Mindretal af modstand
Landets kommuner brugte sidste år 2,7 milliarder kroner mindre på service, end de havde budgetteret med, viser foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik.
Det betyder, at penge, der har været afsat til velfærd i 2020, ikke er blevet brugt til formålet.
En del af underforbruget hænger sammen med coronaepidemien, hvor mange aktiviteter har været lukket ned, eller er blevet udsat.
Der er for eksempel brugt færre penge på skoler og institutioner, der har været lukket, på forskellige sociale og forebyggende indsatser, samt efter- og videreuddannelse.
Men de 2,7 milliarder kroner skal op af kommunekasserne og bruges på velfærd i år, mener de fem fagforbund, der er samlet i initiativet Virkelighedens Velfærd.
Tyndslidte efter coronaår
Det er FOA, BUPL, Socialrådgiverforeningen, HK Kommunal og Danmarks Lærerforening, der peger på, at der i den grad er brug for ekstra penge til velfærden efter et hårdt år med corona.
”Der venter kommunerne en kæmpe opgave, når vi skal genoprette forholdene for vores ældre, børn, unge, arbejdsløse og udsatte borgere. De velfærdstropper, der er gået forrest i et meget opslidende år med corona, savner tid og ressourcer. Og hvis pædagoger, lærere, socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere og administrative medarbejdere i kommunerne skal løfte denne opgave, så kræver det en udvidet økonomisk ramme,” siger formændene for de fem fagforbund i en fælles udtalelse.
Vi får meldinger fra vores medlemmer på børne- og ældreområdet om, at de nærmest ikke kan holde til mere.
Mona Striib, FOA
– I FOA får vi meldinger fra vores medlemmer på børne- og ældreområdet om, at de nærmest ikke kan holde til mere. Der er bare pres på, og folk er trætte. Der er brug for klare meldinger om flere hænder, ikke bare timelønsansatte i en periode, men varige hænder, som man kan planlægge med fremover, fortæller en af de fem forbundsformænd Mona Striib fra FOA.
Konkret foreslår de fem forbund, at regeringen løfter rammen for serviceudgifter, så kommunerne kan bruge de 2,7 milliarder kroner ekstra i år. Det kræver, at budgetloven sættes ud af kraft i 2021, da den forhindrer, at kommunerne kan overføre penge, de ikke har brugt, fra det ene år til det næste.
– Vi vil diskutere det forslag med Kommunernes Landsforening op til de kommende forhandlinger med regeringen om næste års budgetter, oplyser Mona Striib.
Hun understreger samtidig, at der er brug for mere end 2,7 milliard kroner ekstra til kommunerne for at rette op på velfærden.
Kommunernes Landsforening (KL) vil på nuværende tidspunkt ikke give en klar melding i forhold til, om de støtter fagforbundenes forslag.
– Der er ingen tvivl om, at et år med restriktioner og coronakrise har skabt et behov for at genstarte samfundet, da meget har været sat på standby. Coronakrisen er et godt eksempel på, at budgetlovens et-årige fokus har svært ved at håndtere usædvanlige situationer som for eksempel corona, hvor kommunerne både har udgifter til håndteringen af krisen og til den genstart, kommunerne nu skal i gang med, siger kontorchef Michael Laursen fra KL i en skriftlig kommentar til de fem fagforbunds udspil.
Budgetloven presser velfærden
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
Frygten for økonomiske sanktioner betyder, at kommunerne hvert år siden indførelsen af budgetloven har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme har givet mulighed for.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Da Virkelighedens Velfærd i februar sidste år holdt høring på Christiansborg om budgetloven, satte Elisa Rimpler, formand for BUPL, fokus på, hvad budgetloven har kostet af kroner til velfærden.
– Siden 2011 har kommunerne haft et underforbrug på 23 milliarder kroner, svarende til 6000 velfærdsmedarbejdere. Det hænger ikke sammen med, at der er brug for flere til at kunne løfte velfærdsopgaven, sagde Elisa Rimpler.
Læs også
Et par måneder efter kom det frem, at kommunerne i 2019 havde et underforbrug på 1,4 milliarder kroner. Dertil kommer de 2,7 milliarder kroner i underforbrug fra 2020.
Samlet set er det altså 27 milliarder kroner, der over de sidste 10 år kunne være brugt til velfærd og anden service ude i kommunerne, men i stedet er blevet sparet på grund af den stramme økonomistyring.
Både fagbevægelsen og kommunerne har længe advaret om, at budgetloven er en trussel mod den kollektive danske velfærdsmodel.
FOA og en række lokale fagforeninger fra især København ønsker budgetloven helt afskaffet, mens resten af forbundene i Virkelighedens Velfærd og Fagbevægelsens Hovedorganisation går efter en ændring af loven.
Budgetloven skulle være evalueret sidste år, men evalueringen blev udskudt på grund af corona. Endnu er der ingen meldinger om, hvornår det kommer til at ske.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
