Ukrainske tropper, der bærer nazistiske symboler, risikerer at give næring til russisk propaganda.
Ovenstående er omdrejningspunktet i en artikel, skrevet af Ukraine-korrespondent og tidligere infanterist i USA’s marine Thomas Gibbons-Neff, som New York Times publicerede mandag under overskriften “Nazisymboler på Ukraines frontlinjer sætter fokus på ømtålelige historiske spørgsmål”.
Thomas Gibbons-Neff starter artiklen med at fortælle, hvordan blandt andre den ukrainske regering og NATO, siden Rusland begyndte sin invasion af Ukraine sidste år, har offentliggjort fotografier på sociale medier portrætterende uniformerede ukrainske soldater bærende velkendte nazisymboler.
Ifølge den amerikanske journalist fremhæver billederne “det ukrainske militærs komplicerede forhold til nazistisk billedsprog, et forhold, der blev skabt under både sovjetisk og tysk besættelse under Anden Verdenskrig”.
I stedet for at problematisere selve det faktum, at bevæbnede og militærisk organiserede bander af fascister og nazister kæmper i, hvad der i vestlige medier og regeringskontorer iscenesættes som krigen mellem demokratiet og despotiet, er New York Times-korrespondentens opmærksomhed rettet mod det uheldige i, at dette stemmer overens med Putins retfærdiggørelse for invasionen: Nemlig at Ukraine skulle være en nazistisk stat.
Forstærker russisk propaganda
Ifølge Thomas Gibbons-Neff har Ukraine ellers i årevis, gennem lovgivning og militær omstrukturering, forsøgt at inddæmme landets yderliggående højrefløjsbevægelse, som han beskriver som gennemsyret af nazistisk historie og som drevet af hadet til venstreorienterede, LGBTQ+-personer og etniske minoriteter.
Siden 2014 har medlemmer af disse grupper imidlertid kæmpet mod separatister støttet af Rusland og er på den måde vokset ind i og er blevet en del af den ukrainske militære struktur.
Og ifølge New York Times-korrespondenten betragtes i dag flere af disse nynazister som nationale helte, på trods af at den yderste højrefløj fortsat er marginaliseret politisk.
“På kort sigt truer det med at forstærke Putins propaganda og give brændstof til hans falske påstande om, at Ukraine skal ‘afnazificeres'”, skriver Thomas Gibbons-Neff og fortsætter:
“Mere generelt risikerer Ukraines ambivalens over for disse symboler og nogle gange endda dets accept af dem at give nyt, mainstreamliv til symboler, som Vesten har brugt mere end et halvt århundrede på at forsøge at eliminere”.
Selvcensur og enøjet rapportering
Selvom de bevæbnede fascister indtil videre ikke har svækket den vestlige støtte til krigen, har de ifølge New York Times gjort livet surt for diplomater, vestlige journalister og interessegrupper, som ser det som deres opgave at opretholde støtten til Ukraines væbnede modstand.
Selv jødiske grupper og antiracistiske organisationer i Vesten har ifølge journalisten stort set holdt sig tavse af frygt for at blive set som nyttige idioter for den russiske propaganda.
New York Times går med denne artikel langt videre, end man kan forvente sig af de borgerlige danske medier, der ganske enkelt nægter overhovedet af beskæftige sig med det problematiske i, at der findes fascistiske grupperinger blandt de, som den danske stat bevæbner.
Men på trods af det prisværdige i overhovedet at erkende problemet, vælger avisen at bruge uforholdsvist meget krudt på at lede efter langt ude-undskyldninger for, hvorfor SS-symboler og lignende lige præcis i Ukraine skulle have en anden betydning end i resten af verden.
Eksempelvis fik en soldat bærende nazistiske symboler, ifølge en artikel fra Yahoo Finance, en medalje af Folkerepublikken Donetsk – ifølge Thomas Gibbons-Neff et bevis på, “hvor kompliceret det kan være at fortolke disse symboler i en region, der er gennemsyret af sovjetisk og tysk historie.”
Undskyldningerne bringes ganske vist side om side med klare og utvetydige indrømmelser af eksistensen af paramilitære styrker med rod i Ukraines Højre Sektor, “en koalition af højreorienterede organisationer og politiske partier”, der har kæmpet side om side med den ukrainske hær siden 2014.
Ligeledes fortæller journalisten om soldater, som af vestlige journalister er blevet bedt om at tage mærker med fascistisk symbolik af, når der skulle tages fotografier – en grov forbrydelse mod pressens pligt til at informere uden skelen til politiske interesser.
Hvad bliver ellers tilbageholdt i det psykologiske forsvar for “de vestlige demokratier”?
Uanset hvad er det kun fascisterne, der vinder, ved at vi i Danmark ikke tør tale om, at nynazistiske grupper bliver bevæbnet af den danske stat. At der absolut ingen kontrol er over, hvor Vestens våben ender, og at der ingen garantier findes for, hvad de bruges til – nu som senere.
Vi bliver nødt til at kunne tale om det her uden at lukke enhver kritik med påstande om Putin-støtte. Hvad er det ellers, “de vestlige demokratier” skulle forestille at forsvare, hvis forsvaret kræver opgivelsen af ytringsfriheden, den demokratiske samtale og mediernes pligt til at rapportere sandheden, selv om den går magten imod?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
