Genopblomstring af kvindehad
Som et tilbageslag for USA besluttede Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) den 5. oktober at reducere deres samlede produktion af olie med to millioner tønder om dagen fra den 1. november.
Beslutningen, der blev taget på et møde i Wien, bygger på faren for global recession, der ifølge det amerikanske magasin Foreign Policy truer med at mindske efterspørgslen på olie markant.
Men den globale nedskæring er et nederlag for Biden-administrationen i USA, hvis forsøg på at presse OPEC-landene til at lade olieproduktionen køre som hidtil er mislykkedes.
Præsidenten er skuffet.
Det Hvide Hus
OPEC’s beslutning vil gavne Rusland op til vinter, hvor Europas efterspørgsel på russisk energi stiger, mens prisen på olie nu også vil stige som følge af nedskæring på den globale olieproduktion. Samtidig er Rusland ikke nødsaget til at reducere sin egen olieproduktion, da det primært er Saudi-Arabien, Irak, UAE og Kuwait, der vil stå for den samlede nedskæring, oplyser Peoples Dispatch.
Vil have olieprisen til at stige
OPEC består af de 13 olieproducerende medlemslande: Algeriet, Angola, Republikken Kongo, Ækvatorialguinea, Gabon, Iran, Irak, Kuwait, Libyen, Nigeria, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Venezuela.
Det nylige møde blev afholdt i OPEC+, der inkluderer yderligere 11 lande, som ikke er medlemmer af OPEC, men følger organisationens initiativer. Blandt disse lande er Rusland, Mexico og Filippinerne.
Det er tydeligt, at OPEC+ med dagens meddelelse lægger sig på linje med Rusland.
Katrine Jean Pierre, pressetalskvinde for Det Hvide Hus
OPEC holder regelmæssigt møder for blandt andet at beslutte, hvor meget råolie, der skal være på verdensmarkedet. På det nylige møde i Wien var Rusland blandt deltagerne.
Ifølge OPEC kommer reduceringen af den globale olieproduktion “I lyset af den usikkerhed, der omgiver udsigterne for den globale økonomi og oliemarkedet”.
Konkret forsøger OPEC+ at øge olieprisen, som er faldet til under 90 dollars for en tønde. I juni lå prisen på 122 dollars, noterer den britiske TV-station BBC.
De to millioner færre tønder olie om dagen svarer til at reducere den daglige globale forsyning med to procent. Det er dobbelt så stor en nedskæring, som tidligere spekulationer.
At OPEC nu drejer oliehanen endnu en tand, er ikke sket i samme omfang siden april 2020, hvor lockdowns under covid-19 betød mindre efterspørgsel.
Bidens lobbyister fejler
Forinden OPEC-mødet havde Biden-administrationen “lanceret en omfattende pressionskampagne” for at tale OPEC fra at reducere olieproduktionen, oplyser CNN.
Bidens øverste embedsmænd indenfor energi, økonomi og udenrigspolitik har haft til opgave at overtale USA’s tætteste allierede i OPEC – herunder Saudi-Arabien, UAE og Kuwait – til at stemme imod en global nedskæring på olie.
CNN har fået fat i dokumenter, afsendt fra Det Hvide Hus, til USA’s finansministerium. I disse dokumenter fremgår udkast til talepunkter, der beskriver udsigten til en nedskæring på olie som en “total katastrofe” og advarer om, at det kan blive opfattet som en “fjendtlig handling”.
Men foruden at ignorere de stærke opfordringer fra USA, valgte OPEC at reducere produktionen af olie med dobbelt så mange tønder, som spekulationer havde forudsagt, oplyser The Guardian. Det er bemærkelsesværdigt, at USA’s tætteste allierede i OPEC er blandt de lande, der nedskærer produktionen med flest olietønder.
– Det vil få konsekvenser, udtalte Joe Biden i sidste uge til TV-stationen CNN.
“Præsidenten er skuffet”
“Præsidenten er skuffet over OPEC+’s kortsynede beslutning om at reducere produktionskvoterne, mens verdensøkonomien er ramt af de fortsatte negative virkninger af Putins invasion af Ukraine”, skriver Det Hvide Hus.
Også Katrine Jean Pierre, pressetalskvinde for Det Hvide Hus, var hurtigt til at give udtryk for sin skuffelse over OPEC+’s reduceringen af den globale olieproduktion.
