Ny retning i Vestafrika
I juni 2022 vedtog det norske parlament Stortinget en baseaftale, der giver USA uhindret adgang og ubetinget ret over fire områder i Norge inklusive marinebasen i Ramsund og flybasen i Evenes Kommune. Det er første gang i Norges historie, at fremmede tropper vil få lov til at operere på egne baser i landet.
Hvis Rusland ikke er tryg ved Norge, så kan vi heller ikke være trygge ved Rusland. Like it or not.
Bitte Vatvedt, talsperson, Aksjon mot baseavtale med USA
Bitte Vatvedt, talsperson for det norske fredsnetværk Aksjon mot baseavtale med USA, er modstander af, at Norge afgiver suverænitet til USA.
– Vi afgiver land til USA’s militær. Og det betyder, at vi får amerikansk lov på norsk jord, både i og udenfor baserne, siger hun til Arbejderen.
Bitte Vatvedt sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor Norge har indgået en baseaftale med USA, når Norge allerede er allieret med USA i NATO. Hun påpeger, at Norge i 1949 meldte sig ind i NATO med forbehold imod udenlandske baser og atomvåben på norsk jord i fredstid. Gennem NATO ville USA kunne udstationere tropper på norsk jord, uden at Norge skulle afgive suverænitet, da USA ville operere under en NATO-kommando, som ville være underlagt norsk lov.
Men med en baseaftale uden om NATO vil USA eksempelvis være i stand til at snige atomvåben ind i Norge uden at oplyse de norske myndigheder om det. Ifølge Bitte Vatvedt er baseaftalen derfor til stor fare for Norges sikkerhed. Og bag lukkede døre forhandler USA ligeledes om baseaftaler med Danmark, Sverige og Finland.
For at gå til kamp mod baseaftalen mellem Norge og USA har Bitte Vatvedt været med til at skabe en bred fredsbevægelse bestående af alt fra naturbevægelser, politiske partier og kristne ungdomsorganisationer.
Giver slip på fredsprincipper
I lyset af de hemmelighedsfyldte base-forhandlinger mellem Danmark og USA rejser den norske fredsaktivist Bitte Vatvedt rundt i det danske land, hvor hun skaber opmærksomhed om den baseaftale, som USA allerede har indgået med Norge. Fra den 27. februar til den 3. marts holdt hun oplæg og deltog i debatter og stillede op til interviews i Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og København.
Bitte Vatvedt, der også i sin ungdom kæmpede for “Norden som atomvåbenfri zone”, er overrasket over, hvor hurtigt den norske regering uden videre har givet slip på Norges historiske fredsprincipper.
– Da Norge blev medlem af NATO i 1949, vedtog regeringen en base-erklæring, der gjorde det klart, at vi ikke ville tillade udenlandske baser eller atomvåben på vores jord, oplyser Bitte Vatvedt.
– Alle regeringer har stået fast ved og respekteret denne base-erklæring fra 1949 indtil nu, fortsætter hun.
Offentligheden ikke informeret
Derfor blev Bitte Vatvedt overrasket den 16. april 2021, da den daværende norske forsvarsminister Frank Bakke-Jensen pludselig stod frem på en pressekonference og glædeligt fortalte om, at han netop havde underskrevet en baseaftale med USA.
– Denne aftale vil styrke USA’s og NATO’s muligheder for at forsvare Norge, sagde Frank Bakke-Jensen samme dag i et interview med den digitale norske avis The Barents Observer.
- Aftalen indeholder 30 artikler, der regulerer USA’s militære tilstedeværelse på norsk territorium.
- Forhandlinger om aftalen blev indledt i 2018 på initiativ af USA.
- De amerikanske baser skal ligge i Rygge, Sola i det sydlige Norge og Evenes og Ramsund i Nordnorge.
- Aftalen giver USA uhindret adgang og brugsret til de fire baser.
- USA’s soldater skal frit kunne bevæge sig til og fra baserne. Og Norge kan ikke kontrollere, hvad eller hvem de bringer ind – hverken typer af våben, herunder atomvåben, eller om de bruger baserne til at huse fanger.
- Amerikanske soldater, amerikanske ansatte på baserne inklusive deres medbragte familier er omfattet af aftalen.
- USA kan etablere egen infrastruktur på baserne, som betales af USA, med amerikanske brugsrettigheder, men baserne forbliver ejet af Norge.
- USA kan opbygge små amerikanske samfund med egne butikker, posthuse, banker og militærpolitistationer.
- USA skal efterleve norske regler, dog ikke hvis USA finder det uforeneligt med sine behov.
- Norge giver afkald på retten til at efterforske og retsforfølge amerikanske militærpersoner, civilt ansatte og deres medbragte familier, hvis de begår forbrydelser mod norske statsborgere.
