Vores Kultur’s Filmklub vælger, i årets sidste arrangement, endnu engang at sætte fokus på Palæstina.
Torsdag den 14. december mødes vi online til en debat. Som vidner i en historisk tid, må vi alle blive ved med at debattere og finde modet til at råbe op, indtil verdens regeringer, i kritik, siger fra over for Israel.
Filmklubbens møderum åbner som altid klokken 19.00 og debatten starter 19.30.
Mange rejser i Palæstina
Til at sætte den højaktuelle dagsorden, har vi Jan Mathisen; en mand der lige nu har meget travlt. Han er allestedsnærværende med taler og oplæg omkring krigen og Palæstina.
Vi er derfor glade for at han har tid til debatten i Vores Kultur’s Filmklub. Jan Mathisen har, efter sine mange rejser til Palæstina, stor viden om landet.
Statsterror og apartheid
Gennem mange år har palæstinenserne måttet udholde statsterror og apartheid fra den israelske stats side. Og nu senest synes en total udryddelse, af hele det palæstinensiske folk, at være det Israel sigter mod.
Folk verden over går på gaden i afmagt, i forsøg på at råbe verdenssamfundet op.
Borgere i en lang række lande står med de samme tre budskaber på deres bannere:
Stop bombardementerne, øjeblikkelig våbenhvile og massiv nødhjælp ind til Gaza.
Demonstranter er verdens helte
Det er meget tydeligt nu, hvor krigen og bombardementerne er gået i gang igen, at dem der skal hyldes for at have kæmpet, så der kom en ugelang midlertidig våbenhvile, er de mange hundrede tusinde mennesker der dag efter dag trodser vinterkulden og går på gaden. De er verdens helte.
Demonstranterne forventer at kunne påvirke deres respektive regeringer. Men så længe verdens ledere ikke vælger at tage afstand til Israel og dermed forlange øjeblikkelig våbenhvile, så længe vil regeringernes vage udsagn ingen magt have.
Men desperationen i Palæstina er stor lige nu, hvor de nye bombardementer er gået i gang. For hvordan beskytter man sig mod en sådan voldsomhed i en krig, der er rettet mod civilbefolkningen?
Partiske landsdækkende medier
Hvad gør de danske medier, når det kommer til Palæstina? Er det en uvildig presse, vi har i DR og på TV2? Hvordan vælger de at dække, alt det der sker?
Med skam må vi se på, at vores egen regering ikke er at finde nogen steder i kritikken af Israel. Til gengæld har vi en udenrigsminister med primadonnanykker. Lars Løkke Rasmussen optrådte i et 25 minutter langt soloshow i Aftenshowet på TV2. Han var blevet så forbandet over igen og igen at blive citeret for at sige: “Israel har ret til at forsvare sig” under sit besøg i Israel. Udenrigsministeren var sur over, at ingen hørte ham sige, men….
Men tænk sig, hvis han havde sagt det modsatte: “Palæstinenserne har ret til at forsvare sig, men”… For er det i virkeligheden ikke det, det handler om.
Vi har også en statsminister der revser en journalist som stiller et helt enkelt spørgsmål ved kransenedlæggelse for de døde israelske børn: “Agter du også at lægge en krans for de døde palæstinensiske børn?”. Denne journalist måtte lide den tort at blive anklaget for at støtte terror, ved bare at stille spørgsmålet.
Link til en film
Ingen film vil kunne være oplæg til den etniske udrensning, der foregår i Palæstina for øjnene af hele verden. Derfor har vi valgt at anbefale forældre og bedsteforældre at se filmen “Tårnet” med børnene i familien. En animationsfilm, som med omsorg, varme og humor fortæller det palæstinensiske folks tragedie.
Debat, film og støtte til Arbejderen
Vi vil gerne opfordre Vores Kultur’s Filmklubs medlemmer til at sende en støtte til Arbejderen.dk – avisen der kæmper en daglig kamp med at bringe kritiske artikler og en nuanceret debat frem til danskerne.
Støt på filmklubbens MobilePay 503553 pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.
Skriv til os
Når vi debatterer, mødes vi online via Zoom-link. Ønsker du at være medlem af Vores Kultur’s Filmklub så du kan deltage, kan vi kontaktes her:
Sms: 2231 6387
Mail: kontakt@vores-kultur.dk
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.