forsøg på at vælte valgte regeringer, såsom Venezuelas.
- Detaljer om USA’s besættelse af Afghanistan.
- Samspillet mellem amerikanske politikere for at kvæle en torturundersøgelse i USA.
- CIA’s Vault 7-kampagne, der vender din mobiltelefon, dit TV til en spion mod dig selv.
- En million dokumenter fra Rusland, som tillod russiske borgere at stå op for deres rettigheder.
- Om at den australske regering havde indgået et samarbejde med USA mod sin egen borgere. WikiLeaks navngav de australske politikere, der har “informeret” USA.
- Forbindelsen mellem Clinton Foundation og den øgede aktivitet fra jihadistiske grupper i USA-støttede arabiske Golf-stater.
- USA-kampagnen for at undertrykke lønninger i sweatshop-lande som Haiti.
- Indiens tortur-kampagne i Kashmir.
- Storbritanniens regerings hemmelige aftale om at beskytte “amerikanske interesser” i sin officielle Irakundersøgelse.
- Julian Assange risikerer 175 års fængsel, hvis han ender i USA.
Sigurdur Ingi Thordarson fra Island har tidligere hævdet overfor repræsentanter for USA’s justitsministerium, at Julian Assange i 2010 instruerede ham i at hacke sig ind i computere. Blandt andet skulle Assange have bedt ham hacke sig ind i flere islandske parlamentsmedlemmers PC’ere og optage deres samtaler.
Men det er ikke rigtigt, indrømmede Thordarson overfor det islandske magasin Stundin i juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