- Aftalen er uopsigelig i de første 10 år.
- USA har tilsvarende aftaler med Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
Den norske tillægsaftale er en del af USA’s initiativ, kaldet European Deterrence Initiative (EDI).
- Det erklærede mål med EDI er at styrke USA’s afskrækkende tilstedeværelse i Europa, øge beredskabet og bidrage til det kollektive forsvar i NATO og styrke USA’s og dets partnere samt øge bredskabs- og responsevnen.
- EDI blev oprettet af Obama-administrationen i 2014 i kølvandet på Ruslands annektering af Krim. Det første budget lød på 985 millioner dollars, i 2020 havde EDI et budget på 5,9 milliarder dollars.
- EDI omfatter øvelser og træning, modernisering af lagre og investeringer i infrastruktur.
Bitte Vatvedt mener dog ikke, at der er noget glædeligt ved en militær aftale, der blev underskrevet på baggrund af hemmelige forhandlinger uden demokratisk debat blandt den norske befolkning.
– Der har været meget stille, meget lidt er blevet sagt, og det har været meget vanskeligt for os, der gerne ville stille spørgsmål, at få svar. Norges offentlighed har intet vidst om aftalen, før den blev underskrevet, kritiserer hun.
Lignende tendenser ses med base-forhandlingerne mellem USA og Danmark. Sidste år søgte Arbejderen aktindsigt i op mod 1000 dokumenter om regeringens forhandlinger med USA, men modtog kun ti linjers uddrag med allerede kendt information.
Indførelsen af baseaftalen i Norge er dog ikke gået helt gnidningsfrit for den norske regering, da det viste sig, at der var behov for en lovændring for at få implementeret aftalen. Derfor måtte baseaftalen igennem Stortinget, der først vedtog aftalen i juni 2022. De tre venstrefløjspartier Rødt, Socialistisk Venstreparti og Miljøpartiet De Grønne var de eneste, som stemte imod. Bitte Vatvedt mener, at aftalen er i strid med grundloven.
– Der står jo i grundloven, at det kun er regeringen, som skal have kontrol og kommando over alle militærstyrker på norsk jord. Det er jo helt logisk, fastslår hun.
En stor nabo
Selvom hemmeligholdelse gør, at processen bag Norge og Danmarks respektive base-forhandlinger med USA minder om hinanden, så er der et afgørende punkt, hvor Norges situation skiller sig væsentligt ud fra Danmarks.
– Vi har en grænse til en stor nabo, nemlig Rusland, der har en af sine vigtigste atomvåbenbaser på Kolahalvøen helt op mod Norge. Sikkerhedspolitisk har det altid været meget vigtigt for Norge at holde spændinger mellem Rusland og Norge på et så lavt niveau som muligt, siger Bitte Vatvedt til Arbejderen.
– Hvis Rusland ikke er tryg ved Norge, så kan vi heller ikke være trygge ved Rusland. Like it or not, men sådan er det, når man lever side om side, fortsætter hun.
I den forbindelse anerkender Bitte Vatvedt, at Ruslands invasion af Ukraine har haft betydning for forholdet mellem Rusland af Norge, da mange nordmænd blev overraskede over, at Rusland faktisk kunne finde på at invadere et naboland.
– Før krigen i Ukraine troede de fleste nordmænd ikke, at Rusland ville kunne finde på at invadere Norge. Men nu er der nok mange, der frygter det, vurderer Bitte Vatvedt og fortsætter:
– Men det er en provokation over for Rusland, at vi lader USA få baser i Norge. Myndighederne siger, at baserne vil gøre Norge mere trygt, men hvorfor kunne det så ikke være NATO-baser? At baserne skulle være for Norges tryghed virker ikke til at være sandt. Baserne varetager USA’s egne stormagtsinteresser.
Stormagtsinteresser
Talspersonen Bitte Vatvedt peger på USA’s mange baser i Europa for at belyse, hvilke risici der er på spil, når USA nu laver baseaftaler med de nordiske lande.
Foto: Per Nielsen
Ved at indgå baseaftaler med de nordiske lande vil der være amerikanske baser fra Grønland, hen over Norden og i de fleste østeuropæiske lande, hvor USA allerede har baser. På den måde vil det vestlige Rusland blive omringet af USA’s baser.
– USA vil have egne militære baser stående hele vejen fra Grønland til Krim. Det er en meget alvorlig og ny situation i forhold til at holde spændingerne lave overfor Rusland, forklarer Bitte Vatvedt.
USA og Rusland er historiske rivaler, hvis stormagtsinteresser ofte er kommet i konflikt med hinanden. Det gælder, da den USA-anførte alliance NATO bombede Jugoslavien i 1999, da Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014 og i forbindelse med den igangværende krig i Syrien, hvor væbnede grupper har fået træning og våben fra USA, mens de har kæmpet imod russisk militær.
