Udtalelse
GO globaloffice Politics
Sådan indkredsede og udsondrede man “uønskede elementer” i 30ernes Tyskland. Vi sir det bare!
I denne tid føres der en retssag ved Retten i Hillerød. Lobbyorganisationen med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug har lagt sag an mod en forsker fra Aarhus Universitet for ærekrænkelse. Hvorfor?
Folketingsvedtagelsen kan ikke tolkes som andet end et forsøg på at disciplinere forskere og få dem kraftigt til at overveje, hvad de kaster sig over.
Fordi forskeren, Stiig Markager, er kommet frem til, at landbruget udleder “signifikant mere” kvælstof, end det selv påstår. Fra 2010 til 2017 har der årligt været en stigning på 700 tons.
Bæredygtigt Landbrug har anlagt injuriesagen, fordi “danske landmænd ikke finder sig i på uberettiget vis at blive hængt ud som miljøsvin”, som det så smagfuldt hedder i en af Bæredygtigt Landbrugs egne reportager fra et retsmøde.
Stiig Markagers forskning har således bragt ham i clinch med en tung kreds af jordbesiddere.
Det kunne nok give anledning til advarsler mod, at pengestærke lobbyorganisationer forsøger at bringe forskere til tavshed. Men sådan tænker et flertal i Folketinget ikke. Flertallet mener nok, at den frie forskning er truet. Men fra et helt andet hold.
Det er således lykkedes Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Liberal Alliances Henrik Dahl at få et flertal med på en folketingsvedtagelse. De to er frontfigurer i et ideologisk stormløb mod de dele af forskningsmiljøerne, hvis forskningsresultater de er uenige i. Morten Messerschmidt har for eksempel omtalt kønsforskning som “kvinde-ligestillings-hvad-føler-jeg-her-til morgen-agtige studier”. Og Henrik Dahl har til TV2 udtalt, at i dele af forskningsmiljøerne opløses “grænsen mellem videnskab og nonsens”. De mener, at der er ”overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, og fik 1. juni Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristeligt Folkeparti og Nye Borgerlige med til at vedtage en tekst. Her hedder det blandt andet:
“Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
“At politik ikke forklædes som videnskab”!
Forskerverdenen er i oprør. Først protesterede 262 forskere inden for de felter, som har været kritiseret specifikt for “aktivisme”. Derefter udsendte 3241 forskere et opråb til regeringen om at trække sin støtte til folketingsvedtagelsen. De skriver blandt andet, at den er “kulminationen af intens lobbyisme og politiske kampagner mod bestemte forskningsmiljøer”. Et meget bredt forskningsfelt oplever et politisk klima, der forsøger at binde dem – fra race-, køns-, migrations- og postkoloniale studier over forskning i klima, biodiversitet og immigration til landbrug og ulighed.
Folketingsvedtagelsen kan ikke tolkes som andet end et forsøg på at disciplinere forskere og få dem kraftigt til at overveje, hvad de kaster sig over – ud over de begrænsninger som pengekasserne allerede skaber. Den medfører frygt og i sidste ende selvcensur.
Den er forklædt som støtte til fri forskning, men er præcis det modsatte!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
