For få dage siden lød det på denne plads: “Masser af penge – bare ikke til velfærd“. Udgangspunktet var regeringens netop indgåede økonomiaftale med kommunerne.
I dag kunne overskriften lyde: “Masser af penge – men kun til militær”. Udgangspunktet i dag er det oplæg til forsvarsforlig, som regeringen i denne uge har lagt frem til forhandling.
Med det veltimede udspil i kufferten kan Mette Frederiksen trygt tage på sit længe ventede og meget eftertragtede besøg i Det Hvide Hus på mandag. Besøget foregår på grundlovsdag, som af mange opleves som en fejring af Danmarks selvstændighed og suverænitet som nation. Ironisk nok. For er der noget, som statsministeren ikke har med i bagagen, så er det lige netop vores selvstændighed og suverænitet. Dén er nemlig i forvejen deponeret i Det Hvide Hus.
Selvfølgelig skal Mette Frederiksen ikke kun tale med sin amerikanske kollega Biden om det danske forsvarsforlig. Kvalificerede gæt på samtaleemner omfatter de hemmeligholdte, bilaterale forhandlinger mellem USA og Danmark om baser og tropper på dansk jord.
Hvis man troede, at det nu og fremover handler om at beskytte den danske nation og dens grænser og sørge for ordentlige forhold for værnepligtige, soldater og andre ansatte, kan man tro om igen.
Andre gæt: Arktis/Grønland som en brik i stormagtsrivalisering. De fælles bestræbelser på at overtale lande og folk, der ikke vil makke ret, til at vende tilbage til imperialismens fold – eller i det mindste forholde sig neutrale. Nordstream-sabotagen… nå nej, hvem vover at grave dybere i den sag?
Helt sikkert er det, at der vil blive talt om den fastfrosne stedfortræderkrig i Ukraine, som på ingen måde nærmer sig en afslutning – hverken militært eller diplomatisk – men snarere er ved at udvikle sig til en langvarig, lavintensiv udmattelseskrig på europæisk jord.
Også her kan statsministeren møde trygt op i Det Hvide Hus: Den danske regering har bundet vores land op på at spille en nøglerolle i krigens videreførelse, senest som tovholder for, sammen med Storbritannien og Holland, at træne piloter til F-16-fly.
Og endelig kan Mette Frederiksen prale med, at der ikke mere er ét eneste parti i det danske parlament, der er principielt imod NATO. Hvilken triumf! Det åbner sluserne på vid gab for at kunne sætte Danmark på krigsfod.
Og det er da også lige præcis meningen med regeringens udspil til en mangeårig opgradering af det danske militær. I løbet af ti år skal de militære udgifter stige, så de ender på omkring 56 milliarder kroner om året. Det er 64 procent højere årligt end de nuværende årlige militærudgifter (baseret på tal fra Forsvarsministeriet og NATO’s definitioner).
Danmark ender som et gennemmilitariseret land.
Udspillet indebærer, at der i alt over ti år pumpes 143 milliarder kroner ud til militære formål plus knap 22 milliarder kroner ekstra til Ukraine-fonden over fem år. Milliarderne til Ukraine-fonden går ikke kun, men primært til militære formål.
Og hvis man troede, at det nu og fremover handler om at beskytte den danske nation og dens grænser og sørge for ordentlige forhold for værnepligtige, soldater og andre ansatte, kan man tro om igen. Langt, langt hovedparten (73 procent) af de nye militærmilliarder afsættes til, hvad der kaldes “nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter” og skal være med til at opfylde to procent-målsætningen overfor NATO. Hærens Konstabel- og Korporal Forening og Centralforeningen for Stampersonel er da heller ikke imponerede over regeringens tiltag.
På den led er udspillet helt i tråd med den overordnede forsvars- og sikkerhedspolitik. Når Danmark er koblet på NATO’s strategi, giver det ikke mening at skelne mellem et forsvars-Danmark og et angrebs-Danmark. For “Danmark skal være i stand til at kunne omstille sig til nye forventninger fra vores allierede”, hedder det i udspillet.
Finansieringen af det hele? Fjernelsen af store bededag og så naturligvis det allestedsnærværende “finanspolitiske råderum”, den kasse, der kan finansiere hvad som helst bortset fra sociale forbedringer og tiltag, der kan gøre livet lettere for dem, der har mindst.
Værd at bemærke: Få dage før det militære udspils offentliggørelse blev der nedsat en ny ekspertgruppe, der har den bundne opgave at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030. Den kan så sidde og pille i forholdene for de arbejdsløse i dagpenge- og kontanthjælpssystemet for at hente tre milliarder kroner hjem. I den samme periode, altså til og med 2030, tilføres militæret 28 gange mere.
Det er ikke svært at se, hvor kampen kommer til at stå de kommende måneder og år.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