Med Ruslands invasion af Ukraine og USA’s våbendonationer til det ukrainske militær er spændingerne mellem de to stormagter i disse dage historisk høje. Den 21. februar trak den russiske præsident Vladimir Putin sig ud af den sidste tilbageværende aftale om atomvåben mellem USA og Rusland.
Alvorlige risici
Især i lyset af disse dages høje spændinger mellem Rusland og USA, mener Bitte Vatvedt ikke, at det er i den norske befolknings interesse at lade USA overtage suverænitet over områder i Norge.
– Norge har givet USA fuld kontrol over baserne. Hverken norsk militær eller politi må gå ind på området, så de kan ikke kontrollere, hvad USA medbringer. Det står helt klart i aftalen, at Norge ikke må kontrollere, hvad USA henter ind på baserne, oplyser Bitte Vatvedt.
– Det betyder, at USA kan tage atomvåben ind i Norge og opbevare dem på baserne, uden at vi kan kontrollere det. En af baserne ligger fem mil udenfor Oslo, fortsætter hun.
Foruden den generelle risiko ved opbevaring af altødelæggende atomvåben advarer Bitte Vatvedt om, at Norge kan blive et bombemål for Rusland ved at lade USA opbevare atomvåben på norsk jord.
– Hvis tingene spidser til, behøver man jo ikke være en militærekspert for at skønne, at det er hensigtsmæssigt for fjenden at angribe de baser, der ligger inde med materiale, som kan slå dig ud, fastslår Bitte Vatvedt.
Hun peger desuden på, at USA’s tropper i Norge har immunitet og vil være hævet over norsk lov både i og udenfor baserne. Gør en amerikansk soldat noget kriminelt, vil soldaten ikke nødvendigvis blive retsforfulgt i Norge, da USA vil have den øverste myndighed i alle retssager.
I lande som Japan, Sydkorea og Tyskland er kvinder blevet voldtaget af amerikanske soldater, uden at soldaterne er blevet retsforfulgt ved en domstol i de tre lande grundet USA’s baseaftaler. I Japan har der endda været tale om børn, der er blevet voldtaget af USA’s tropper.
Bred bevægelse
For at modsætte sig USA’s baser i Norge har Bitte Vatvedt som talsperson for Aksjon mot baseavtale med USA været med til at skabe en bred fredsbevægelse. Der blev først skrevet kronikker og derefter indsamlet flere tusinde underskrifter samt taget imod donationer for at kunne skabe bevægelsen.
– Og derfra troede jeg, at hjulene ville rulle rimeligt hurtigt. Men du ved, det er ikke gode tider, der er ikke store bevægelser længere med 30.000 mennesker i gaderne som tilbage i 70’erne, siger Bitte Vatvedt.
Hun fortæller, at de i fredsnetværket startede med at lave et arbejdsudvalg, der skabte et politisk grundlag. Herefter brugte aktivisterne internettet og de sociale medier til at sætte fart i underskriftindsamlingen, skaffe solidaritetserklæringer fra fagbevægelsen og politiske partier samt afholde webinarer med oplysning om baserne.
– Vi har fået ungdoms- og naturbevægelserne med, kristne fra kirkerne og de kristne ungdomsorganisationer som Change Maker og KFUM, og så har vi fået de tre partier Rødt, Socialistisk Venstreparti, Miljøpartiet De Grønne og flere ungdomspartier inklusive det socialdemokratiske AUF med, oplyser Bitte Vatvedt.
Hun forklarer desuden, at det har været vigtigt for fredsnetværket at understrege, at baseaftalen mellem Norge og USA “intet har med NATO at gøre”. På den måde har det været muligt at samle selv NATO-tilhængere til demonstrationer mod baseaftalen. De gælder blandt andet Miljøpartiet De Grønne, der er et NATO-venligt parti.
De ungdommelige naturbevægelser kan se sig selv i fredsbevægelsen, fordi “der findes jo ingen større miljøkatastrofe end brug af atomvåben”, forklarer Bitte Vatvedt.
Samtidig er klimaaktivisterne kritiske overfor, at landes CO2-udledninger fra militæret ikke bliver inkluderet i de officielle klimaregnskaber, og at USA’s militærbaser i Norge dermed kan få lov til at forurene, uden at den norske befolkning kan blive oplyst om, hvor galt det står til.
– Et F35-fly bruger 5600 liter højoktan benzin pr. time i luften. Altså, det er jo helt sygt. Hvis du kører rundt i en benzinbil, har du måske brugt den samme mængde benzin på et år, og det bruger flyet på én time. Og flyene er jo i luften tit, for de skal jo øve sig, slutter Bitte Vatvedt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
