Et år senere
Siden den 8. december har chefen for FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), Lars Findsen, siddet varetægtsfængslet i Hillerød Arrest.
Sagen, som er helt, helt usædvanlig, bliver i mange medier betegnet som “spionskandalen”, mens andre betegner den som “en skandale af nærmest uoverskuelige dimensioner”.
Whistlebloweren Edward Snowden, som har givet et længere interview til Politiken, kalder det først og fremmest for “en demokratisk skandale”. Meget tyder på, at Snowden har ret, selv om der er rigtig meget, som vi ikke ved.
Vi ved for eksempel ikke, hvad Lars Findsen konkret er sigtet for, da alle retsmøderne er holdt for dobbelt lukkede døre.
Som befolkning må vi intet vide. Det er da en demokratisk skandale af dimensioner.
Men vi ved, at det drejer sig om en overtrædelse af straffelovens paragraf 109, som kan give op til 12 års fængsel. Det er en paragraf, som utrolig sjældent er i brug. Sidste gang var for 42 år siden.
Vi ved også, at tre andre efterretningsfolk samt den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter samme paragraf.
Og vi ved, som der står i pressemeddelelsen fra PET (Politiets Efterretningstjeneste), at Lars Findsen og tre andre er sigtet for at “have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne”. Og vi ved, at der har været en “længerevarende efterforskning af lækager”.
Vi ved også, at Lars Findsen nægter sig skyldig, og at han gerne vil have sigtelserne frem. Det samme ønsker hans faglige organisation DJØF.
Vi ved, at Lars Findsen har haft en 20 år lang karriere i toppen af det hemmelige Danmark. Først som chef for Politiets Efterretningstjeneste, efterfølgende som departementschef i Forsvarsministeriet og siden 2015 som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Derfor er det endog meget svært at forestille sig, at han skulle have spioneret for fremmede magter. Og det drejer sagen sig heller ikke om. DR har nemlig oprullet sagen og skriver, at en hemmelig PET-taskforce aflyttede Lars Findsen i månedsvis for at afsløre læk til danske medier.
Vi ved altså med stor sandsynlighed, at sigtelsen mod Lars Findsen handler om lækager til danske medier!
Det er ikke første gang vi har hørt om, at der er forskellige opfattelser i toppen af efterretningstjenesterne af, hvad som er hemmeligt. Som bekendt blev den tidligere chef for PET, Jakob Scharf, forrige år frikendt i landsretten i 27 af 28 anklagepunkter, hvor PET mente, at han havde brudt sin tavshedspligt i bogen “Syv år for PET”.
Spørgsmålet er så, om det kun er i toppen af FE og PET? Man kan næppe forestille sig, at Lars Findsen er blevet fængslet, uden at det også har været en sag i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor både statsministeren og justitsministeren har sæde.
Vi ved også, at cirka samtidig som Lars Findsen blev arresteret, indkaldte de øverste chefer for PET og FE en række mediechefer til samtale for at advare dem om, at de også kunne blive sigtet efter paragraf 109, hvis de fortsatte med at offentliggøre artikler baseret på lækager. Det forlyder, at mindst en artikel på den baggrund ikke er blevet bragt. I hvert fald ikke indtil nu.
Skandalens start
Hvornår den usædvanlige sag begyndte, kan vi af gode grunde ikke sige noget præcist om. Mange anfører dog, at det har noget at gøre med den kritik af FE, som kom fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020. Tilsynet mistænkte blandt andet FE for i strid med loven at have indhentet og udleveret oplysninger om danskere.
Vi ved også, at Danmark ikke just er kendt for at have et særligt omfattende tilsyn med de hemmelige tjenester. Da Folketinget i 2013 oprettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne, advarede en række organisationer (blandt andre Institut for Menneskerettigheder, Amnesty, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Retssikkerhedsfonden) om, at det nye tilsyn manglede tænder til at kunne gennemføre en effektiv kontrol.
Tilsynet mangler også økonomiske ressourcer, hvis det skal være i nærheden af at kunne matche de to enorme efterretningstjenester, der er vokset støt siden 2002, hvor vi fik den første terrorpakke.
