Alfred Nobels testamente er grundlaget for uddelingen af Nobels Fredspris. I testamentet skriver Nobel, at en del af hans formue skal gå til “den person, der har gjort mest eller bedst for at fremme fællesskab blandt nationer, afskaffelse eller reduktion af stående hære og etablering og fremme af fredskongresser”.
Egentligt et enkelt og klart formål, men meget få af prismodtagerne gennem mere end 100 år lever op til Alfred Nobels kriterier for tildeling af fredsprisen.
Skiftende norske Nobel-komiteer har siden 1901 systematisk forrådt ånden i Nobels testamente og brugt prisen til at fremme egne politiske formål: At please Norges vigtigste allierede USA og NATO.
Den norske jurist, forfatter og fredsaktivist Fredrik Heffermehl har viet de sidste 35 år til at forske i uddelingen af Nobels Fredspris, og han er ikke i tvivl: 100 af prismodtagerne siden 1901 lever ikke op til kriterierne og burde slet ikke have haft den.
Skiftende norske Nobel-komiteer har i stedet siden 1901 systematisk forrådt ånden i Nobels testamente og brugt prisen til at fremme egne politiske formål – det vil først og fremmest sige at please Norges vigtigste allieret USA og NATO.
Adskillige prismodtagere i nyere tid har direkte modarbejdet intentionen i Nobels testamente. Blandt dem kan nævnes USA’s daværende nyvalgte præsident Barack Obama, der fik prisen i 2009 – og godt et år senere bombede Libyen. EU fik prisen i 2012 for at “fremme fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa” – på trods af EU’s medansvar for krig og ufred på Balkan og på trods af, at EU-traktaten kræver oprustning og oprettelsen af en EU-hær. Etiopiens præsident Abyi Ahmed Ali fik fredsprisen i 2019 for sin “indsats for fred” – og et år senere beordrede hæren indsat imod Etiopiens Tigray-provins.
Dette års prismodtagere er ingen undtagelse. Prisen går til den russiske journalist Dmitrij Muratov og den filippinske journalist Maria Ressa “for deres indsats for ytringsfrihed og demokrati, som er en forudsætning for varig fred”.
Maria Ressa og hendes medie Rappler finansieres blandt andet af USA’s regering gennem National Endowment for Democracy og har et partnerskab med Facebook. Og Dmitrij Muratov passer som fod i hose til USA’s imperialistiske dagsorden for at rette kanonerne mod Rusland.
Nobel-komiteen kunne have valgt at tildele fredsprisen til den fængslede australske journalist Julian Assange, som USA ønsker udleveret til retsforfølgelse for WikiLeaks’ afsløringer af USA’s krigsforbrydelser i blandt andet Irak. Eller Edward Snowden som lever i eksil i Rusland for sine afsløringer af det amerikanske militærs efterretningstjeneste NSA’s omfattende globale aflytning. Begge var nomineret til og lever op til fredsprisens kriterier.
Det ville have udstillet verdens førende krigsmager USA som den største trussel mod ytringsfrihed, men det passer ikke ind i det norske establishments dagsorden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak for at der i det mindste findes én avis og nogle medie-mennesker, der gider at fine og læse Alfred Nobels testamente og derpå indser det vedvarende (med enkelte undtagelser) bedrageri, der hedder Nobels Fredspris. I år var det Washington, der fik prisen. Ak ja!
Log ind for at svare“Nobel-komiteen kunne have valgt at tildele fredsprisen til den fængslede australske journalist Julian Assange, som USA ønsker udleveret til retsforfølgelse for WikiLeaks’ afsløringer af USA’s krigsforbrydelser i blandt andet Irak. Eller Edward Snowden som lever i eksil i Rusland for sine afsløringer af det amerikanske militærs efterretningstjeneste NSA’s omfattende globale aflytning. Begge var nomineret til og lever op til fredsprisens kriterier.” = det vidste vi godt ikke ville ske, for hvordan kan det det i en verden, hvor USA ses som “førerhund”?
Log ind for at svareDet kan det sagtens; på Arbejderen er der ingen førerhunde. Her kan danskerne selv.
Log ind for at svareJa, man skulle have nedlagt komiteen efter at Michail Gorbatjov, helt fortjent, fik den i 1990.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
