Høring på Arbejdermuseet 6. august
Hvem har gavn af en EU-mindsteløn?
Det spørgsmål sætter Arbejderen til debat på et online-debatmøde på onsdag.
I oktober sidste år barslede EU-kommissionen med et direktivforslag om at indføre EU-mindsteløn.
Kritikerne kalder forslaget for en bombe under den danske model og frygter, at en politisk fastsat mindsteløn hurtigt vil blive den “normale løn”.
EU-mindsteløn er en bombe under den danske model. Så enkelt kan det siges.
Karen Sunds, Folkebevægelsen mod EU
Derfor er både dansk fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringen modstandere af EU-direktivet.
I Danmark har vi ikke en mindsteløn, der er nedskrevet ved lov. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter, (det vil sige arbejdsgiverne og fagbevægelsen), som fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Sådan er det ikke i store dele af resten af EU: 22 af EU’s 27 medlemslande har fastsat minimumslønninger ved national lovgivning.
EU-mindsteløn er “fake news”
Arbejderen har inviteret medlem af Folkebevægelsen mod EU, Karen Sunds, og organiser hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Jakob Mathiassen, til at komme med hver deres syn på mindstelønnen.
Jakob Mathiassen mener, at det er “fake news” at tale om en EU-mindsteløn.
– Kommissionens forslag handler ikke om at indføre en EU-mindsteløn. Jeg forstår sådan set godt mine faglige kammeraters indvendinger mod, at EU blander sig i de danske overenskomster. Men jeg synes, deres modstand er for unuanceret og er et udtryk for den danske fagbevægelses nationale selvtilstrækkelighed og mangel på europæisk solidaritet, siger Jakob Mathiassen til Arbejderen.
Han henviser til EU-kommissionens egen formulering om, at formålet med direktivet blot er at sikre, “at Unionens arbejdere bliver beskyttet af tilstrækkelige mindstelønninger, som giver dem en ordentlig levestandard, lige meget hvor de arbejder”.
Han hæfter sig ved, at EU-kommissionen har lovet, at direktivet “berører ikke arbejdsmarkedets parters autonomi såvel som deres ret til at forhandle og indgå kollektive aftaler”.
Jakob Mathiassen mener, at det er usolidarisk at gå imod EU-mindstelønnen.
– Frem for at stå sammen med sine søsterorganisationer i ETUC (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation red.) og kæmpe for en reel lønstigning til de lavest lønnede, så valgte den danske fagbevægelse endnu en gang at bryde den europæiske solidaritet og gå imod det store flertals holdning.
– Dansk fagbevægelse tager ikke de svageste europæiske fagbevægelser alvorligt, når de fortæller, at en EU-lovgivning om mindsteløn vil være til stor hjælp for dem. Eksempelvis mener OPZZ i Polen, at det vil have en positiv indvirkning på de nye EU-medlemsstaters økonomier, og at lønstigningen i Østeuropa også vil føre til en reduktion af den sociale dumping i Vesteuropa.
– Mine danske faglige kammerater enten har ignoreret de svage fagbevægelsers ønske om en EU-lov på området eller har taget det lidt arrogante synspunkt, at de svagere faglige organisationer ikke ved, hvad der er bedst for dem. Den danske fagbevægelse er tilsyneladende ikke villig til at gå på nogen som helst kompromis med sine egne interesser for at række de svageste europæiske fagforeninger en hånd, siger Jakob Mathiassen.
En bombe under den danske model
Karen Sunds advarer mod at tro, at EU-mindstelønnen ikke har noget med Danmark at gøre.
– EU-mindsteløn er en bombe under den danske model. Så enkelt kan det siges, siger hun til Arbejderen.
– Mange tror ikke, at EU-mindstelønnen er så farlig, fordi den danske regering, hele den danske fagbevægelse og arbejdsgiversiden alle er imod EU-mindsteløn. Derfor tænker mange måske, at det nok ikke kommer til at vedrøre Danmark. Men det er fuldstændig forkert, mener Karen Sunds.
– EU-mindstelønnen er på vej gennem systemet som et EU-direktiv. Og det betyder, at Danmark ikke har vetoret nogen steder i systemet. Vi kan blive stemt ned i både Rådet og EU-parlamentet.
Selv om Danmark måske ikke i første omgang vil være omfattet af direktivet, da vi har et overenskomstsystem, så vil det i sidste ende være op til EU-domstolen at afgøre spørgsmål om direktivets indhold og rækkevidde. Det betyder, at hvis der anlægges en sag ved EU-domstolen, kan Danmark alligevel blive omfattet af direktivet.
Udvalg vil gå videre
På torsdag den 11. november skal EU-parlamentets Beskæftigelses- og socialudvalg stemme om mindstelønsdirektivet. Afstemningen vil give et fingerpraj om, hvor de største politiske grupper i EU-parlamentet står.
Meget tyder på, at udvalget vil gå langt videre end EU-kommissionen, der lægger op til, at landene kan slippe for kravet om en lovbestemt mindsteløn, hvis 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst.
I april offentliggjorde udvalget et forslag om kun at undtage lande med mindst 80 procents organisering fra EU-direktivet.
Herudover vil udvalget i EU-parlamentet også bestemme, hvilket beløb mindstelønnen skal ligge på.
Direktivforslaget skal i løbet af efteråret behandles på et EU-topmøde og i EU-parlamentet.
Herefter starter de såkaldte trilogforhandlinger, hvor Rådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen skal forsøge at nå til enighed om et fælles forslag.
Herefter skal direktivforslaget vedtages i EU-parlamentet og i Rådet. Det er planen, at direktivet er endeligt vedtaget i efteråret 2022.
Deltag i debatten – og tag en ven med
Hvis du klikker ind på Arbejderens facebookside på onsdag klokken 17, kan du deltage i debatten og lytte til argumenterne for og imod forslaget om en EU-mindsteløn.
Du kan hjælpe Arbejderen med at sprede budskabet om mødet ved at dele denne artikel eller dele annoncen for mødet på de sociale medier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
