Der er helt sikkert nogle, der tjener fedt på den oprustningsspiral, der er i gang i øjeblikket. For eksempel våbenindustrien for hvem oprustning og afprøvning i praksis af krigsmateriel er en forudsætning for profitter og stigende aktiekurser.
Krig og våbenproduktion er med til at grundlægge formuer og forretningsimperier.
En tidligere CIA-strateg, Chalmers Johnson, har sagt det lige ud:
“Jeg kan garantere for, at så længe man kan tjene så godt på krig, kommer vi til at se mere af det.”
Krig og våbenproduktion er med til at grundlægge formuer og forretningsimperier. Også herhjemme.
Mærsk-koncernen har for ganske nylig offentliggjort sit årsregnskab for 2021. Her er ordet historisk virkelig passende. For aldrig nogensinde før har en dansk virksomhed haft så stort et overskud på et enkelt år. Overskuddet er rekord for Mærsk, det er rekord for Danmark – og det er seks gange større end året før.
Omkring 118 milliarder kroner efter skat blev det til. Og skat – det er ikke noget, der tynger Mærsk-koncernen. Her er det ikke omkring en tredjedel af overskuddet, der ryger ind i statskassen og dermed kan fordeles til for eksempel sundhedsvæsen, børn, omsorg, ældre med videre. Den effektive skatteprocent er på samlet 3,7 (nej, der mangler ikke et tal foran kommaet). Det svarer til 3,8 milliarder kroner.
Og videre: Af dem betales så kun en del i Danmark, nemlig kun 1,2 milliarder i form af selskabsskat, tonnageskat og andre småskatter.
1,2 milliarder kroner fra Mærsk til den danske statskasse i 2021!
Året før, i 2020, beløb covid-19-merudgifterne til sundhedsvæsenet sig til mindst 12 milliarder kroner ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.
Det er ti gange mere, end Mærsk betaler i skat.
Så mens staten, regionerne og kommunerne kæmper om kronerne, og de hårdtarbejdende ansatte ikke kan få ekstra kroner, kan Mærsk-koncernens aktionærer glæde sig over, at det er de lykkeligt fri for at tage sig af.
Ironisk nok er det historisk store overskud især kommet i hus på baggrund af pandemien. Rod i verdens forsyningskæder og stor efterspørgsel efter at få fragtet varer verden rundt har sendt fragtpriserne på himmelflugt. Som verdens andenstørste containerrederi og en gigant inden for transport og logistik er Mærsk en logisk profitør.
Sammenhængen til krig og våbenproduktion? Den er der. Og den hedder Riffelsyndikatet.
I 1930 overtog A. P. Møller (altså det der i dag er Mærsk-koncernen) en aktiepost i Riffelsyndikatet. I løbet af de følgende år udvidede A. P. Møller sin aktiepost til 31,6 procent og blev hermed den største aktionær.
Under Anden Verdenskrig fremstillede og solgte Riffelsyndikatet våben til nazistyret. Det har længe været kendt. For nylig er det kommet frem, at Riffelsyndikatet fortsatte denne trafik i mange år efter krigen – og tilmed i stor stil. Nu hed kunden ikke mindst den amerikanske efterretningstjeneste CIA, der blev en hovedkunde hos Riffelsyndikatet. CIA havde brug for at sløre, hvorfra de våben kom, som forsynede højreorienterede grupper og diktaturstater i 1950’erne og 1960’erne. Og dét i stor stil.
Så ja – krig og våbenproduktion er med til at grundlægge formuer og forretningsimperier. Også herhjemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
