Kronik
Natten til den 18. november døde Steen Alberts. Den sidste halvanden måned var han indlagt på hospitalet.
De sidste fem år af Steens liv var præget af sygdom og sorg over hans hustrus død. Men forud gik et mangeårigt engagement i samfundet og kamp for retfærdighed. Steen betegnede sig selv som kommunist. Han var i en periode medlem af DKP, derefter i en årrække partiløs kommunist. I 2019 meldte han sig ind i Kommunistisk Parti, hvor han var medlem af Amager Afdeling indtil sin død.
Desværre var Steens helbred allerede i 2019 så dårligt, at han kun i lille omfang orkede at være politisk aktiv. Men vi nød godt af hans store viden og klare politiske stillingtagen. Steen bidrog også gerne med erfaringer fra sine tidligere politiske kampe.
Helt tilbage fra sine unge dage var Steen en rebel, som elskede at gøre oprør mod systemerne og gå sine egne veje.
Her spillede kampen i 00’erne mod det planlagte boligbyggeri på Kløvermarken en helt særlig rolle for Steen. Han havde kolonihave på Kløvermarksvej og tog sammen med andre beboere kampen op mod byggeplanerne. Som talsmand for Følgegruppen mod Boligbyggeri på Kløvermarken ydede Steen en stor indsats og var med til at sikre, at planerne om byggeriet blev droppet igen.
Det er blandt andet Steens fortjeneste, at Kløvermarken fortsat ligger uberørt med mulighed for aktiviteter i den frie luft og med udsigt til byens tårne.
Steen var med rette stolt over, at det lykkedes at vinde over kommunen i den sag. Helt tilbage fra sine unge dage var han en rebel, som elskede at gøre oprør mod systemerne og gå sine egne veje. Hans store forbilleder var Che Guevara.
Til Steens bisættelse holdt hans højt elskede søn Bjarke en varm tale, hvor han beskrev sin far som et meget empatisk og følsomt menneske, der altid bekymrede sig om andre, var god til at lytte og gjorde, hvad han kunne for at hjælpe familie og venner.
“Et grundlæggende positivt menneske, et menneske der ikke gav op. Den krogede tankegang gjorde, at han fandt en ny vej og forfulgte den og gav sig selv noget at se frem til, noget at forfølge”, fortalte Bjarke.
De seneste år gjorde sygdom det stadig sværere for Steen at se noget positivt ved livet. At tale om Bjarke og barnebarnet Anton var noget af det eneste, som kunne få smilet frem.
Coronaepidemien var en meget hård periode for Steen. Han blev i løbet af de sidste år stadig mere isoleret i sin lejlighed. Ekstra svært var det, da han i foråret var nødt til at flytte væk fra sit elskede kvarter på Amager til en ældrebolig i Valby.
Vi så Steen sidste gang på hans 75 års fødselsdag den 2. oktober. Her var han i modsætning til tidligere besøg i godt humør og relativ optimistisk i forhold til fremtiden. Vi fik en god snak og nogle hyggelige timer sammen. Men få dage efter blev han indlagt for ikke at komme hjem igen.
Æret være Steens minde. Bisættelsen har fundet sted.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
