Et år senere
Torsdag stemte FN’s Generalforsamling om en resolution, der kræver, at USA ophæver sin 60 år lange blokade mod Cuba. Hele 185 lande ud af FN’s 193 medlemsstater stemte for resolutionen. Heriblandt også Danmark. Det svarer til 96 procent af verdens lande.
Egentlig kunne der have stået, at 186 lande stemte for resolutionen, men Venezuela har midlertidigt mistet sin stemmeret i FN’s Generalforsamling, fordi landet ikke har været i stand til at betale sit medlemskontingent til FN – ironisk nok på grund af USA’s sanktioner mod landet, skriver Monthly Review.
Kort sagt udgør de talrige amerikanske sanktioner det mest alvorlige og langvarige system af ensidige tvangsforanstaltninger, der nogensinde er blevet anvendt mod noget land.
FN’s Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien
Kun to lande, USA og Israel, stemte imod resolutionen med titlen “Nødvendigheden af at afslutte den økonomiske, kommercielle og finansielle embargo, som USA har pålagt Cuba”, mens to lande afstod fra at stemme – Brasilien og Ukraine.
Resolutionen blev fremlagt af Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez Parrilla, der fortalte Generalforsamlingen, at 60 års sanktioner har kostet Cuba hele 154,2 milliarder dollars. Hele 80 procent af den cubanske befolkning er født under USA’s blokade.
30 FN-resolutioner mod USA
Det var 30. gang, at Generalforsamlingen stemte om en resolution, der fordømmer USA’s blokade, som har kostet Cuba og landets befolkning en formue. Hver eneste afstemning er endt med, at et stort flertal af verdens lande kræver, at USA dropper sanktionerne.
Flere talere undrede sig over, at FN’s Generalforsamling nu i 30 år har vedtaget resolutioner med stort flertal uden nogen resultater.
– Hvert år taler vi om blokadens ødelæggende virkning på Cubas befolkning, men vi ser ingen anstrengelser for at fjerne restriktionerne, sagde Zimbabwes repræsentant fra talerstolen i FN.
USA’s sanktioner mod Cuba er blandt de hårdeste og længstvarende i FN’s historie, konkluderer FN’s Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien.
“Kort sagt udgør de talrige amerikanske sanktioner det mest alvorlige og langvarige system af ensidige tvangsforanstaltninger, der nogensinde er blevet anvendt mod noget land og fortsætter med at hindre udviklingen af potentialet i den cubanske økonomi”, skriver kommissionen i sin rapport til FN’s generalsekretær António Guterres.
USA’s sanktioner rammer ikke kun Cuba og virksomheder i USA, der gerne vil handle med Cuba. De rammer også tredjelandes virksomheder samt FN’s organisationer, der arbejder i eller samarbejder med Cuba.
Demokrater og republikanere enige om sanktioner
Sanktionerne blev officielt indført i 1962, men de første sanktioner blev reelt efter den cubanske revolution i 1959. I 1960 forklarede et internt memorandum, at USA’s formål med sanktionerne var at skabe så meget nød, sult og desperation i den cubanske befolkning, at den væltede landets nye regering.
- 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
- 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
- 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba.
- 1992: Efter pres fra den daværende præsidentkandidat Bill Clinton strammer USA blokaden med Torricelli-loven. Den forbyder al handel mellem datterselskaber af amerikanske selskaber i andre lande og Cuba.
- 1996: USA vedtager Helms-Burton-loven. Den har til formål at forstærke de økonomiske sanktioner og ramme udenlandske selskaber, der handler med eller investerer i Cuba.
- USA’s daværende præsident Bill Clinton udsætter dog gennemførelsen af lovpakkens kapitel III.
- Kapitlet giver amerikanske statsborgere ret til at rejse erstatningskrav ved domstole i USA mod udenlandske borgere, der involverer sig i “amerikansk ejendom” i Cuba.
- Alle efterfølgende præsidenter har også udsat kapitel III.
- Donald Trump gennemfører kapitel III i april 2019.
- Donald Trump satte Cuba på USA’s liste over lande, som det hævder støtter terrorisme, få timer før sin tilbagetræden 20. januar 2021.
Kilde: cuba.dk
Siden dengang er sanktionerne blevet yderligere strammet, blandt andet med den såkaldte Helms-Burton-lov, som blev indført under den daværende demokratiske præsident Bill Clinton.
Og i 2019 strammede USA’s daværende republikanske præsident Donald Trump yderligere sanktionerne og satte Cuba på USA’s liste over lande, der sponsorerer terrorisme.
USA’s nuværende demokratiske præsident Joe Biden har ikke ændret afgørende ved USA’s sanktioner mod Cuba.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
