Et år senere
De klimatiltag som den nye regering onsdag præsenterede i sit regeringsgrundlag er ikke nok til at sikre at Danmark lever op til sine klimaforpligtelser i Parisaftalen, lyder kritikken fra klimabevægelsen.
– Med det vi kan læse i regeringsgrundlaget, kommer Danmark som land ikke til at opfylde Parisaftalens 1,5-gradersmål. Det er enormt skuffende og dybt bekymrende. Den nye regering og Folketinget skal meget hurtigt finde yderligere reduktioner, siger generalsekretær i Greenpeace, Mads Flarup Christensen.
SVM-regeringen fødes midt i en buldrende klimakrise, og den kommende regeringsperiode bliver altafgørende for klodens fremtid.
Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse
Efter 43 dages forhandlinger præsenterede Mette Frederiksen en ny regering bestående af bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark kan man læse den nye regerings ambitioner for klimaet: Regeringen vil gøre Danmark klimaneutral i 2045 og reducere Danmarks CO2-udslip med 110 procent i 2050 i forhold til niveauet i 1990.
For at nå dertil vil regeringen blandt andet indføre en CO2-afgift i dansk landbrug og en flyafgift.
Leverer for lidt
Men det er langt fra nok, advarer klimabevægelsen, der mener at klimaet har brug for handling her og nu.
– Det klimakrisen skriger allermest på fra Danmark, er en akutpakke, der leverer drastiske reduktioner her og nu. De kommende år er de afgørende for klimaet. Regeringsgrundlaget leverer desværre alt for lidt, og indeholder for eksempel hverken et mål om massive reduktioner i landbruget inden 2025 eller et stop for salg af fossilbiler indenfor få år, siger Mads Flarup Christensen.
Den nye klimaminister Lars Aagaard er tidligere erhvervslobbyist i Dansk Energi, der har modarbejdet ambitiøs klimapolitik.
Asger Trier Kjær, Extinction Rebellion
Den Grønne Ungdomsbevægelse mener heller ikke, at regeringen leverer de nødvendige grønne tiltag, som den akutte klimakrise kræver.
– SVM-regeringen fødes midt i en buldrende klimakrise, og den kommende regeringsperiode bliver altafgørende for klodens fremtid. Alligevel er der en afgrundsdyb kløft mellem det som klimavidenskaben siger, at der er nødvendigt, og det som SVM-regeringen nu lægger op til. Det grønne ambitionsniveau er for lavt, og Socialdemokratiet har solgt ud af klimaambitionerne. I sidste ende er det kloden, ungdommen og fremtidige generationer, der betaler for den nye regerings klimasvigt, siger aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, Selma de Montgomery.
Holder fast i utilstrækkeligt mål
De unge klimaaktivister henviser til, at for bare to uger siden offentliggjorde Klimarådet en ny rapport, der slog fast at det nuværende mål om at skære 70 procent af Danmarks CO2-udslip i 2030 skal hæves til 80 procent, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalens mål.
Alligevel holder den nye regering fast i 70 procent-målet. Det vækker undren hos Den Grønne Ungdomsbevægelse.
– Denne her regering kommer til at sidde på magten i de mest afgørende år for planetens fremtid, men det ansvar svigter regeringen fra start, ved ikke at sætte de tilstrækkelige klimamål. Hvis den nye regering faktisk tog klimakrisen alvorligt, ville de hæve 70 procent målet markant i regeringsgrundlaget. I stedet fremrykker man klimaneutralitet fra 2050 til 2045, som er lidt en joke når vi udemærket godt ved, at det ikke er i nærheden af at holde sig indenfor 1,5-graders målet, siger aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, Christian Fromberg.
FN’s klimapanel siger jo meget klart, at den vigtigste opgave, vi står overfor, er at nedbringe vores CO2-udledninger på den korte bane frem mod 2030.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
Samme budskab lyder fra Danmarks Naturfredningsforening:
– FN’s klimapanel siger jo meget klart, at den vigtigste opgave, vi står overfor, er at nedbringe vores CO2-udledninger på den korte bane frem mod 2030. Dér havde jeg håbet, at regeringen havde lyttet til både FN og Klimarådet. Nu må opgaven være at tage fat på landbruget og indføre en CO2-afgift, der driver den grønne omstilling, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Greenpeace kalder det en “klokkeklar skuffelse”, at de afgørende klimamål ikke hæves i regeringsgrundlaget.
– Uden et mål om minimum 54 procent reduktion i 2025, minimum 80 procent reduktion i 2030 og nettonul i 2040, kommer Danmark ikke til at yde sit fair bidrag til Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, konstaterer Mads Flarup Christensen fra Greenpeace.
Læs også
Indland
“Rød regering – grøn fremtid”
Aktivister til Mette: En regering med blå partier vil ikke indfri klimaløfter
Extintion Rebellion frygter at den nye regering vil sætte hensynet til virksomhedernes profitter over klimaet.
– Det nye regeringsgrundlag afspejler tydeligt, at den nye regering prioriterer virksomhedernes profitter over klimaet. Man har fremsat nye reduktionsmål, men de er en gratis omgang, for de står stadig ikke mål med realiteterne. Den konkrete ambitiøse klimapolitik glimrer ved sit fravær, siger Asger Trier Kjær fra Extinction Rebellion til Arbejderen
– Jeg er meget bekymret for klimapolitikken under den nye SVM-regering. Den nye klimaminister Lars Aagaard er tidligere erhvervslobbyist i Dansk Energi, der har modarbejdet ambitiøs klimapolitik. Han har blandt andet talt imod at lade Aalborg Portland betale for deres udledning, fortæller han.
