Men hvem fanden skal man så stemme på? Alt til højre for Ø er kapitalens villige værktøj, ligesom dele af Ø er blevet det med EU- og Nato-accept og støtte til våbenindkøb etc. Kommunisterne stiller ikke op og eksempelvis Frie Grønne har ikke en snebolds chance i helvede…
I skrivende stund er der åbningsdebat i Folketinget, og det fyger med angreb og anklager mellem partierne. Valgkampen er skudt i gang, og selvom alle lover, at den skal handle om politik og ikke personer, så fortsætter bestræbelserne på karaktermord på statsministeren for magtfuldkommenhed, og minksagen vrides og vendes i det uendelige.
De virkeligt afgørende, positive forandringer, de forandringer, der rykker ved samfundets indretning, kommer ikke fra Folketinget.
I den første partilederdebat onsdag aften var der ingen grænser for løfter: Løfter om velfærd. Løfter om omsorg for familier, hvis økonomi ligger i ruiner på grund af inflation og energiprisernes himmelflugt. Løfter om bedre sygehuse. Kortere ventetider. Bedre psykiatri. Og løfter om flere våben til krigen i Ukraine, og mere oprustning.
“Det vigtigste er Danmark og Danmarks svære fremtid,” erklærede Mette Frederiksen, som da hun udskrev valget tidligere samme dag udråbte valget til et “tryghedsvalg”.
Nu kan tryghed jo defineres meget forskelligt. Ved valgudskrivelsen handlede det for Mette Frederiksen om at forsvare dem, “der ikke tør gå ned i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag”. Hvor lavt kan man synke!?
For langt hovedparten handler tryghed grundlæggende set om noget helt andet: Rigtig mange har bekymringer for morgendagen. Der sker virkelig voldsomme ting om ørerne på os. Krig tæt på. Inflation. Eksploderende varmeregninger. Klimaforandringerne som truer vores fremtid… Nye problemer dukker op hver uge, og de gamle går ikke væk.
Et meget konkret eksempel: 1.133 lejere er blevet smidt ud af deres lejlighed i årets første seks måneder, viser tal fra Danske Domstole, som DR har fået indsigt i. I samme periode har 3.737 lejere fået opsagt deres lejemål, fordi kontrakten er misligholdt – de har ikke kunnet betale huslejen.
Men frygten og utrygheden kommer også fra den modbydelige krig i Ukraine, som Danmark er med til at nære ved at insistere på at støtte en af krigens parter, og som i øjeblikket er i fare for yderligere at eskalere.
Så ja, der er ingen tvivl om, at valget 1. november holdes i en meget speciel situation, hvor der ligger en dyne af frygt og utryghed over alt. Den kan man spille på og udnytte på det groveste, eller man kan adressere den og skabe bånd mellem mennesker, så de formår at rejse sig til forsvar for deres interesser.
For det handler jo om at gå sammen, finde hinanden i en fælles modstand mod de sociale forringelser, der er på vej. I den forstand er folketingsvalget et spørgsmål om at få valgt mennesker ind i Folketinget, der vil understøtte denne kollektive kamp og de bevægelser og aktiviteter, den afføder.
Det er vigtigt, at disse bevægelser – fra fagbevægelse og klimabevægelse over sociale bevægelser, boligbevægelser og krigsmodstandere – kommer til at spille en aktiv rolle i valgkampen. Benytter enhver tænkelig lejlighed til at insistere på at fremføre de krav, der kan forbedre og forandre.
De virkeligt afgørende, positive forandringer, de forandringer, der rykker ved samfundets indretning, kommer ikke fra Folketinget. Det ved vi. De kommer kun fra bevægelse og aktivitet uden for Folketinget, i bevægelser og indsatser for konkret forandring. På den anden side: Det er på ingen måde ligegyldigt for de bevægelser og aktiviteter, hvad der sker i Folketinget.
Mange venstrekræfter er i tvivl om, hvad de skal stemme. Nogle overvejer tilmed at boykotte valget, ikke at stemme eller stemme blank. Det er ikke en farbar vej. For venstrekræfterne skulle gerne stå stærkere og ikke svagere efter valget, inde i såvel som udenfor Folketinget.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.