Tirsdag morgen blokerede over 100 fagligt aktive håndværkere en byggeplads i Københavns Nordhavn. Årsagen var eksempler på social dumping og kolleger, der arbejder uden overenskomst. De aktionerende arbejdere var også på gaden for at kræve kædeansvar.
Blokaden er værd at lægge mærke til. Den slags sker ikke hver dag på det danske arbejdsmarked.
Men endnu mere bemærkelsesværdig var politiets fremfærd. En talstærk politistyrke gik løs på blokaden og fjernede med voldsomhed blokadevagterne fra indgangen. Dermed brød politiet med en sædvane om ikke at blande sig i faglige konflikter.
Uden en aktiv fagbevægelse, der forsøger at løse problemerne på arbejdspladsen og insisterer på, at ingen skal lades i stikken uden rettigheder, er den danske model ikke meget værd.
Tirsdagens blokade er et eksempel på, hvad der er at slås for. Den danske model handler ikke kun om trepartsaftaler og fritvalgs-ordning. Den handler også om en aktiv bevægelse bestående af arbejdere, der viser konkret solidaritet på byggepladserne.
Inde på Holm 8, der blev blokeret tirsdag, døde en rumænsk betonarbejder for halvandet år siden. Der er store problemer med arbejdsmiljøet trods flere strejker, og fagforeninger er flere gange blevet nægtet adgang til pladsen.
Da tømrerne på pladsen nedlagde arbejdet på grund af problemer med sikkerheden, blev de trukket i løn – en sag de nu har sendt videre til Arbejdsretten.
De aktive arbejdere, der var i gang tirsdag morgen, tager konkret ansvar – et ansvar for deres kollegers vilkår, liv og førlighed. Det er anstændighed og rettidig omhu.
Store dele af det danske arbejdsmarked har udviklet sig til en gråzone, hvor tusinder af mennesker arbejder under farlige vilkår, til lav løn og uden mange af de rettigheder, de burde have.
Udenlandske arbejdere er naturligvis særligt udsat – blandt andet for trusler og farligt arbejde. Det dokumenterede en rapport fra Aalborg Universitet om byggebranchen endnu engang i november.
Migrantarbejdere udgør cirka 12-13 procent af de beskæftigede i byggeriet, men 37 procent af dødsulykkerne fra 2016-2022 ramte de udenlandske kolleger.
De udenlandske arbejdere har ofte ingen reel mulighed for at gå til fagforeningen eller Arbejdstilsynet uden at risikere fyring og i grove tilfælde vold eller trusler mod deres familier. Er det virkelig det Danmark, vi ønsker?
Politikerne og arbejdsgiverne har i hvert fald ikke tænkt sig at ændre på den farlige udvikling. Det vil aktive bygningsarbejdere nu, og det er vigtigt. Uden en aktiv fagbevægelse, der forsøger at løse problemerne på arbejdspladsen og insisterer på, at ingen skal lades i stikken uden rettigheder, er den danske model ikke meget værd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
