USA’s præsident Joe Biden inviterede Ruslands præsident Vladimir Putin til topmøde, der blev afholdt i den schweiziske by Genève den 17. juni. Topmødet kommer i en periode med spændinger mellem de to lande, da Rusland fortsat er underlagt sanktioner fra USA efter Ruslands konflikt med Ukraine over Krimhalvøen.
Men selv om begge præsidenter på mødet rettede kritik mod hinandens lande, besluttede de alligevel at normalisere diplomatiske relationer og genindsætte ambassadører i henholdsvis Rusland og USA.
– Jeg synes ikke, at man bør undervurdere topmødets relative succes, siger Ben Dorfman til Arbejderen.
Amerikanske Dorfman er uddannet historiker og lektor ved Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet. Han har fulgt topmødet mellem Putin og Biden tæt.
Foruden forbedring af diplomatiske forbindelser var Putin og Bidens formål med mødet at opbygge international anerkendelse for deres respektive lande, forklarer Dorfman. Men trods et relativt produktivt møde ser han det som usandsynligt, at Rusland og USA vil opbygge et decideret venskabeligt forhold til hinanden.
Normalisering af relationer
Ben Dorfman vurderer, at Biden inviterede Putin til topmøde for at normalisere USA’s relationer med Rusland. Topmødet kommer nemlig efter fire år, hvor USA’s tidligere præsident, Donald Trump, har ageret impulsivt og utilregneligt, mener lektoren.
– I de fire år under Trump var meget af den politiske diskurs i USA drevet af Trumps personlighed, og hvad Trump følte på det ene eller det andet tidspunkt. Men jeg tror, at Biden, hvad end hans fejl og mangler må være, har en mere tilregnelig tilgang til international diplomati, siger Dorfman.
Jeg er meget sikker på, at både USA og Europa ville være tilfredse med ikke at skulle lægge arm med Rusland så tit. Det ville aflaste noget pres og give dem mulighed for at fokusere noget mere på Kina.
Ben Dorfman
Lektoren ser det som positivt, at Rusland og USA genåbner ambassader hos hinanden. Det skyldes blandt andet, at Rusland og USA er de to lande i verden med de største arsenaler af atomvåben. Derfor er der behov for dialog.
– Putin sagde, at når de to lande med de mest destruktive kræfter i verden oplever spændinger mellem hinanden, så er det passende, at de i det mindste har kanaler for åben dialog. Og det er jeg enig i, understreger Dorfman.
Dorfman lægger desuden vægt på, at der fra begge sider har været et ønske om at normalisere forholdene. Han peger på Ukraine, der er i konflikt med Rusland over Krimhalvøen. Biden har ikke besøgt Ukraine, og Ukraine blev hverken inviteret med til det nylige NATO-møde eller G7-mødet.
– Biden sender et signal til Putin om, at USA mener sit diplomati seriøst, siger Dorfman.
International anerkendelse
Selv om både Putin og Biden prioriterede at forbedre relationer mellem Rusland og USA, mener Ben Dorfman ikke, at de genåbnede ambassader var det eneste mål med topmødet. Han anser også mødet for at være begge landes forsøg på at opnå international anerkendelse.
– USA forsøger at genvinde noget, som landet føler, at det har tabt. Det skyldes, at USA har mistet en masse international status under de fire år med Trump. Så Biden er interesseret i at portrættere USA som den bærende kraft for Vestens liberale værdier, forklarer Dorfman.
Lektoren mener desuden, at Putin ligeledes deltog i topmødet for at opbygge international anerkendelse af Rusland. Det hænger sammen med, at USA’s tidligere præsident Barack Obama blot beskrev Rusland som en regional magt, udviste russiske diplomater fra USA og smed Rusland ud af G8.
– Putin er interesseret i at sikre, at verden forstår, at Rusland fortjener at blive anset som en af verdens stormagter. Hvor Obamas offentlige udtalelser beskrev Rusland som en regional magt, bliver Rusland beskrevet som en global magt af Biden, påpeger Dorfman.
Bliver ikke bedste venner
USA’s og Ruslands forbedrede diplomatiske relationer betyder ifølge Ben Dorfman ikke, at de to regeringer nu bliver bedste venner. Lektoren ser flere årsager til, at et venskabeligt forhold mellem Rusland og USA er usandsynligt. Det skyldes blandt andet, at der fra Biden-administrationens side ikke er vælgere at hente ved at forbedre forholdet til Rusland.
– For at være ærlig så tror jeg ikke, at Rusland træder ind i amerikanske vælgeres bevidsthed som andet end en vag bøhmand, der cyberhacker. Jeg tror ikke, at amerikanere vågner op om morgen og tænker over, hvad der foregår i Moskva, siger Dorfman.