Det er langt fra første gang, at den nye klimaminister og tidligere direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, har talt imod en CO2-afgift.
– Vi har lige nu et dansk erhvervsliv, der er i knæ, og ledigheden truer. Så det er helt forkert at komme med en CO2-afgift nu, lød det fra Lars Aagaard i juni 2020 under en debat om CO2-afgifter på Altingets Sommertopmøde.
Mediet Klimamonitor kan fortælle at den nye klimaminister blev kaldt “Kul-Lars” da han var direktør i Dansk Energi.
Landbruget skal selv komme med forslag
Når det gælder den grønne omstilling af landbruget, så vil regeringen nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevarevirksomheder, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, der skal udarbejde en “visionsplan for dansk landbrug”.
Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023. Herefter vil regeringen i første halvår 2024 vedtage en “visionsplan for dansk landbrug”. En samlet visionsplan skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur og udbygning af vedvarende energi.
Regeringen vil blandt andet indføre en CO2-afgift i landbruget, men vil endnu ikke lægge sig fast på, hvor høj CO2-afgiften skal være, eller hvornår den kommer.
Den nye regering vil først fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Regeringen gør det i sit grundlag dog klart, at CO2-afgiften ikke må forringe landbrugets konkurrenceevne.
“Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”, hedder det blandt andet i regeringsgrundlaget.
Skal vi begrænse klimaforandringerne, så skal landbruget gennemgå den største forandring nogensinde.
Frederik Roland Sandby, Klimabevægelsen i Danmark
De Økonomiske Vismænd har tidligere meddelt, at både afgiften for landbruget og industrien mindst skal være 1100 kroner, hvis den skal sikre nok reduktioner.
Overskuddet fra afgiften skal gives tilbage til landbruget for at støtte den grønne omstilling. Herudover vil regeringen bruge Grøn Fond til at investere i teknologi i landbrugets grønne omstilling.
– Der er brug for en grundlæggende omlægning af landbruget, ikke et korthus af usikre teknologier. Fortsat at frede den animalske produktion er at lamme den nødvendige omstilling. Samtidigt vil SVM-regeringen fortsat asfalterer vejen til klimahelvede, hvor antallet af elbiler virker til at være målet i sig selv, i stedet for at skabe en grøn infrastruktur, hvor den kollektive trafik prioriteres, mener Rosanna Børsting, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Ifølge Greenpeace er regeringsgrundlaget blottet for erkendelse af, at en grundlæggende omstilling af landbruget til en markant mindre animalsk produktion er uomgængelig, hvis vi skal leve op til de nødvendige mål for klima og biodiversitet.
– I stedet får vi en visionsløs omgang gentagelser af, hvad der allerede står i landbrugsaftalen fra sidste år. At det konventionelle landbrugs interesser rækker dybt ind i regeringslokalerne, ser vi desværre endnu et tydeligt bevis på i dag, advarer generalsekretær i Greenpeace, Mads Flarup Christensen.
Hos Klimabevægelsen i Danmark har man da heller ikke den store tiltro til, at der vil ske grundlæggende forandringer af dansk landbrug efter at Venstre har sat sig i spiden for ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri.
– Det er meget forudsigeligt at Venstre, med Jacob Jensen, besætter posten som minister for landbruget. Skal vi begrænse klimaforandringerne, så skal landbruget gennemgå den største forandring nogensinde, og den animalske produktion skal reduceres gevaldigt. Det er svært at forestille sig at der kommer politisk medvind på den front, når Venstre er i førersædet, siger Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen i Danmark.
Svigter drikkevandet
Hos landbrugets lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer er man da også glade for formuleringerne omkring CO2-afgiften på landbruget:
– Jeg tror på, at vi kan få en god og konstruktiv dialog med den nye regering og på den måde skabe de rette balancer, der sikrer globale klimaresultater og et stærkt dansk fødevareerhverv. Det er det, regeringen skriver, den vil. Det vil vi holde den op på, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Han fortsætter:
-Det er afgørende for os, at den nye regering vil tilgå arbejdet med respekt for de tusindvis af arbejdspladser og store klimaambitioner, der alene kan indfries, hvis vi fastholder produktionen i Danmark.
På drikkevandsbeskyttelsen er regeringsgrundlaget en tynd omgang.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
Under valgkampen lancerede statsminister Mette Frederiksen et fælles valgløfte sammen med Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale om at beskytte fremtidens drikkevand ved at forbyde brug af pesticider på 200.000 hektar jord, hvor fremtidens grundvand bliver dannet.
Men forslaget om at styrke beskyttelsen af drikkevandet er fraværende i regeringsgrundlaget. Det er skuffende, mener Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Antallet af forurenede drikkevandsboringer stiger og stiger. Vandselskaberne har råbt op og advaret om, at de i fremtiden ikke kan garantere rent drikkevand til danskerne. På drikkevandsbeskyttelsen er regeringsgrundlaget en tynd omgang, hvor socialdemokraternes valgudspil om et forbud mod at sprøjte ovenpå drikkevandsområderne er erstattet af en kortlægning og løse formuleringer. Det er skuffende.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