– Det er tydeligt, at Opec+ med dagens meddelelse lægger sig på linje med Rusland, siger hun ifølge netmediet Middle East Eye.
Derfor har Det Hvide Hus besluttet at frigive 10 millioner tønder olie fra dets såkaldte “strategiske reservelagre”. Ifølge rapporter er USA’s olielagre dog på det laveste niveau i flere årtier, fordi USA har frigivet store mængder olie i de seneste par måneder for at undgå, at den globale inflation fører til store prisstigninger i landet.
OPEC+ kan ikke undvære Rusland
Men selvom nedskæring på olie gør Joe Biden skuffet, og Det Hvide Hus kritiserer OPEC+ for at lægge sig på linje med Rusland, så vil Rusland altid være en del af OPEC+, understreger Suhail al-Mazroui, som er energiminister i OPEC-landet UAE.
Han anser det ikke som en mulighed at presse Rusland ud af OPEC+, da Rusland producerer 10 millioner tønder olie om dagen. Rusland er dermed det land i verden, der producerer næstmest olie (kun overgået af USA), og dermed det land i OPEC+, der producerer mest.
– Hvem kan erstatte Rusland i dag? Jeg kan ikke komme i tanke om et land, der om et år, to, tre, fire eller endda 10 år kan erstatte 10 millioner tønder. Det er ikke realistisk, siger Suhail al-Mazroui til den amerikanske TV-station CBNC.
Mellemøsten forandres
Det er værd at bemærke, at golfstaterne i Mellemøsten ikke har udtalt sig imod Ukraine-invasionen, skriver kommentatoren M.K. Bhadrakumar i en analyse på medieplatformen Peoples Dispatch.
Han mener, at OPEC+ og dets seneste initiativ med at skrue ned for oliehanerne vil “gavne Rusland og styrke dets olieindtægter op mod vinteren, hvor efterspørgslen efter russisk energi fra Europa typisk stiger”.
M.K. Bhadrakumar mener, at det gode forhold mellem OPEC og Rusland er ekstremt betydningsfuldt.
“En forståelse mellem Rusland og OPEC rummer potentialet til fuldstændig at transformere de geopolitiske tilpasninger i Mellemøsten. Det går ud over petrodollaren, der historisk set har været en robust søjle i det vestlige finansielle system”, skriver han, og tilføjer, at Washingtons forsøg på at “isolere” Rusland er fejlet.
Det globale syd takker ja til billig olie
Efter at Rusland invaderede Ukraine, begyndte mange primært vestlige lande at købe mindre russisk olie, og prisen begyndte dermed at falde.
Det gjorde en tønde russisk råolie 30 dollar billigere end Brent-råolie, der er det internationale benchmark for olie. Ved udgangen af september var det omkring 20 dollars billigere.
Indien og Kina – som ikke tilsluttede sig de vestlige sanktioner mod Rusland – står nu for at modtage over halvdelen af Ruslands olieeksport. I marts i år importerede Kina og Indien mere olie fra Rusland end de 27 EU-lande tilsammen.
Indiens udenrigsminister, S. Jaishankar, begrunder den øgede import.
– Mit land har intet andet valg, når prisen på olie andre steder er så høj, at den truer med at knække ryggen på os, siger han ifølge BBC.
Rusland er desuden blevet det land, som Kina importerer det meste af sin olie fra. Samtidig vælger flere mellemstore lande som Myanmar og Sri Lanka nu at købe den billige russiske olie.
Power of Siberia 2
Også strømmen af russisk gas til Kina får ekstra kraft. Rusland og Kina har nemlig underskrevet en handelsaftale, der skal forsyne Kina med 50 milliarder kubikmeter russisk gas om året via en ny gasrørledning ved navn “Power of Siberia 2”.
I forvejen eksisterer Power of Siberia 1, der strækker sig fra det østlige Sibirien til det nordlige Kina.
– Power of Siberia 2 skal erstatte Nord Stream 2, som forsyner Europa og især Tyskland med russisk gas, udtalte den russiske energiminister, Alexander Novak, i september.
Også Nord Stream 1, der skulle forsyne Europa med gas, er i krise. Rørledningen, der går forbi Bornholm, har set nedsat funktion siden september efter formodet sabotage, men også angivelige russiske reparationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
