EU-parlamentet er sammen med resten af EU’s institutioner i fuld gang med lave et direktiv om en europæisk mindsteløn. Måned for måned fortsætter processen i relativ stilhed.
Direktivet vil underminere og skade fagbevægelsen, hvis det bliver vedtaget – ikke mindst i et land som Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter står for at forhandle løn og arbejdsmarkedsforhold.
Som det ser ud nu, peger alt på, at EU vedtager direktivet på trods af blandt andet dansk modstand. EU’s grundlov betyder samtidig, at uanset hvilke forbehold Danmark og Sverige måtte få i et direktiv, kan EF-domstolen senere trumfe mindstelønnen igennem.
Det bliver brugt som argument for EU-mindstelønnen, at den vil hjælpe de fattigste arbejdere i EU. Erfaringer fra Tyskland viser det modsatte.
Men – er det nu så stort et problem at få en mindsteløn i EU, vil nogle spørge. Den lægger jo kun grunden for lønningerne som et minimumsbeløb.
Desværre kan det modsatte vise sig tilfældet – at en EU-bestemt mindsteløn trækker lønnen ned mod det beløb, både inden for overenskomsterne og udenfor. Dagpengene vil naturligvis komme til at ligge endnu lavere end mindstelønnen.
Arbejdsgivere vil se det som en mulighed for at trække sig ud af overenskomsterne, og det vil være en grund til, at nogle arbejdere vælger fagforeningen fra. Det skader organiseringen.
Det bliver brugt som argument for EU-mindstelønnen, at den vil hjælpe de fattigste arbejdere i EU. Erfaringer fra Tyskland viser det modsatte. Her indførte man mindsteløn i 2015, efter at købekraften blev hårdt ramt af et stigende antal fattige. Siden er antallet af arbejdende fattige i Tyskland steget. Hvert femte barn i Tyskland vokser op i fattigdom.
Samtidig er mindstelønnen til at omgå, hvis man ikke selv har styrken til at kæmpe. For eksempel er 22 procent af de såkaldt soloselvstændige i dag arbejdende fattige i Tyskland. Det er ofte arbejdere, der er blevet udstyret med et CVR-nummer og dermed frataget lønmodtagerrettigheder.
Det forslag, der lige nu ligger fra EU-parlamentet, er skræmmende. Forslaget betyder:
– at EU’s mindsteløn vil ligge på 60 procent af medianindkomsten. Det svarer til EU’s fattigdomsgrænse og vil betyde et sted mellem 75 og 110 kroner i timen – eller 12-18.000 kroner om måneden – i Danmark.
– at EU’s mindsteløn skal indføres, medmindre 80 eller 90 procent af arbejderne i et land er dækket af en overenskomst. Danmark ligger langt under.
– at EU’s mindsteløn skal omfatte Danmark fra dag ét.
Betyder det så, at den danske model og de andre europæiske arbejdsmarkedsmodeller klarer ærterne uden problemer, som det er i dag?
Langt fra. Men løsningen er ikke at trække kampen ud af hænderne på os og fagforeningerne og overlade det til EU og statslige myndigheder at sikre ordnede forhold. Det er kun arbejderklassens egne organisationer, der kan klare det. Organisering er nøgleordet, og den bliver svækket af et kommende direktiv.
Forslaget om en EU-statslig mindsteløn er først aktuel, hvis man har opgivet den kamp. Har vi det?
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
