På sin første arbejdsdag bebudede den nye regering yderligere militær oprustning for 4,5 milliarder kroner.
Den nye SVM-regering vil nemlig fremrykke løftet til NATO om at leve op den militære alliances krav om, at Danmark skal bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på militær oprustning.
Pengene skal blandt andet findes ved at afskaffe Store Bededag og via “reformer”.
Statsminister Mette Frederiksen lagde på pressemødet onsdag ikke skjul på, at det vil koste “rigtig mange penge” at sætte turbo på den militære oprustning – og at regningen skal betale af Danmarks arbejdere, der får afskaffet en helligdag – uden at blive kompenseret med mere i løn.
Der er intet, der tyder på, at regeringen vil gå i dialog med fagbevægelsen om at afskaffe helligdagen. Regeringen vil blot til næste år fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024, fordi “danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed”, som det hedder i regeringsgrundlaget, der blev offentliggjort på et pressemøde onsdag.
Vi beder danskerne arbejde en dag mere, for at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.
Mette Frederiksen, statsminister
Herudover skal pengene til den øgede oprustning findes ved en række økonomiske reformer, der vil forringe forholdene for arbejdsløse, enlige forsørgere og studerende.
– Vi foreslår at afskaffe en helligdag. Det bliver givetvis Store Bededag. Hele ideen er, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter. Krigen er rykket ind på det europæiske kontinent. Vi har behov for både at styrke vores nationale forsvar, det europæiske forsvar og det forsvar, vi har med vores allierede i NATO, lød budskabet fra Mette Frederiksen, der fortsatte:
– Det koster rigtig mange penge. Det er billigt sluppet som et land med krig på eget kontinent, at vi kan gøre, det vi skal ved at afskaffe en helligdag, så det gør vi med rank ryg og åbne øjne. Vi beder danskerne arbejde en dag mere, for at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.
I det nationale sikkerhedspolitiske kompromis, som et flertal i Folketinget indgik i marts i år, gav partierne hinanden håndslag på at afsætte 18 milliarder ekstra kroner til militæret frem mod 2033, så Danmark lever op til NATO’s krav om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på militæret.
Nu vil den nye regering fremrykke oprustningen med tre år, så Danmark allerede i 2030 lever op til NATO’s krav.
Danmarks nye vicestatsminister og forsvarsminister lover endnu flere reformer, der skal sikre penge til den militære oprustning:
– Danmark har brug for reformer, hvis vi skal finde penge til den meget markante og helt nødvendige oprustning af vores forsvar, som vi står overfor. En oprustning der er afgørende i en tid, hvor friheden er truet udefra. Såvel vores allierede som dem, der vil os det ondt, skal vide, at Danmark er klar til at tage et medansvar for sikkerheden i Europa, og at vi står sammen med resten af den frie verden, lød det fra Venstres Jakob Ellemann-Jensen.
Ifølge den nyudnævnte minister har beslutningen om at booste den militære oprustning “fyldt ganske meget i forhandlingerne” om etableringen af den nye regering.
I de tre regeringspartier lover man, at man “hurtigst muligt” vil tage hul på forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig med det nye Folketing.
Det nye regeringsgrundlag cementerer også Danmarks støtte til, at krigen i Ukraine kan fortsætte med uformindsket styrke. Den nye regering vil oprette en fond, der blandt andet skal sikre, at Danmark – relativt set – er blandt de største bidragydere af militær støtte til Ukraine.
“Regeringen vil fortsætte Danmarks støtte til Ukraines frihedskamp – økonomisk, militært, humanitært og med trænings- og genopbygningsindsatser. Regeringen vil etablere en fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær støtte til Ukraine og fastholde Danmark blandt de største bidragsydere relativt til vores størrelse”, skriver regeringen i sit grundlag.
Og så skal Forsvaret løse en del af problemet med de næsten 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde.
“Regeringen ønsker at samle alle ansvarlige kræfter i samfundet om at finde nye veje og løsninger, der reelt kan hjælpe de unge ind på et nyt spor. Løsningerne skal blandt andet findes ved, at de unge får bedre mulighed for at være en del af samfundets forpligtende fællesskaber. Værdisættet i forslaget om en borgerpligt kan indgå aktivt – herunder kan det overvejes, om Forsvarets unikke muligheder for at løfte unge mennesker kan indgå som en del af tiltagene”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Go globaloffice Analytics
Det er en virkelig hån imod den danske arbejderklasse sådan at fratage dem en fridag og påtvinge dem gratis at medvirke til våbenoprustning og indkøb af militært materiel. Arbejderbevægelsens ambitioner går i social og humanistisk retning og for verdensfred; ikke for krig.
Det er også et indgreb i 2 partaftalen mellem arbejdsmarkedets parter. – Det er socialdemokratisk helligbrøde.
Måske skal vi benytte sidste bededag til at bede for fred? Ikke at dét hjælper meget. Det hele er så symbolsk, at det nemt kan ske, at forslaget trækkes tilbage. Og så glemmer folk alt det andet.
Log ind for at svareDet tager ingen ende , utroligt . Mere og mere til at føre krig mod en nation som vi bør samarbejde med . Ny med ny og meget opretstående forsvarsminister tager det slet ingen ende før mange flere er gået til . Endnu en omgang på adskillige hundrede millioner til indkøb via “vennerne” i England . England som bærer en stor skyld i disse regionale spændinger som har ført begge lande direkte ind i dette kaos og som tilsyneladende forbliver med at være USAs evige partner i krig . Trist .
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
