Mandag den 13. juli døde Preben Brandt, 81 år gammel efter længere tids sygdom. Det er en social frontkæmper, som Danmark har mistet.
Tidligt i sit liv blev Preben Brandts sociale indignation vakt. Hans mor voksede op i dyb fattigdom, og han har som voksen fortalt, hvordan hendes fortællinger om ulighed og uretfærdighed gav ham lyst til at skabe en forandring i samfundet.
I 1972 blev Preben Brandt uddannet som læge, og i 1980 blev han speciallæge i psykiatri. Det første job som psykiater var på forsorgshjemmet Sundholm på Amager. Det blev starten på en årtier lang kamp for at sikre anstændige vilkår for hjemløse og andre socialt udsatte.
I årenes løb blev Preben Brandt mere og mere oprørt over den mangelfulde indsats over for hjemløse. Omkring 1990 begyndte han at gå rundt i de københavnske gader om natten og opsøge de hjemløse.
“Jeg så forfærdelig meget lidelse og uret. De mennesker fik ikke den hjælp, de havde ret til, ingen interesserede sig for dem. Det ville jeg gøre noget ved”, har Preben Brandt fortalt i et interview til Arbejderen.
Han var på det tidspunkt ansat som socialoverlæge i Københavns Kommune og havde samtidig Sundholm som sin arbejdsplads.
Preben Brandt kæmpede for at få Københavns Kommune til at gøre noget i forhold til de hjemløse, der sov på gaden. Men han oplevede at rende panden mod en mur. Derfor valgte han at gøre noget andet. Han søgte Socialministeriet om penge til at starte projekt UDENFOR op. Det lykkedes, og Preben Brandt sagde farvel til sit job hos kommunen.
Det var i 1996, at Preben Brandt stiftede Projekt Udenfor, som han var engageret i helt frem til, at han gik på pension i 2020, kort før sin 76-års fødselsdag.
Organisationen blev skabt med det formål at møde mennesker med sammensatte helbredsmæssige og sociale problemer, der lever på gaden, samt at indsamle viden, også fra udlandet, om hjemløshed og med de udgangspunkter skabe debat om hjemløsheden i Danmark.
Projekt Udenfor fik en base i København, hvor en gruppe gadeplansarbejdere kørte ud hver dag med gratis mad til hjemløse i København.
“Det er ikke et suppekøkken, mere en slags fællesskab. Hvis der for eksempel er en hjemløs, der ser meget sky ud og holder sig lidt i baggrunden, så tager vores medarbejder to portioner mad med hen til ham og siger: Du, vil du have noget at spise, så står vi her og snakker lidt, mens vi spiser sammen”, har Preben Brandt fortalt om starten på Projekt Udenfor.
Ud over den konkrete kamp for udsattes rettigheder har Preben Brandt gennem alle årene også engageret sig i den socialpolitiske debat. Han har skrevet talrige kritiske blogs, debatindlæg, artikler og bøger samt deltaget på stribevis af høringer og konferencer omkring socialpolitiske spørgsmål.
Jeg fik kontakt til Preben Brandt, da han i perioden 2002 til 2009 var formand for Rådet for Socialt Udsatte, der var nedsat af regeringen. Som skribent på Arbejderen havde jeg en del samtaler med Preben Brandt og fik stor respekt for hans menneskesyn, den respektfulde og solidariske tilgang til socialt udsatte og den humanisme, der gennemsyrede hele hans virke.
Da Preben Brandt i 2009 stoppede som formand for Rådet for Socialt Udsatte, startede han som fast blogger på Arbejderen. I tre år nød avisens læsere godt af hans socialpolitiske indlæg.
“En påberåbelse af en anstændig og solidarisk måde at forholde os til de, der ikke har haft lykken med sig i forhold til at klare sig socialt, har været ledetråden for mine skriverier her i avisen. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil der være endnu mere behov for at råbe op om i fremtiden”, skrev Preben Brandt i sin sidste blog i Arbejderen.
Også efter hans stop som fast skribent vedblev han med at støtte Arbejderen, selv om han ikke var enig i alt det, avisen står for. Når det gjaldt synet på velfærd, socialpolitik og vilkår for samfundets udsatte, var vi helt på samme linje.
De seneste år af Preben Brandts liv var præget af sygdom. Men han deltog fortsat i den socialpolitiske debat med sine klare holdninger og fortsatte med at skrive.
I marts sidste år skrev Preben Brandt følgende kommentar til dagens socialpolitik i sin blog på Facebook: “At give omsorg kan aldrig bygge på eksakt videnskab. Ingen manual her. Omsorg er at give noget uden at forvente bestemt resultat. At turde være i tvivl, at turde gøre det gode. Det, som er blevet tidens mantra i det sociale arbejde bygger på at måle resultaterne af de nøje planlagte indsatser.”
Preben Brandt bisættes fredag den 17. juli klokken 13 fra Marmorkirken.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

