Udtalelse
Og det går jo så også godt for Britisk eksport og økonomien ser kun lys ud.
Så dommedags profetierne var ren EU propaganda ligesom ved Euro afstemningen herhjemme.
Der er nu gået to år, siden briterne trådte ud af EU, og flere medier har travlt med at berette, hvor galt det er gået efter brexit.
Men på ét punkt er der i hvert fald grøde i Storbritannien. Antallet af strejker er eksploderet, og store dele af den britiske arbejderklasse er gået i offensiven for bedre løn- og arbejdsvilkår. Det gælder altså både den underbetaling, man har måttet leve med i mange år, og et opgør med nultimerskontrakter og andre former for løsarbejdervilkår uden rettigheder.
Det begyndte med lastbilchaufførerne. Pludselig var der mangel på chauffører, fordi antallet af østeuropæere og sydøstasiater i førersæderne svandt ind. Det fik chauffører i mange firmaer til at kræve mere i løn og ordnede vilkår, og mange godschauffører vandt en lønstigning på, hvad der svarer til 40-50.000 kroner om året. Et kæmpe spring fremad i en branche der har været udsat for ekstrem løndumping.
Det er tankevækkende, at en arbejderklasse, der har dukket nakken i adskillige år, pludselig viser tænder.
Siden spredte lønkravene sig til søsterbrancherne som buskørsel og renovation. Her er der stadig en lang række strejker, fordelt over det meste af Storbritannien. Og mange er allerede vundet. Det betyder, at andre arbejdere får øjnene op for de muligheder, der er lige nu for at gøre op med det lavtlønssystem, Storbritannien er blevet.
Stilladsarbejdere fra British Steel fortsætter deres strejke på 14. uge og har blandt andet besøgt Danmark for at udvikle solidaritetsarbejdet. Og fra den 1. marts strejker 10.000 arbejdere i Londons undergrundsbane.
Kampene sker af nød. Inflationen sparker priserne opad, og blandt de britiske arbejdere er et alarmerende antal i forvejen working poor. Men samtidig er det tankevækkende, at en arbejderklasse, der har dukket nakken i adskillige år, pludselig viser tænder.
Der blæser nye vinde, både på arbejdspladserne og i flere fagforeninger. Det store forbund Unite fik en ny formand, Sharon Graham, for 100 dage siden. Hun har fokus på arbejdspladsernes kampe og krav og ikke på at gnide skuldre med et stadig mere højreorienteret Labour-parti.
I løbet af hendes første 100 dage har Unite vundet 43 lønkampe og sikret 25 millioner pund til 12.000 arbejdere. Ikke alle kampe bliver vundet, men mange flere bliver udkæmpet.
Brexit er en af forklaringerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