Lektoren fortæller, at der i Rusland samtidig er en attitude af, at “Vesten kan rende og hoppe”. Det skyldes blandt andet, at USA sanktionerer Rusland som følge af Krimkonflikten. Russerne mener ikke, at USA bør blande sig i Ruslands anliggender.
For at Rusland og USA skulle være i stand til at opbygge et mere venskabeligt forhold, ville det ifølge Dorfman kræve, at Rusland rettede sig mere ind efter vestlige standarder for politisk demokrati.
– Men jeg er ikke sikker på, om det faktisk er, hvad russerne ønsker, og da slet ikke Putin, siger han og påpeger, at Putin blev Ruslands præsident i 2000. Og bortset fra en periode på fire år har han været præsident lige siden.
En principsag
På topmødet mellem Biden og Putin rettede de to præsidenter kritik mod hinandens lande. Putin kritiserede blandt andet USA’s ulovlige Guantanamo-fangelejr, politimordet på den sorte mand George Floyd og krigen i Afghanistan.
Biden kritiserede derimod Ruslands fængsling af Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj samt manglen på demokratiske rettigheder, og han beskyldte desuden Rusland for at cyberhacke.
Lektoren Ben Dorfman giver udtryk for, at han har lettere ved at forstå, hvad kritikken fra USA er bygget på. Det skyldes, at USA “i teorien” er organiseret rundt om en række ideologiske principper, hvilket ikke er tilfældet med Rusland.
– På den amerikanske side kan jeg i det mindste forstå, hvad den ideologiske dagsorden er. Uanset hvilken kritik man kan komme med, og man kan komme med meget kritik af livet i USA og USA’s rolle i verden, så er der i det mindste et organiserende koncept af personlig frihed og civile rettigheder, siger Dorfman og fortsætter:
– Og det er i teorien disse friheder, som USA positionerer sig med globalt. Det betyder ikke, at USA rent faktisk efterlever de principper eller underlader at krænke dem radikalt på bestemte tidspunkter. Men der er et bestemt sæt principper.
Lektoren mener derimod, at Rusland er mere principløs, og han har derfor sværere ved at forstå, hvilken ideologi Rusland bygger sin kritik af USA på. Dorfman sammenligner i den forbindelse Rusland med Sovjetunionen.
– I den sovjetiske æra var det tydeligt, hvad de ideologiske principper var. Det var marxisme-leninisme, international solidaritet, ophøjelse af arbejderklassen og at udfordre de ødelæggende dimensioner af kapitalisme, forklarer Dorfman.
Lektoren mener, at Rusland i dag stort set kun er organiseret rundt om ét princip, og det er, at andre lande ikke skal blande sig i, hvad Rusland foretager sig. Når Putin kritiserer USA, ser Dorfman det derfor udelukkende som et forsøg på at “skade amerikansk prestige”.
Spørgsmålet om Kina
Få dage før Putin skulle møde Biden i Genève, blev den russiske præsident interviewet af den amerikanske TV-station NBC News, som spurgte til forholdet mellem Rusland og Kina.
– Vi har udviklet et strategisk partnerskab mellem Rusland og Kina, der aldrig før er blevet opnået i vores nationers historie… Vi mener ikke, at Kina er en trussel mod os, sagde Putin til NBC News.
Lektoren Ben Dorfman forklarer, at der er flere årsager til, hvorfor spørgsmålet om Kina er vigtigt for både Rusland og USA. Det skyldes, at Biden-administrationen tydeligt har udråbt Kina som en stor konkurrent mod USA’s interesser, mens Kina “hævder sig på en virkelig betydelig måde internationalt, primært i form af økonomisk indflydelse”.
Men på trods af Putins venskabelige udtalelser om Kina inden topmødet, anser Dorfman ikke Rusland og Kinas forhold som et decideret partnerskab. Lektoren giver udtryk for, at de primært deler én interesse.
– I forhold til Rusland og Kina tror jeg, at de deler interessen for at modvirke vestlig magt i form af USA og dets allierede. Men jeg tror ikke, at deres generelle interesser er så meget på linje, at Kina søger at hæve sin internationale profil i partnerskab med Rusland. Der er en grænse for, hvor meget Kina vil dele solen med Rusland, siger Dorfman.
Dorfman mener heller ikke, at USA anser Rusland og Kina som én samlet udfordring endnu. Han giver dog udtryk for, at både USA og Europa ville være glade for et mere venskabeligt forhold til Rusland, så de kan fokusere mere på den kinesiske udfordring.
– Jeg er meget sikker på, at både USA og Europa ville være tilfredse med ikke at skulle lægge arm med Rusland så tit. Det ville aflaste noget pres og give dem mulighed for at fokusere noget mere på Kina, slutter Ben Dorfman.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.