Læs også
Set i det lys burde kritikken tages alvorligt. Og det blev den tilsyneladende også. Forsvarsminister Trine Bramsen hjemsendte øjeblikkeligt fem ledende medarbejdere i FE – herunder FE-chef Lars Findsen.
Derefter begyndte mørket at sænke sig. Justitsminister Nick Hækkerup nedsatte en kommission med et hemmeligt kommissorium, som efter et års arbejde kunne aflevere en hemmelig rapport. Konklusionen var, at der ikke var noget at komme efter. Kommissionen frikendte FE for at have indsamlet og udleveret oplysninger om danskere. Og fandt ingen grund til at kritisere Lars Findsen.
Her er det bemærkelsesværdige, at kommissionens nøje udvalgte konklusioner blev offentliggjort den 11. december 2021. På det tidspunkt havde Lars Findsen allerede siddet fængslet i fem dage.
Siden Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom med sin kritik i august 2020, er der blevet bragt en række artikler i forskellige medier, som alle er bygget på lækager fra FE og PET.
Det drejer sig for eksempel om spionsamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som sådan set blev afsløret allerede i 2013, da Snowden lækkede en række dokumenter. Det drejer sig også om børnene i de syriske fangelejre, hvor FE var bekymret for, at den danske regering ikke ville hente dem hjem, og det drejer sig om fængslingen af den danske statsborger Ahmed Samsam i en terrorsag – selv om han angiveligt arbejdede for den danske efterretningstjeneste.
Det er imidlertid svært at forstå, hvorfor de omtalte artikler ikke må bringes. Drejer det sig om oplysninger, som ikke allerede er kendte i andre landes efterretningstjenester? Eller drejer det sig om oplysninger, som ikke må komme frem i Danmark? Måske fordi de kan indeholde oplysninger om overtrædelse af dansk lovgivning? Eller fordi de miskrediterer den danske regeringer?
Spørgsmålene står kort sagt i kø…
En stat i staten?
Vi ved dog, at de danske efterretningstjenester på ingen måde har en glorværdig fortid. Og vi ved, at de brød loven under den kolde krig.
Den såkaldte PET-kommission kunne i 1998 afdække, at efterretningstjenesten mellem 1945 og 1989 konsekvent har ført justitsministre og kontrolorganer bag lyset. Vi ved, at efterretningstjenesterne har infiltreret og forsøgt at sabotere lovlige politiske og faglige aktiviteter og fremprovokere voldelige sammenstød og har delt oplysninger med udenlandske efterretningstjenester i strid med loven.
Og vi ved, at FE og PET lige fra starten har ageret som antidemokratiske organer, der havde til formål at registrere og stække politiske modstandere. Nogle gange med regeringens vidende, andre gange uden.
Whistlebloweren Edward Snowden, som kender efterretningstjenesterne indefra, har mange kloge betragtninger, som det nok er værd at lytte til.
Han beskriver meget udførligt, hvordan skiftende regeringer og efterretningstjenester overdrager ulovligheder og uregelmæssigheder fra den ene til den anden, så det kan fortsætte uforstyrret.
– Ideen om, at de her programmer skal holdes hemmelige, handler i virkeligheden om at undgå, at magthaverne kan holdes ansvarlige. Det handler ikke om at beskytte staten eller folket, siger Edward Snowden til Politiken.
– Regeringerne er generelt set ligeglade med, om befolkningen ved, at det foregår. Men de går op i, om befolkningen kan udfordre det i en retssal. Hvis først det er anerkendt ved domstolen, at masseovervågning finder sted, er det en trussel mod magthaverne. For når du har gang i noget, som sandsynligvis er ulovligt, så er det sidste, du har lyst til, at ende i retten.
Måske var det det, som Claus Hjort Frederiksen kom til at afsløre. Eller også var det med fuldt overlæg – for at miskreditere den nuværende regering. Hvad ved vi…
Det eneste, vi i hvert fald ved, er, at vi som befolkning kræver åbenhed, meget mere åbenhed. Og det er i virkeligheden sagens kerne. Som befolkning må vi intet vide. Det er da en demokratisk skandale af dimensioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
